ADHD-medicin påvirker hjernens belønningssystem – Københavns Universitet

Københavns Universitets nyhedsportal
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.11 > ADHD-medicin påvirker ...

10. november 2012

ADHD-medicin påvirker hjernens belønningssystem

DAMP

En gruppe forskere fra Københavns Universitet har skabt en model, der viser, hvordan nogle typer ADHD-medicin påvirker hjernens belønningssystem. Det betyder, at man kan aflæse medicinens virkning og måske på længere sigt blive bedre til at udvikle medicinen og bestemme dosis. De nye forskningsresultater er bragt i det amerikanske tidsskrift Journal of Neurophysiology.

Forskernes model viser, hvordan nogle typer ADHD-medicin påvirker hjernens belønningssystem.

Forskernes model viser, hvordan nogle typer 
ADHD-medicin påvirker hjernens
belønningssystem.

Med en ny matematisk rekonstruktion af et lille stykke af den del af hjernen, hvor belønning og straf registreres, skaffer forskere fra Københavns Universitet ny viden om virkningen af ADHD-medicin. Når der løber signaler om belønning og straf gennem hjernen, foregår det med stoffet dopamin. I skolealderen ses behandlingskrævende ADHD i Danmark hos 2 – 3 procent af en børneårgang. Derfor er behovet for at kende medicinens virkning også stort.

- Man har længe diskuteret, om behandling af ADHD med Ritalin og lignende stoffer påvirker belønningssystemet i nævneværdig grad, simpelthen fordi den dosis, man giver patienterne, er så lav. Vi har nu som de første vist, at visse dele af dopamin-signalet er ekstremt følsomt over for stoffer som Ritalin. Samtidig har vi lavet en samlet teori for, hvordan sådanne stoffer påvirker dopamin-signalet, siger postdoc  Jakob Kisbye Dreyer fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har udviklet modellen.

Han understreger, at det er vigtigt at have en forståelse af, hvad der helt præcist sker, når der behandles med stoffer som Ritalin. Dels fordi man kan udvikle bedre og mere målrettet medicin, og dels for at forstå psykologien bag ADHD. Når mennesker handler, motiveres det ud fra en ubevidst beregning af omkostningen i forhold til det forventede resultat. Forskernes resultater viser, at ADHD-medicin særligt reducerer signaler om forventet straf.

Belønning og straf

I hjernen er dopamin med i en lang række processer, der er med til at styre vores adfærd. Handlinger som at spise, vinde en konkurrence, dyrke sex eller tage et narkotisk stof øger dopamin-udskillelsen. Forskerne mener, at dopamin er med til at motivere os til at gentage handlinger, der tidligere har været forbundet med belønning.

- Der er indrettet en række kontrolmekanismer i hjernen, der skal sørge for, at dopamin-signalet er i balance, så vi kan registrere de små afvigelser, der signalerer belønning og straf. Det var i arbejdet med at beskrive disse kontrolmekanismer, at vi opdagede, at vores model kan bruges til at undersøge, hvordan for eksempel Ritalin påvirker signalet. Pludselig kunne vi se, at forskellige grene af belønningssystemet bliver påvirket forskelligt af medicinen, og vi kunne beregne, ved hvilke doser forskellige dele af signalet bliver ændret eller helt ødelagt.

Forskellig dosis, forskellig virkning

Stoffer som Ritalin kan have modsatrettede virkninger: Ved høj dosis øger det aktiviteten, ved lav dosis reducerer det aktiviteten. Derfor kan det være en møjsommelig proces at finde den rigtige dosis til patienterne.

- Med vores teori kan vi forklare denne dobbelte effekt. Dopamin-signalet i den del af hjernen, der styrer vores motoriske adfærd, bliver først påvirket ved højere dosis, end den man normalt vil modtage, hvis man er i behandling. Men samtidigt peger vores model på, at tærsklen til for høj dosis er meget følsom. Det  kan forklare, hvorfor de små individuelle forskelle imellem patienter kan have stor betydning for behandlingen, siger Jakob Kisbye Dreyer.

På længere sigt håber forskerne, at den nye indsigt kan hjælpe lægerne med bedre at vurdere, hvilken dosis den enkelte patient har brug for. Modellen kan desuden bidrage til forståelse af, hvilke signaler i hjernen, der har betydning for ikke kun ADHD, men også skizofreni, Parkinsons syge og stofmisbrug.

Læs forskningsartiklen på Journal of Neurophysiologys hjemmeside.

Kontakt

Postdoc Jakob Kisbye Dreyer, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi
Mobil: +45 60 80 95 51