Amning giver sund babyvækst – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.12 > Amning giver sund baby...

15. december 2011

Amning giver sund babyvækst

Babymad

Resultaterne fra et netop afsluttet ph.d.-projekt fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet viser, at børn der bliver ammet, har et andet vækstmønster end børn, der ikke bliver ammet. Amningen sænker niveauet af væksthormonerne IGF-I og insulin i blodet, så børnene vokser lidt langsommere. Dette nedsætter sandsynligvis børnenes risiko for overvægt og diabetes senere i livet.

Barn bliver undersøgt i SKOT-studiet

Ph.d.-projektet er en del af et større dansk studie SKOT (Småbørn Kost Og Trivsel), der har fulgt og undersøgt 330 raske børn ved 9, 18 og 36 måneders alderen.

SKOT-projektet skal skabe mere viden om, hvad danske børn spiser i den kritiske overgangsfase, hvor de går fra modermælk eller modermælks-erstatning til almindelig kost. Overgangen er kritisk, da kostindtaget i denne periode har stor betydning for barnets vækst og risiko for livsstilssygdomme senere i livet.

Ph.d. Anja Lykke Madsen har samlet de første resultater af SKOT-studiet i sit ph.d.-projekt:

- Vi kan se, at amning har en markant, målbar effekt på de vigtige faktorer i blodet, der regulerer væksten, nemlig IGF-I og insulin. Jo flere gange barnet blev ammet, jo lavere var hormonniveauet. Det tyder på, at barnet har lidt lavere risiko for overvægt senere i barndommen. Samtidig var der en sammenhæng mellem, hvor lang tid barnet var blevet ammet og hvor meget det vejede ved 18 måneders alderen, siger ph.d. ved LIFE Anja Lykke Madsen.

Modermælk giver sund vækst

Barn vejes som en del af SKOT-studietIfølge professor Kim Fleischer Michaelsen fra LIFE, som leder SKOT-projektet, giver undersøgelsen nyttig viden om baggrunden for tidlig fedmeudvikling.

- Det er velkendt, at børn der ammes vokser lidt langsommere end børn der får modermælks-erstatning og det ser ud til, at det vækstmønster er mere optimalt, fordi den nedsætter risikoen for livsstilssygdomme senere i livet. Men som noget nyt viser resultater fra SKOT, at amningen også har betydning for niveauet af IGF-I og insulin ved 9 måneders alderen, hvor alle børn ellers er godt i gang med overgangskosten, siger professor Kim Fleischer Michaelsen fra LIFE og fortsætter:

- Når vi undersøgte børnenes vækst op til 18 måneders alderen var der nogle interessante sammenhænge, der kan have betydning for vores forståelse af de mekanismer, der ligger bag tidlig fedmeudvikling. Jo længere barnet var ammet, jo mindre vejede det simpelthen ved 18 måneders alderen. 

Undersøgelserne i studiet viste også, at jo længere børnene sov, jo mindre var deres taljeomkreds. Desuden havde børnene til de mødre, der tog meget på i graviditeten, et lidt tykkere fedtlag under huden i forhold til børn, hvis mødrene havde taget mindre på. 

Nødvendigt at undersøge langtidsvirkninger yderligere 

Kim Fleischer Michaelsen understreger, at det er nødvendigt at følge op med yderligere undersøgelser af børnene for at undersøge langtidseffekterne og samtidig undersøge sammenhængen i andre studier.

Anja Lykke Madsen forsvarede sin ph.d.-afhandling den 9. december 2011 på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Kontakt

Ph.d. Anja Lykke Madsen
Mobil: 42 40 52 34
 

Professor Kim Fleischer Michaelsen,
Mobil: 24 65 35 26