Aboriginere får ny historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.9 > Aboriginere får ny his...

22. september 2011

Aboriginere får ny historie

DNA forskning

For første gang er det lykkedes et internationalt forskerhold at stykke de australske aboriginers genom sammen. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Science og nyfortolker menneskets forhistorie.

Ved at sekvensere genomet viser forskerne, at aborigine australiere nedstammer direkte fra en tidlig indvandring til Asien, der begyndte for omkring 70.000 år siden. Dette er mindst 24.000 år før den folkevandring, som gav ophav til nutidens europæere og asiater. Resultatet viser også, at nutidens aborigine australiere rent faktisk er direkte efterkommere af de første mennesker, som kom til Australien så tidligt som for 50.000 år siden.

Se video med Eske Willerslev

Speak: Henrik Prætorius. Grafik: Science/AAAS, Sofia Olsen. Foto: Mikal Schlosser, Timothy P. Topper. Kamera: Kristoffer Aabo, Henrik Prætorius. Tilrettelæggelse: Henrik Prætorius. 

100 år gammel hårtot fra aboriginerResultaterne stammer fra en hårtot, som en britisk antropolog fik af en aboriginer i Goldfields-området i Vestaustralien i begyndelsen af det 20. århundrede. Et hundrede år senere har videnskabsfolkene isoleret dna fra hårtotten og brugt det til at udforske de første australieres genetik - og til at give indsigt i, hvordan de første mennesker spredte sig over jordkloden.

Opsplitning

Genomet indeholder ikke genetisk input fra moderne immigranter i Australien og afslører, at aboriginernes forfædre splittede op fra andre menneskepopulationers forfædre for cirka 62.000 - 75.000 år siden. De aborigine australiere stammer derfor direkte fra de tidligste opdagelsesrejsende, folk som vandrede ind i Asien, før de endeligt ankom til Australien for omkring 50.000 år siden.

Ved at vise dette slår studiet fast, at de aborigine australiere er den menneskegruppe, som har den længste tilknytning til det land, de lever i den dag i dag. Forskningsstudiet præsenteres med fuld opbakning fra The Goldfields Land and Sea Council, det råd som repræsenterer aboriginernes traditionelle ejere af området.

Ny model for udvandring

Aborigin-australiernes historie spiller en central rolle i forståelsen af, hvordan de første mennesker udvandrede fra Afrika. Arkæologiske fund viser, at der har været mennesker i Australien i 50.000 år. Vores nye undersøgelse omskriver deres vej dertil. Hidtil har den fremherskende teori været, at mennesket foretog én enkelt samlet udvandring fra Afrika til Europa, Asien og Australien. I den model splitter de første australiere af fra en asiatisk population, som allerede selv var splittet af fra europæernes forfædre.

Australsk aboriginalDe nye resultater demonstrerer, at da fortidens aboriginale australiere begyndte deres rejse, var europæernes og asiaternes forfædre endnu ikke forskellige fra hinanden. Da opsplitningen først begyndte, det vil sige 24.000 år efter at de første australiere begyndte deres udforskning, blandede asiater sig med de befolkningsgrupper der stadig var i Asien fra den første udvandring.

De første mennesker var opdagelsesrejsende

Professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet, som var leder af forskergruppen bag studiet, siger:

- Nutidens aboriginine australiere er efterkommere af de første mennesker, der begyndte at udforske verden. Mens europæernes og asiaternes forfædre sad et eller andet sted i Afrika eller Mellemøsten, og stadig havde udforskningen til gode, så bredte forfædrene til de aborigine australiere sig hurtigt. De var de første moderne mennesker, der gennemrejste ukendt land i Asien for endelig at krydse havet til Australien. Det er virkelig en forbløffende rejse, som må have krævet exceptionelle overlevelsesevner og mod.

Eske Willerslev og kollega Morten Rasmussen i laboratorietDet nye studie har omfattende følger for vores forståelse af, hvordan menneskets forfædre bevægede sig over jordkloden. Indtil nu er det kun lykkedes at hente genomer fra fortidens mennesker fra hår bevaret i permafrost. Forskerne har nu demonstreret, at hår, der har været opbevaret under væsentligt dårligere forhold, kan bruges til genom sekvensering uden risiko for forurening fra nutidens mennesker, som det ellers ofte er tilfældet hvis man arbejder med gamle tænder og knogler. Ved at analysere museumssamlinger og samarbejde med grupper af efterkommere, kan forskerne nu studere den genetiske historie af mange oprindelige befolkninger verden over. Selv hvor grupper har bevæget sig eller blandet sig med andre grupper. 

Kontakt

Professor Eske Willerslev
Centre for GeoGenetics
Statens Naturhistoriske Museum
Telefon: +45 35 32 13 09
Mobil: +45 28 75 13 09 

Videnskabelig assistent
Morten Rasmussen
Centre for GeoGenetics
Statens Naturhistoriske Museum
Telefon: +45 35 32 13 72
Mobile: +45 28 60 04 00