Forskere vil aflive fordomme om epilepsi i Uganda – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.5 > Forskere vil aflive fo...

03. maj 2011

Forskere vil aflive fordomme om epilepsi i Uganda

børn og medicin

Epilepsi er dobbelt så udbredt syd for Sahara som i den industrialiserede verden. De syge mødes med fordomme om hekseri, og den sociale stigmatisering gør det svært at give den rette lægemiddelbehandling. Det tværfaglige forskningsprojekt Quality Medicine Use for Children in Uganda (ChildMed) sætter fokus på problemet.

Op gennem tiden har epilepsi – også i den vestlige del af verden – været forbundet med myter om årsager og behandling. Det har været betragtet som alt lige fra djævlebesættelse  over gudernes straf til månesyge. Problemet med fejlagtige diagnoser baseret på fordomme er stadig stort på det afrikanske kontinent.En oplysningsplakat fortæller, at epilepsi ikke skyldes onde ånder

I Uganda er epilepsi en udbredt sygdom – officielt 156 nye tilfælde for hver 100.000 indbyggere per år. Men der er langt flere patienter, end sundhedspersonalet i det østafrikanske land registrerer:

– Vi ved, at der er dobbelt så mange tilfælde af epilepsi syd for Sahara. Det er svært at sige præcist hvorfor, men forskere har blandt andet en teori om, at parasitter i hjernen kan forårsage sygdommen, fortæller professor på Det Farmaceutiske Fakultet, Ebba Holme Hansen og fortsætter:

– I et af forskningsprojekterne i ChildMed har vi fokus på lokalbefolkningens opfattelse af sygdommen. De epilepsiramte er udsat for fordomme og stigmatisering på grund af de voldsomme krampeanfald, der kan give fråde om munden og får personer til at vende det hvide ud af øjnene og miste selvkontrollen. Naboer og familie antager ofte den syge for at være besat af onde ånder – og på grund af manglede viden, opfattes tilstanden fejlagtigt som smitsom.

ChildMed samler forskere fra fire fakulteter på Københavns Universitet. De afrikanske partnere i projektet er Makerere University i Ugandas hovedstad Kampala i samarbejde med Mulago Hospital i Kampala, Sundhedsministeriet i Uganda og Jinja-distriktet. Projektet ledes af Ebba Holme Hansen, som netop er hjemvendt fra en rejse til Uganda, hvor flere af samarbejdspartnere mødtes.

Pårørende lukker øjnene for sandheden

Lokalbefolkningen tøver med at kontakte det etablerede sundhedssystem – her kan de ellers få gratis medicin, hvis den korrekte diagnose stilles. Men folk opsøger hellere en traditionel behandler, der forsøger at drive det onde ud med urteafkog og ritualer.

– I det etablerede system er epilepsi kategoriseret som psykisk lidelse på linje med depression og alkoholisme, hvilket er med til at øge stigmatiseringen, forklarer Ebba Holme Hansen og fortsætter:

– Et andet problem er, at den lokalt mest anvendte epilepsimedicin kan give bivirkninger i form af fx sløvhed – det skaber problemer i skolen, hvilket forstærker den sociale slagside. Derfor er lokalbefolkningen ofte tilbøjelig til at fortolke symptomerne som malaria.  Sygdomsbilledet ved malaria er desuden præget af feberkramper, der kan forveksles med de krampeanfald, der opstår hos epileptikere. Malaria er også en alvorlig sygdom, men den er mere almindelig og mindre kontroversiel.

Fokus på børn og medicin

Fejldiagnosticering fører til fejlmedicinering – som kombineret med en utilstrækkelig forsyning af lægemidler har fatale konsekvenser. ChildMed afdækker i øjeblikket lægemiddelanvendelse blandt børn i Uganda:

– Der findes stort set ingen etableret viden på nuværende tidspunkt, når det handler om børn og brug af medicin i Afrika. Men vi har stærke indikationer for, at forkert lægemiddelanvendelse og decideret fejlmedicinering i forbindelse med fx epilepsi resulterer i omfattende helbredsproblemer. Man kan ikke behandle børn som 'små voksne' og blot halvere voksendosis. Det er kompliceret, og børn er en skrøbelig patientgruppe, fortæller Ebba Holme Hansen.

Børn bliver ofte fejlmedicineretTabletter til behandling af epilepsi er gratis i Uganda, men børn har nemmere ved at indtage lægemidler i flydende form. Den medicin er dyr – og så skal familien selv betale:

– Der opstår også problemer, fordi sundhedsklinikkerne har et bestemt beløb at købe lægemidler for – og her bliver epilepsimedicin ofte nedprioriteret i forhold til fx antibiotika. Så selv om man ønsker den rigtige behandling, kan den være svær at få, siger Ebba Holme Hansen.

Kontakt:

Professor Ebba Holme Hansen, mobil 40 14 69 58