Forskere: Fodbold forbedrer sundhed, fitness og social interaktion – Københavns Universitet

Københavns Universitets nyhedsportal
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2010 > 2010.4 > Forskere: Fodbold forb...

09. april 2010

Forskere: Fodbold forbedrer sundhed, fitness og social interaktion

Fodbold er en lystbetonet holdsport, der giver en god fysisk form og kan anvendes til behandling af livsstilsrelaterede sygdomme. Mænd bekymrer sig mindre, når de spiller fodbold end når de løber. Fodbold for kvinder skaber "vi-historier" og virker befordrende for fastholdelse.

Ovenstående udsagn er hentet fra det videnskabelige særnummer der i går udkom i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports med titlen "Football for Health". Særnummerets 14 videnskabelige artikler beskriver nogle af resultaterne i et omfattende fodboldforskningsprojekt gennemført af mere end 50 forskere fra syv forskellige lande. Projektet er anført af lektor Peter Krustrup og professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, og forskerne har gennem 3 år studeret fysiologiske, psykologiske og sociologiske aspekter af motionsfodbold for børn, mænd, kvinder og ældre.

Fodbold for sundhed

Foto fra kvindeprojektet.
Fotograf: Mikal Schlosser 

Forskerne studerede blandt andet de fysiologiske adaptioner ved fodboldtræning for utrænede forsøgspersoner i alderen 9 til 77 år. Konklusionen var klar. Fodbold giver bredspektrede sundheds- og fitnesseffekter, der er mindst lige så udtalte som observeret for løb, og i nogle tilfælde endda bedre.

Undersøgelsens leder Peter Krustrup konkluderer: "De nærværende undersøgelser har vist at fodboldtræning i to-tre timer om ugen giver markante forbedringer i fysisk form og sundhedsprofil som følge af både kardiovaskulære, metabolske og muskulo-skeletale tilpasninger, uafhængig af køn, alder og manglende erfaring med fodbold. Det er yderst positivt, idet en lystbetonet holdidræt som fodbold indeholder psykologiske og sociale elementer som kan bidrage til fastholdelsen af en fysisk aktiv livsstil."

Professor Jens Bangsbo fortsætter: "Virkningerne kan opretholdes i en lang periode, selv med en mindre træningsmængde hvor der kun trænes en-to timer om ugen. Motionsfodbold synes derfor, at være en effektiv form for træning, der fører til præstationsforbedringer og har en mærkbar positiv indflydelse på sundheden, herunder en reduktion i risikoen for hjerte-kar-sygdomme, fald og knoglebrud. I mange henseender synes fodboldtræning, at være løbetræning overlegen. Fodboldtræning kan også bruges til at behandle hypertension, og der blev observeret en markant større effekt på blodtrykket efter fodboldtræning end tilfældet var efter en standard rådgivning fra praktiserende læger".

De to forskere forudser et stort perspektiv i, at bruge fodbold som en sundhedsfremmende aktivitet:
- "Undersøgelserne har overbevisende klarlagt, at fodboldtræning er en effektiv måde at forbedre fitness og sundhedsprofilen for den almene befolkning. Fremtidige undersøgelser er nødvendige for at få en dybere forståelse af hvad der forårsager de gavnlige virkninger af fodbold, hvor godt fodbold kan bruges til at forbedre hjertesundheden i den tidlige barndom, og hvordan andre patientgrupper såsom patienter med type II diabetes eller kræft kan drage fordel af at spille fodbold ".

Fodbold skaber "vi"-historier og hjælper kvinder med at forblive aktive

En af projektets mange emner var at undersøge akkumulering af social kapital for kvinder ved henholdsvis løb og fodbold. Selv om både fodboldspillerne og løberne trænede i grupper, var der væsentlige forskelle i måden kvinderne interagerede på og i opfattelsen af, hvad der var de vigtigste bevæggrunde ved deltagelse. Løberne var fokuseret på dem selv som individer, mens fodboldspillere havde flere sociale arrangementer og udviklede "vi"-historier i takt med, at de begyndte at se sig selv som en del af et team. Fra start tænkte de fleste af de involverede kvinder, såvel fodboldspillere som løbere, at løb ville være en lettere form for motion at fastholde efter interventionen var overstået. Dette viste sig ikke at være tilfældet:

- "Der var en tydelig forskel i gruppernes sociale interaktion og deres fortælling af vi-historier, hvilket kan få betydning for mulighederne for langsigtet fastholdelse. Et år efter undersøgelsen spiller mange af fodboldspillerne fortsat fodbold og nogle har endda tilmeldt sig en organiseret fodboldklub. I løbegruppen er der ikke mange der efter interventionen har fortsat deres løbetræning. Dette kan skyldes, at løberne fokuserede på deres sundhed og det at komme i bedre form, mens fodboldspillerne var mere indstillede på aktiviteten i sig selv, herunder sjov og at undgå at svigte holdkammerater ", siger lektor Laila Ottesen.

Mænd bekymrer sig mindre, når de spiller fodbold, end når de løber.

Projektet undersøgte også graden af oplevet anstrengelse under træning for utrænede voksne og endvidere deres oplevelse af "bekymringer" og "flow" under aktiviteten. Denne undersøgelse, baseret på 6 grupper af utrænede mænd og kvinder, viste, at alle grupper oplevede et generelt højt flow under deres træning, hvilket indikerer at deltagerne følte sig motiverede, glade og involverede til det punkt, hvor de glemte tid og træthed. Der var ingen forskel i graden af bekymring for de kvindelige fodboldspillere og løbere, mens de løbende mænd syntes at bekymre sig en hel del mere end deres fodboldspillende kolleger.

- "De mænd, der spillede fodbold fremkaldte lavere bekymring end dem der løb, 2,8 mod 4,0 på en skala fra 0-6. Til trods for, at de to grupper under træning havde samme gennemsnitlige hjertefrekvens følte fodboldspillerne ikke anstrengelsen så stærk, som tilfældet var hos løberne", siger lektor Anne-Marie Elbe og tilføjer: "Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge, hvorfor mænd og kvinder oplever det at spille fodbold forskelligt, men det kunne skyldes, at mændene, i forhold til kvinderne, tidligere i deres liv har haft mere erfaring med fodbold".

Dokumentation til FIFA, Michelle Obama og andre

Fodbold er en central del af en række nylige internationale interventionsprojekter og kampagner og særnummeret om fodbold og sundhed giver videnskabelig dokumentation for nytten af sådanne initiativer. FIFA har for nyligt lanceret et omfattende "The 11 for Health"-interventionsprojekt, der bruger fodbold som et pædagogisk sundhedsværktøj for børn med henblik på, at øge bevidstheden og forbedre sundheden i de afrikanske og sydamerikanske samfund. Også Michelle Obama's "Let's Move" projekt, der sigter på at eliminere fedme hos amerikanske børn gennem ændrede sports og kostvaner har for nyligt lanceret et samarbejde med det amerikanske fodboldforbund, US Soccer, for at få flere amerikanske børn til at spille fodbold. Herunder særligt børn af latinamerikansk afstamning.

Forskningsresultater bruges også i Europa, hvor den internationale forskergruppe under dansk ledelse er direkte involveret i implementeringen af resultaterne gennem projekter med fokus på voksne og børn, såsom "Fodbold og sundhed i fodboldklubberne", "Åbne fodboldbaner i dagtimerne", "Fodbold på arbejdspladsen" og "Intensitet i folkeskoleidræt". Dansk Boldspil-Union, Danmarks Idræts-Forbund, Kulturministeriet og forskere fra Københavns Universitet, Gentofte Hospital, Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og Det Nationale Center For Arbejdsmiljø samarbejder om gennemførelsen og evalueringen af disse projekter.