Danmarks første juridiske grundforskningscenter ser dagens lys – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.2 > Danmarks første juridi...

29. februar 2012

Danmarks første juridiske grundforskningscenter ser dagens lys

RETTENS GRUNDELEMENTER

Et nyt juridisk grundforskningscenter på Københavns Universitet skal studere fremvæksten af internationale domstole og deres betydning for både ret og politik.

Verdenskort - Det er vores mål at undersøge internationale domstole, fordi de er illustrative for rettens seneste globale udvikling. Og samtidig giver de os mulighed for at udforske rettens grundelementer. Med fremkomsten af internationale domstole og en international retsorden kan man observere, hvordan rettens grundsten bliver lagt på ny, siger professor Mikael Rask Madsen fra grundforskningscenteret iCourts, der med en bevilling på 42 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond skal lede centeret. ICourts er dermed det første grundforskningscenter ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet:

- For fakultetet er bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond en blåstempling af, at vi kan blande os i den absolutte internationale forskningselite. På sigt vil centeret derfor kunne styrke fakultetets evne til at tiltrække samarbejdspartnere, topforskere og unge talenter fra udlandet, siger Henrik Dam, dekan ved Det Juridiske Fakultet.

Vækst i antallet af internationale domstole

Antallet af internationale domstole er i klar vækst. Ifølge Mikael Rask Madsen er det blandt andet udtryk for en udvikling mod et globalt samfund:

- Global udveksling af økonomi, kultur og kommunikation – ikke mindst via internettet – udfordrer statens suveræne autoritet og dermed den traditionelle forankring af retten i nationalstaten. Internationale domstole bliver oprettet som institutioner, der skal genskabe orden på det overstatslige niveau. Man kan derfor på mange måder anskue væksten i antallet af internationale domstole som et forsøg på at genskabe (rets)orden i et mere globaliseret samfund.

Et eksempel er EU, der fra at være et stål- og kulfællesskab har udviklet sig til en altomfattende regulering af økonomi i Europa, hvor EU-Domstolen i dag står helt centralt. Tilsvarende har fremkomsten af internationale menneskeretsdomstole markant ændret forståelsen af menneskerettigheder og dermed nationalstaternes råderum.

Kriser skaber domstole

En af de grundlæggende teser i centret er, at store geopolitiske forandringer og kriser reelt kan skabe et ’window of opportunity’ for iværksættelse af større reformer. Ifølge Mikael Rask Madsen er mange internationale domstole netop opstået i kølvandet på 2. Verdenskrig og afslutningen af den kolde krig. Og ser man på verdenskortet, dukker et tydeligt mønster op. Domstolene placerer sig stort set udelukkende i Europa, Afrika og Latinamerika.

- Det er nok ikke et tilfælde, at de internationale domstole primært findes i de gamle europæiske koloniområder, hvor den europæiske retskultur har sat sit aftryk. I dag er det dog den europæiske model omkring international ret og domstole udviklet i regi af EU og Europarådet, der spreder sig. Det skyldes formentligt primært, at den har vist sig at virke. Hvis målet var at stoppe krig blandt de store europæiske lande, så er man kommet i mål. Der har ikke været krig mellem Frankrig, Tyskland og Storbritannien siden 2. Verdenskrig, og hvis målet var at sikre sig, at de europæiske økonomier ikke kollapsede fuldstændig efter 2. verdenskrig, så er man også dér – i hvert fald indtil for nylig – kommet i mål, siger Mikael Rask Madsen.

Stor grad af diplomati kræves

Ifølge Mikael Rask Madsen er det reelt lidt af et mirakel, at internationale domstole overhovedet kan fungere:

- De er dybt afhængige af medlemsstaterne, som i sidste ende altid kan sige: Vi vil ikke være med længere. Internationale domstole har derfor brug for en stor grad af diplomati – de skal hele tiden legitimere sig selv, både overfor regeringer og befolkningen. Og så er vi fremme ved det helt nye ved grundforskningscenterets indfaldsvinkel, hvor vi ser på, hvordan domstolene legitimerer sig og institutionaliserer sig – og hvordan de skaber uafhængighed, både som institutioner og i deres retlige virke gennem opbygningen af et corpus juris i form af domsafsigelser og retspraksis, fortæller Mikael Rask Madsen.

Åbningsreception

Grundforskningscenteret iCourts går i luften fra marts med en åbningsreception for alle interesserede den 12. marts. Læs mere om receptionen.  

Kontakt
Professor Mikael Rask Madsen

Tlf.: 35 32 31 99
Mobil: 24 80 55 57