På sporet af de første jægere i Nordamerika – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.10 > På sporet af de første...

20. oktober 2011

På sporet af de første jægere i Nordamerika

DNA-FORSKNING

Den nordamerikanske forhistorie får nu tilføjet et nyt og overraskende kapitel om de første jægere og deres jagt på de nu uddøde kæmpeelefanter - mastodonterne. Ny forskning fastslår, at jagten på de store pattedyr går mindst 1.000 år længere tilbage i historien end hidtil fastslået videnskabeligt. Det er professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet og hans internationale forskerteam, der står bag opdagelsen.

Kæmpeelefanten mastodonten har en vis lighed med mammutten, men var ikke nært beslægtet med den. Pilen angiver, hvor den spydspids, forskerne har analyseret, ramte dyret.Opdagelsen betyder, at sporet af de først kendte jægere i Nordamerika nu kan føres mindst 14.000 år tilbage i tiden. Resultaterne er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

- Jeg er sikker på, at især indianerne er glade for resultaterne af det nye studie. Det er endnu et bevis på, at mennesker har været til stede i Nordamerika længere tid end førhen antaget. 'Clovis First'-hypotesen, som mange videnskabsfolk svor til for bare få år siden, er endelig lagt i graven med dette studie, siger professor Eske Willerslev, der leder Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Spydspids i mastodont

Mastodonten blev fundet ved lokaliteten Manis i staten Washington i slutningen af 70'erne. Det er fundet og analysen af en menneskeskabt spydspids i resterne af en nedlagt kæmpeelefant - mastodonten, som er årsag til omskrivningen af forhistorien i Nordamerika.

Spydspidsen, som selv er skåret ud af en mastodont-knogle, blev fundet ved lokaliteten Manis i staten Washington, da arkæologer i slutningen af 70'erne udgravede et nedlagt dyr af slagsen.

Der skulle gå over 30 år før, at Eske Willerslev og hans forskningsteam fik sat årstal på spydspidsen og fik fDet er en spydspids i et ribben på en mastodont, som har tilføjet den nordamerikanske forhistorie et nyt og overraskende kapitel.astslået identiteten af både knoglen og spydspidsen, som havde boret sig ind i et ribben på den nedlagte mastodont.

Forskerne er kommet frem til de nye resultater gennem blandt andet dna-analyser, protein-sekvensering, avanceret computerteknik, kulstof 14-metoden og sammenligning med andre mastodont-fund i Nordamerika - bl.a. i staten Wisconsin. 

Clovis-kulturen for skud

De første spor på jagt af kæmpeelefanterne i Nordamerika har i mange år været tilskrevet den såkaldte Clovis-kultur. Den går ca. 13,000 år tilbage i tiden og regnes som en slags fælles kultur og forfader for alle indianske stammer i Nordamerika.

- Vores forskningsresultater viser imidlertid, at der var andre jægere på spil mindst 1.000 år tidligere end Clovis-kulturen. Derfor var det ikke en lynkrig eller en hurtig nedslagtning af mastodonterne udført af clovis-folkene, der fik dyrene til at forsvinde. Vi kan fastslå, at jagten på dyrene strakte sig over en meget længere periode. På nuværende tidspunkt ved vi dog ikke, om det var menneskets jagt på mastodonterne, mammutterne og andre store dyr fra den såkaldte megafauna, der fik dem til at uddø og forsvinde. Måske er årsagen en helt anden – for eksempel klimaet, siger professor Eske Willerslev.

Rejsen til Amerika

Det er ikke mere end tre år siden, at professor Eske Willerslev og hans forskerteam kunne fastslå, at de første spor af mennesker i Nordamerika er ca. 14.340 år gamle, og at de nuværende indianere i USA sandsynligvis er efterkommere af disse indvandrere, som oprindeligt kom fra Asien. Det skete gennem kulstof 14-metoden og dna-analyser af menneskelige efterladenskaber, fundet i huler i staten Oregon. 

Nu har Eske Willerslev skrevet et nyt kapitel i den nordamerikanske forhistorie med kortlægningen af de hidtil først kendte jægere i verdensdelen.

De nye forskningsresultater er netop offentliggjort i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Kontakt

Professor Eske Willerslev 
Centre for GeoGenetics
Statens Naturhistoriske Museum
Mobil: 28 75 13 09