Grisens arvemateriale kortlagt for første gang – Københavns Universitet

Københavns Universitets nyhedsportal
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.11 > Grisens arvemateriale ...

15. november 2012

Grisens arvemateriale kortlagt for første gang

ØF

I samarbejde med et internationalt forskerteam kommer forskere fra Københavns Universitet med en samlet kortlægning af grisens arvemateriale. Det er første gang, det sker, og den nye viden kan både bruges til at blive klogere på alvorlige sygdomme hos mennesker og til at sikre en bæredygtig svineavl i fremtiden. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

I 2001 kom den endelige kortlægning af menneskets arvemateriale. Nu er det blevet grisens tur, for et internationalt team af forskere med deltagelse fra Københavns Universitet har nu kortlagt grisens gener.

De nye fund kan både bruges til at blive
klogere på sygdomme hos mennesker og
til at sikre en bæredygtig svineproduktion.

- Vi kan udnytte den nye viden om grisens gener på flere måder – den er blandt andet meget vigtig set fra en biomedicinsk vinkel. Grisen ligger både anatomisk og fysiologisk tæt op ad mennesket. Grisen har de samme gener som mennesker, og nogle af de gener med mutationer, som har betydning for udviklingen af alvorlige sygdomme hos mennesker, finder man også mutationer i hos grise. Det betyder, at grisene nu kan bruges som en vigtig ressource i forhold til at se på, hvilke gener, der er involveret i sygdomme som Parkinsons sygdom, sukkersyge og fedme, siger professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Merete Fredholm, der har været involveret i kortlægningen af grisens arvemateriale.

Skræddersyet sygdomsvejledning

For at kunne lave den endelige kortlægning har forskerne isoleret DNA fra en so. DNA’et er skået i mindre stykker og klonet, sådan at de kan opdyrkes, og man derved får en masse kopier af grisens arvemasse. Kopierne er grundlaget for såkaldt sekventering – det vil sige, at man afkoder, hvordan DNA’et ser ud stykke for stykke.

- Når man hos et dyr, der ligger så tæt på mennesket, kan se, hvordan generne fungerer i forhold til bestemte egenskaber, vil vi få mange flere oplysninger om, hvorfor mennesker udvikler forskellige sygdomme. For eksempel hvorfor nogle har større tendens til overvægt end andre, siger Merete Fredholm.

Kendskabet til grisenes arvemasse gør forskerne i stand til at finde en sammenhæng mellem det, der kaldes fænotype og genotype. Fænotypen er det sæt egenskaber, der kan ses, måles og vejes og står i modsætning til genoptypen, som er anlægspræget, der ligger forudbestemt i arveanlæggene. Kompleksiteten inden for de enkelte griseracer er langt mindre end i den humane population, så forskerne kan få forståelse for nogle grundlæggende mekanismer, der har betydning for de fænotypiske forskelle, der er både i relation til sygdomme og produktionsegenskaber.

Forskerne fra Københavns Universitet har blandt andet været med til at kortlægge en ny klasse af gener, kaldet ikke-kodende RNA.

- De ikke-kodende RNA gener giver os muligheder til at forstå grundlæggende mekanismer i mange sammenhænge på helt ny måde, eksempelvis i sygdomme som diabetes, Alzheimers og kræft, siger professor i Bioinformatik Jan Gorodkin, der leder Center for non-coding RNA in Technology and Health, som har bidraget til disse resultater.

Fremtidens svineavl

De nye fund er ikke blot af betydning for sygdomme hos mennesker, de er også centrale for en bæredygtig svineproduktion i fremtiden.

- Hidtil har avlen været baseret på udvælgelse af avlsdyr med de bedste produktionsegenskaber for eksempel de dyr, der har den laveste fedtprocent og den højeste kødfylde - uden kendskab til de underliggende gener. Jo mere viden vi får om grisens gener, jo mere præcist vil man kunne udvælge avlsdyr, der har lige præcis de egenskaber, man ønsker. Det er vigtigt for at få en bæredygtig svineavl i fremtiden, fordi man så kan avle mere specifikt og hurtigt mod avlsmål, som er hensigtsmæssige både ud fra et økonomisk og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv, siger Merete Fredholm.

Grisens vandring fra vild til husdyr

Udover at kunne hjælpe os til at blive klogere på sygdomme hos mennesker og bæredygtig svineavl er resultaterne også interessante set ud fra en antropologisk og historisk synsvinkel. Når man har adgang til at se på hele grisens arvemasse, giver det også ny viden om grise og menneskers fælles historie.

- Vi kan for eksempel se, hvordan grisen er blevet domesticeret – altså gået fra at leve vildt i naturen til at blive taget ind som husdyr af menneskene. For når grise går fra vildtlevende til husdyr, sætter det præg på deres arvemasse. Den udvælgelse, som grisen har været underlagt for at blive et attraktivt produktionsdyr, har sat tydelige spor i arvematerialet, og det kan vi nu studere.

Kontakt

Professor Merete Fredholm
Telefon: 35 33 30 74 / 20 13 33 95