Ung forsker løser gåde om udbredt øjensygdom – Københavns Universitet

Københavns Universitets nyhedsportal
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.12 > Ung forsker løser gåde...

21. december 2012

Ung forsker løser gåde om udbredt øjensygdom

ØJNE DE SKAL SE

Tillukning af de blodkar, der fører blod væk fra øjets nethinde, er en hyppig øjensygdom i Danmark. Sygdommen, der er en form for blodprop i øjet, er skyld i nedsat syn, og personer med diagnosen har øget risiko for forhøjet blodtryk, sukkersyge og flere andre alvorlige sygdomme. En ung forsker fra Københavns Universitet har nu taget et skridt i retning af at løse gåden om, hvad sygdommen skyldes.

Mette Bertelsen har fundet personer med grenveneokklusion ved at se på billeder af patienternes nethinder.

Et hold forskere fra Københavns Universitet og flere øjenafdelinger på danske hospitaler har nu vist, at det med al sandsynlighed er pulsårefortykkelse, der er årsag til den hyppige øjensygdom kaldet grenveneokklusion - en slags blodprop i øjet, hvor der sker en tillukning af de blodkar, der fører blod væk fra øjets nethinde. Og en lidelse, der giver nedsat syn, og på verdensplan berører mere end 14 millioner mennesker.

- Vores nye resultater peger på, at grenveneokklusion skyldes pulsårefortykkelse. Det betyder, at det er vigtigt, at lægerne sætter ind med blodtrykssænkende behandling for at forebygge blodpropper i hjertet og hjernen. Pulsårefortykkelsen er nemlig ofte tegn på, at der er en forøget risiko for blodpropper andre steder i kroppen, siger ph.d. studerende Mette Bertelsen fra Københavns Universitet.

Målrettet indsats

Mette Bertelsen, der har stået i spidsen for forskningen, har sammen med sine kolleger fundet 1168 personer med diagnosen grenveneokklusion ved at se på billeder af patienternes nethinder. Deres forekomst af andre sygdomme er påvist ved hjælp af danske registre og dernæst sammenholdtmed 116.800 raske personer.

Ved at se på, hvad danskere med blodprop i nethindens fraførende blodårer bliver syge og dør af, både før og efter blodproppen i øjet, har Mette Bertelsen nu vist, at patienterne har en forhøjet forekomst af pulsåresygdomme i blandt andet hjertet og hjernen, men ingen forhøjet forekomst af blodpropper i venesystemet. Den nye viden, som er publiceret i British Medical Journal, betyder at både den forebyggende indsats og behandlingen af disse øjenpatienters helbred nu bør målrettes blodtryksforhøjelse, diabetes og åreforkalkning. Til gengæld kan lægerne spare patienterne for unødvendig blodfortyndende behandling.

Fortykket pulsåre er skurken

Det har længe været debatteret blandt læger, hvad der forårsager sygdommen, og tre forskellige teorier har været i spil. Diskussionen går på, om sygdommen skyldes blodpropfremkaldende tilstande i venerne, en ændring i blodets sammensætning eller om tillukningen af venen er en konsekvens af tryk fra en tilstødende pulsåre, der er blevet fortykket og dermed presser på venen og stopper fraførslen af blod.

- For at forstå, hvad der sker helt konkret, kan man forestille sig en vandslange, der bliver klemt af en tykkere slange, sådan at der lukkes af for vandet. Det er det, der sker, når en vene bliver klemt af en fortykket pulsåre. Og det er klart, at det kan få alvorlige konsekvenser, forklarer Mette Bertelsen og tilføjer, at man ikke kender det eksakte tal for, hvor mange danskere der lider af grenveneokklusion, men at der på verdensplan er over 14 millioner med lidelsen.

Læs den videnskabelige artikel Comorbidity in patients with branch retinal vein occlusion: case-control study i tidsskriftet British Medical Journal.

Kontakt:

Ph.d.-studerende Mette Bertelsen
Øjenafdelingen, Glostrup Hospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 29909916