Individuel smertebehandling på vej til indlagte børn – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.10 > Individuel smertebehan...

28. oktober 2010

Individuel smertebehandling på vej til indlagte børn

Sundhed

Nyt forskningsprojekt skal forbedre smertebehandlingen af børn i forbindelse med fx store operationer og kemoterapi. Med morfin som omdrejningspunkt samarbejder forskere fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet med læger fra Rigshospitalet.

Børn er vanskelige at smertelindre med lægemidler, da kliniske forsøg som regel bliver foretaget på voksne.Det nye forskningsprojekt skal afdække, i hvor stort et omfang generne spiller en rolle for den smertestillende effekt af morfin hos børn. Det er alment kendt, at patienter reagerer meget forskelligt på det smertestillende lægemiddelstof, men det er uklart hvorfor. 

– Når børn som er indlagt på hospitalet har brug for stærkere smertestillende medicin, så er morfin  standardbehandlingen. Dosis beregnes som udgangspunkt i forhold til barnets vægt. Det er dog meget forskelligt, hvordan børnene responderer på lægemidlet. Nogle børn oplever sløvhed, hudkløe og forstoppelse, mens andre oplever, at der skal meget mere morfin til, før de oplever en smertestillende virkning. Hos nogle børn synes morfin slet ikke at have en tilstrækkelig effekt, fortæller Janne Rømsing, der er lektor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet.

Genforståelse kan optimere behandling

Nyere forskning viser, at forskelligheder i generne kan have betydning for, om morfin i tilstrækkelige mængder Generne kan have betydning for virkningen af morfin.kommer det sted hen i kroppen, hvor det skal virke – og derudover hvor godt det binder sig og dermed virker smertestillende.

Det nye forskningsprojekt sætter spot på de såkaldte enkelt-nukleotid-polymorfier (også kaldet SNP'er efter det engelske 'single nycleotide polymorphism'). Begrebet dækker over de individuelle variationer i et enkelt nukleotid i menneskets genom.

– For i fremtiden at kunne optimere og individualisere smertebehandlingen, skal vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem bestemte polymorfier og den smertestillende effekt af morfin hos børn. Målet er at finde ud af, hvorfor morfin virker optimalt som smertestillende middel på nogle børn og slet ikke i andre tilfælde, siger Janne Rømsing.

Forskerne vil registrere det enkelte barns forbrug og effekt af smertestillende medicin. Dette sammenholdes med test af en vævsprøve for relevante polymorfier – typisk en blodprøve som alligevel er taget i behandlingsøjemed.

En afklaring af genernes betydning åbner  mulighed for yde en optimal smertebehandling:

 – Visionen er, at vi på et tidspunkt kan teste, hvilken smertestillende medicin der virker bedst, allerede når patienten bliver indlagt, og ikke når barnet klager over smerter, som det er tilfældet i dag, siger Janne Rømsing, der har forsket i børn og lægemidler i en årrække.

Det nye forskningsprojekt er opstået i samarbejde med overlægerne Kjeld Schmiegelow og Steen W. Henneberg på Rigshospitalet samt farmaceut og ph.d.-studerende Bettina Nygaard Nielsen fra Københavns Universitet.

En skrøbelig patientgruppe

Børn er både en skrøbelig og vanskelig patientgruppe at behandle med lægemidler. Der er derfor mange blinde pletter i forskernes viden om smertestillende lægemidler til børn.

Det kræver god kommunikation med børnene at måle deres smerte og dosere den smertelindrende medicin:

– Ved de helt små børn, der endnu ikke har udviklet et sprog, har man en observatørskala, hvor man blandt andet observerer barnets ansigtsudtryk, aktivitet og ’trøstbarhed’. Til børn i 4-5-års alderen, bruger man en såkaldt VAS-lineal (Visuel Analog Skala) – et slags termometer, hvor barnet angiver sin smerte ved at forholde sig til tegninger af glade og triste ansigter. Hos større børn opererer man med en numerisk skala, slutter Janne Rømsing.