Nye indikatorsygdomme skal afsløre skjult HIV – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.2 > Nye indikatorsygdomme ...

29. februar 2012

Nye indikatorsygdomme skal afsløre skjult HIV

HIV in EUROPE 2012

Især heteroseksuelle har i dag stor risiko for at gå så længe med HIV, at de først får diagnosen, når deres immunsystem er under alvorligt pres af infektionen. Nu viser et internationalt, dansk-ledet studie, at en række sygdomme som bl.a. helvedesild og visse kræfttyper, kan være indikatorer for HIV. Forskerne bag studiet konkluderer, at disse sygdomme bør få sundhedspersonale, der møder disse sygdomme til at anbefale en HIV-test. De nye resultater og retningslinjer diskuteres på en stor, international HIV-konference i København den 19.-20. marts.

- På HIV in EUROPE-konferencen, skal vi blandt andet diskutere, hvordan vi får udbredt viden om de nye HIV-indikatorsygdomme til ikke-HIV-læger og sundhedspersonale i Danmark og resten af EU, fortæller professor i virussygdomme og overlæge Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Jens Lundgren leder et af verdens førende HIV/AIDS-centre, Copenhagen HIV Programme (CHIP), som foretager store epidemiologiske studier af den globale HIV/AIDS-epidemi.

Halvdelen af alle europæiske HIV-smittede bliver fortsat diagnosticeret meget sent i forløbet af den kroniske HIV-infektion, og blandt disse såkaldte 'late-presenters' udgør heteroseksuelle nu 42 procent. Det viser et studie af 90.000 europæere, der siden 2000 blev testet HIV-positive.

UNAIDS har anslået at 2,5 millioner mennesker på det europæiske kontinent er smittet med HIV, hvoraf 700.000 - 900.000 endnu ikke har opdaget, at de er smittede. Tallene for EU er cirka 800.000 smittede og 250.000, der ikke kender deres HIV-status, mens tallene for Danmark er ca. 5.000 og 1.000.

Forskerne på CHIP erkender, at da HIV/AIDS-problematikken ikke længere er på dagsordnen i blandt andet Danmark, og da folk selv skal opsøge en HIV-test, så tænker mange måske ikke på at blive testet, efter de for eksempel har haft usikker sex.

Tidlig diagnose er vigtig

Jo tidligere man som HIV-smittet får diagnosen og kommer i behandling, jo bedre er overlevelsesmulighederne og livskvaliteten, og jo mindre er risikoen for videresmitte.

- Vi har behov for mere effektive testning-strategier og retningslinjer. Og det skal omkring 300 læger, sundhedspersonale, NGO’ere og sundhedspolitikere fra 40 EU-lande diskutere på konferencen den 19.-20- marts, så vi har det ideelle forum, siger Jens Lundgren.

- Vi har allerede de såkaldt AIDS-definerende sygdomme, som i langt de fleste tilfælde tyder på et slidt immunsystem, som netop et symptom på HIV, og som bør udløse en HIV-test, forklarer Jens Lundgren.

Otte nye sygdomme

Forskerne ville gerne finde HIV-positive tidligere, men det krævede, at læger og sundhedspersonale kunne tilbyde HIV-testen til folk, der udviste sygdomme, som tidligere i forløbet kunne pege på en skjult HIV-infektion. CHIP og deres europæiske samarbejdspartnere tog i 2009 udfordringen op. Sammen startede de studiet HIDES (HIV Indicator Diseases Across Europe), der undersøgte otte nye sygdomme, og hvor ofte de blandt 3588 personer var tegn på en skjult HIV-infektion.

- Vi kunne se, at hvis en voksen person havde en kønssygdom, ondartet lymfeknudekræft, livmoderhals- eller endetarmskræft, helvedesild, Hepatitis B eller C, kyssesyge-lignende sygdom, uforklarligt og længerevarende fald i antallet af cirkulerende hvide blodlegemer, eller en særlig form for udslæt (såkaldt seboroisk dematitis), så var risikoen for en HIV-infektion så høj, at det kan betale sig for samfundet, at tilbyde dem en test, fortæller Jens Lundgren.

Jens Lundgren slår samtidig fast, at de nye indikator-sygdomme ikke er ensbetydende med en HIV-infektion:

- Men forekomsten af HIV er større for disse otte indikatorsygdomme. Og det bør få sundhedspersonale til at tilbyde en HIV-test, hvis de møder en patient, der har har en eller flere af dem. Udkast til retningslinjer for, hvordan vi får det gjort i alle europæiske lande, er et af de emner, vi skal diskutere og beslutte på konferencen, før det bliver implementeret.

- Det ultimative mål for konferencen er, at sundhedspolitikerne tager godt imod disse konstruktivt mente tiltag. Og den aktive deltagelse af de to store sundhedsmyndigheder i Europa (European Centre of Disease Control/ECDC og det europæiske kontor af WHO), den Europæiske Kommission, samt fra Danmark den fungerende sundhedsminister og Sundhedsstyrelsen, gør, at vi er optimistiske, understreger Jens Lundgren. 

HIDES-1-studiets resultater er netop sendt til tryk i tidsskriftet HIV, og bliver udgivet senere i år.

Kontakt

Professor Jens Lundgren
Copenhagen HIV Programme (CHIP)

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 35 45 57 57
Mobil: 40 87 93 03