Papegøjer imiterer stemmer for at få venner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.11 > Papegøjer imiterer ste...

22. november 2012

Papegøjer imiterer stemmer for at få venner

Fuglesprog

For første gang nogensinde kan en forskergruppe fra Københavns Universitet give os en forklaring på, hvorfor papegøjer taler os efter munden. De nye resultater viser også, at der er forskel på kønnenes lyst til at besvare kontaktkald.


Fotograf: Thorsten BalsbyMange papegøjer har en helt ekstraordinær evne til at imitere lyde, heriblandt menneskers tale.

Evnen til at imitere tale skyldes dog ikke mennesker, men derimod en evne, der har udviklet sig evolutionært gennem tiden, så papegøjerne klarer sig bedre socialt.

En forskergruppe fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har fundet stærke indikationer på, at elfenbensparakitten, en papegøjeart fra Mellemamerika, er afhængig af at kunne imitere artsfællers kontaktkald.

- Vi tror, at imitationerne er afgørende for, at papegøjerne kan finde sammen i flokke. Efter en elfenbenspapakit har skabt kontakt til en anden papakit, fortsætter de ofte med at imitere hinandens kontaktkald, siger forsker Thorsten Balsby, Biologisk Institut. Resultaterne er offentliggjort i det velansete tidsskrift PLOS ONE.

Papegøjer med stort socialt netværk

Udenfor yngletiden lever papegøjer i flokke. Om dagen flyver de rundt sammen og fouragerer. Flokkens sammensætning er ikke stationær – nye fugle kommer hele tiden til, mens andre forlader gruppen.

Disse udskiftelige og åbne fugleflokke kaldes fissions-fusions-flokke og for at kunne begå sig socialt, er papegøjerne helt afhængige af at bruge kontaktkald til at henvende sig til hinanden og forhandle indbyrdes i forbindelse med fusionerne.

Forskningsresultaterne viser, at elfenbensparakitten henvender sig til en artsfælle fra en anden flok ved at imitere dens kontaktkald. Evnen til at imitere er så god, at de kan gøre det i første forsøg uden at skulle øve sig først.

Det er en bemærkelsesværdig evne, som uden tvivl er fordelagtig, fordi de enkelte individer har et stort socialt netværk. Hver dag møder de andre individer fra mange forskellige flokke, som de kan have brug for at henvende sig til.

Det er ikke nyt, at fugle prøver at henvende sig vokalt til andre individer, men der er stor forskel på, hvordan de gør det.

Professor Torben Dabelsteen fra Biologisk Institut fortæller:

 -Flere andre fuglearter – f.eks. territoriale spurvefugle - har et meget mindre socialt netværk end papegøjer. De kan adressere en syngende nabo ved at matche dens sang med en sang fra deres eget begrænsede repertoire, som ligner den naboen synger. Det kalder vi sangtype-matching. Papegøjer skulle derfor have et meget stort repertoire for at kunne bruge den metode til at kontakte de mange artsfæller, de møder hver dag. I stedet imiterer de deres kontaktkald. Matching via imitation er mere fleksibel og kan bruges overfor alle, også overfor ukendte individer.

Hun-papegøjer besvarer kontaktkald fra alle

Forskernes undersøgelser afslører også, at der er forskel på han- og hunpapegøjers villighed til at besvare kontaktkald. Hvor hannerne mest besvarer kontaktkald fra individer, som henvender sig direkte til dem ved at imitere deres kontaktkald, besvarer hunnerne kontaktkald både fra individer, der henvender sig direkte til dem, samt fra individer der henvender sig til andre individer.

Forsker Thorsten Balsby tilføjer:

 - Efter en Elfenbensparakit har skabt kontakt til en anden parakit, fortsætter de ofte med at imitere hinandens kontaktkald. Hvis imitationerne bruges til at forhandle for eksempel dominansforhold, kan det måske være med til at reducere fysiske aggressioner mellem individerne.

Fremtidig forskning i papegøjers brug af kald-imitationer kan være med til at belyse deres betydning for papegøjers sociale organisering.

Projektet er støttet af Forskningsrådet for Natur og Univers.

Kontakt

Lektor Thorsten Balsby, mobil: 51 86 25 15
Professor mso Torben Dabelsteen, mobil 35 32 13 05
Kommuniationsmedarbejder Helle Blæsild, mobil 28 75 20 76