Dokumentationskrav i daginstitutionerne forandrer pædagogikken – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.4 > Dokumentationskrav i d...

18. april 2011

Dokumentationskrav i daginstitutionerne forandrer pædagogikken

PÆDAGOGIK

Siden 2004 har pædagogerne skullet dokumentere børnenes udvikling. Ny ph.d.-afhandling af Maja Plum fra Københavns Universitet viser, at dokumentationskravene har ændret pædagogernes syn på deres fag: Pædagogerne opfatter ikke længere de dagligdags opgaver i institutionen som fagligt arbejde. Den dokumentation, der bare skulle være et neutralt administrativt tiltag, har derfor store konsekvenser for pædagogikken.

Når pædagoger skal vise, at de indfrier målene i de pædagogiske læreplaner, som de skal arbejde efter, indretter de daginstitutionerne på særlige måder og iscenesætter børnene i scenarier, som kan understøtte dokumentationen. Det konkluderer Maja Plum fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på baggrund af feltarbejdet til ph.d.-afhandlingen Dokumenteret faglighed. Her indsamlede hun data i tre forskellige daginstitutioner:

- Dagligdagen i institutionerne måtte ofte vige for særlige arrangementer af møbler og børn – det kunne fx være etablering af en rundkreds, hvor udvalgte børn skulle vise, om de kunne genkende deres navn på skrift. Men det betød, at en lang række af pædagogernes daglige opgaver såsom at putte børn, skifte bleer og organisere frugt fik karakter af at være ikke-fagligt arbejde, fordi det ikke indgik i den dokumentationsproces, som er en del af arbejdet med læreplanerne, fortæller Maja Plum.

- I en tid med knappe offentlige ressourcer, hvor det kræves, at værdien af den offentlige service synliggøres, er der reelt sket en usynliggørelse af de aspekter, der fylder rigtig meget i en daginstitutionel hverdag. Og man kan jo så spørge sig selv, om det er, fordi vi mener, at disse aspekter er værdiløse? spørger Maja Plum.

Ikke bare neutral styring

Da Folketinget vedtog loven om pædagogiske læreplaner i 2004, gjorde politikere og embedsmænd det ifølge Maja Plum klart, at der ikke var tale om at indføre nye pædagogiske metoder, men simpelt hen om at dokumentere og arbejde mere målrettet med de pædagogiske metoder, som daginstitutionerne allerede gjorde brug af.

- Min afhandling viser, at der ikke bare er tale om neutral styring af en allerede eksisterende praksis, men at der reelt har været tale om en politisk redefinering af småbørnsområdet. Pædagogisk faglighed er blevet synonym med entydige og dokumenterbare aktiviteter, uden at der har været en egentlig diskussion af det, siger Maja Plum.

Bredere definition af faglighed

De fleste områder i det offentlige system er efterhånden omfattet af dokumentationskrav, og også på daginstitutionsområdet har dette været diskuteret. Diskussionen er imidlertid primært gået på den tid, som et sådant arbejde tager fra tiden med børnene. Det er ikke blevet diskuteret, hvad det egentlig betyder for det arbejde, der så rent faktisk foregår med børn. Denne diskussion vil Maja Plum gerne være med til at rejse.

- Jeg håber, at min afhandling kan være med til at starte en diskussion af, hvad pædagogisk faglighed skal være for en størrelse. Altså, om den pædagogisk faglighed skal indeholde andet end det, der har at gøre med dokumenterbare mål, formulerede projekter og analytiske kortlægninger af børn. Dokumentation og styring er ikke nødvendigvis godt eller dårligt, men vi skal være klar over, at det skaber bestemte præmisser for, hvad der udgør pædagogisk fagligt arbejde, slutter Maja Plum.

Kontakt

Ph.d.-stipendiat Maja Plum, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mobil: 61782903
Mail: mplum@hum.ku.dk