Bio-chip skal føre til morgendagens medicin – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.1 > Bio-chip skal føre til...

17. januar 2012

Bio-chip skal føre til morgendagens medicin

SUNDHEDSTEKNOLOGI

Med en EU-bevilling på cirka 35,5 millioner kroner skal et danskledet hold af forskere og små biotekfirmaer videreudvikle en højteknologi, der kan frembringe små minilaboratorier på en chip. Projektet hedder hiPAD og bliver ledet af professor Søren Buus fra Københavns Universitet. Det er håbet, at teknologien kan bidrage til en mere personlig og effektiv tilgang til sundhed og medicin. Med fokus på teknologiudvikling skal et team af forskere og biotekvirksomheder i projekt hiPAD fremstille stumper og stykker af proteiner i laboratoriet og studere, hvordan de reagerer med omverdenen.

I alle levende væsner er det proteinernes eller livsmolekylernes vekselvirkninger med hinanden og resten af kroppen, der holder gang i livets biokemiske dans: Som byggeklodser giver de vores krop struktur og funktion.

Fra bunden opbygger kroppen sine livsmolekyler af kun 20 forskellige aminosyrer, der sidder som perler på en snor. I livets kogebog består de enkelte opskrifter af beskrivelser af sammensætningen af aminosyrer.

Kombinationsmulighederne er uendelige. Og for forskerne, der prøver at forstå proteinerne og bruge denne viden til at udvikle nye lægemidler, er det en næsten uoverkommelig opgave at holde styr på de mange forskellige proteiner og deres reaktion med hinanden, kroppens celler og andre stoffer. Det er et team af forskere og biotekvirksomheder nu ved at lave om på i et nyt projekt, der skal lære os noget om hele proteiner ved at fremstille stumper og stykker af dem i laboratoriet og studere, hvordan de reagerer med omverdenen.

- I fremtiden vil vi kunne se på alle proteiner selv fra en større flercellet organisme som mennesket. Det er ikProfessor Søren Buus (tv.) og Claus Schafer Nielsen (th.). Claus Schafer Nielsen ejer firmaet Schafer-N, som er partner i hiPAD-projektet.ke bare af teoretisk interesse; for en immunolog som mig kunne det forbedre mulighederne for at forstå, hvordan immunsystemet reagerer på allehånde trusler – reelle som for eksempel virus og indbildte som for eksempel ved transplantationer. Generelt vil det forbedre biologer og lægers mulighed for at undersøge og forstå, hvordan alle vores proteiner fungerer, siger professor Søren Buus fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der leder projektet hiPAD.

En ny måde at udforske verden på

Selv om man i laboratoriet længe har kunnet fremstille små proteinstumper – også kaldet peptider, har det været en dyr og langsommelig proces, som kun resulterede i ganske få peptider ad gangen. Det kan slet ikke hamle op med forskernes behov for at undersøge rigtig mange forskellige proteiner samtidigt. En lille dansk bioteknologisk virksomhed, Schafer-N, deltager i projektet og har for nylig udviklet en teknologi, der gør det muligt at lave op til to millioner forskellige peptider på en 'peptidchip' på størrelse med et frimærke.

Fordelene ved den nye teknologi er mange; prisen for det enkelte peptid falder dramatisk, og det bliver meget nemmere at holde styr på dem under forsøgsgangen. Hvor man før kun turde drømme om at undersøge alle tænkelige peptider, for eksempel fra den menneskelige organisme, så bliver dette nu en realitet.

Professor Søren Buus er begejstret for de nye muligheder:

- Som immunolog har det hidtil været umuligt at undersøge andet end en flig af de peptider, som immunsystemer, legemets forsvarssystem med ansvaret for bekæmpelse af virus og bakterier, er så afhængige af for dets normale funktion. I starten af min videnskabelige karriere kostede et enkelt peptid sagtens 10.000 kroner, og man tænkte sig godt om, inden man afprøvede blot en enkelt mulighed

Tværvidenskabelig tilgang

Det næste skridt bliver at finde de bedste og mest følsomme måder at detektere, at der sker noget på én eller flere af de mikroskopiske peptidfelter, når man tilsætter for eksempel en blodprøve til peptidchippen. 

- Vi skal undersøge, hvordan vi kan fremhæve de ekstremt sjældne proteiner, som måske har helt afgørende roller. Og vi skal gøre det færdige resultat så billigt og lettilgængeligt, at sundhedssektorer verden rundt får glæde af arbejdet. Det kræver en tværvidenskabelig tilgang, og vi har derfor samlet en tvær-disciplinær og højt specialiseret gruppe af små europæiske bioteknologiske virksomheder, forskningsorganisationer, firmaer og universitetsvidenskabsfolk, forklarer professor Søren Buus.

Projektet er en videreudvikling af EU-projektet PepChipOmics fra 2008 til 23 millioner kroner, hvor forskningen koncentrerede sig om udviklingen af selve chippen. og projektkoordinator Søren Buus ser frem til et spændende samarbejde mellem virksomheder og universiteter:

- Inden for de næste par år er jeg overbevist om, at flere af de involverede virksomheder vil have nye instrumenter eller serviceydelser klar på markedet, understreger Søren Buus.

Kontakt

Projektleder professor Søren Buus
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi
Tlf. 35 32 78 85