Dansk teolog var central for adskillelsen af religion og politik i DK – Københavns Universitet

Københavns Universitets nyhedsportal
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.4 > Dansk teolog var centr...

27. april 2012

Dansk teolog var central for adskillelsen af religion og politik i DK

SEKULARISERING

I en ny doktorafhandling undersøger postdoc Tine Ravnsted-Larsen Reeh et hidtil overset aspekt af den danske professor Hal Kochs tænkning. Hun konkluderer, at Kochs teologi udgør nøglen til at forstå hans ideer om demokrati og sekularisering.

Hal Koch (1904-1963).
Foto: @Scanpix

 - Hal Koch formulerede sine tanker om samfundet ud fra sin teologi. Han tog sit teologiske standpunkt i forhold til sin samtids debat om kirkens og kristendommens rolle i samfundet. Hvis vi vil forstå Hal Koch, nytter det derfor ikke, at vi læser hans tekster isoleret fra hans teologi og den tids kirkedebat, siger Tine Reeh fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet i forbindelse med udgivelsen af afhandlingen 'Kristendom, historie, demokrati. Hal Koch 1932-1945'.

Forud for sin tid

I dag betragter de fleste danskere skellet mellem religion og politik som noget selvfølgeligt, men da Hal Koch (1904 – 1963) påbegyndte sit forfatterskab, var tankerne om sekularisering langt fra alment accepterede. Tine Reeh belyser dette med udgangspunkt i den aktuelle sag om afskaffelsen af lukkeloven, der til oktober bliver erstattet af en såkaldt helligdagslov.

Foto: @Scanpix

 - Bortset fra enkelte kirkelige røster, er der ikke mange danskerne, der vil begrunde en lukkelov med kristne værdier om at holde hviledagen hellig. Men på Hal Kochs tid var det en fremherskende opfattelse, at samfundsindretningen burde hvile på et kristent grundlag – kristendommen skulle udgøre idealet for indretningen af samfundet.

Hal Koch mente, at der skulle sondres skarpt mellem et religiøst og et verdsligt regimente. Politik og styreform så han som verdslige størrelser, som ikke skulle blandes sammen med religion. Det interessante er, at netop disse tanker, som mange i samtiden betragtede som et hårdt angreb på kristendommen, havde rod i Hal Kochs kristne livsanskuelse.

Lovgivning baseret på fornuft – ikke tro

Kochs teologi tager udgangspunkt i Luthers tanker om frelse ved tro alene. Mennesket frelses ved sin tro på Gud og ikke ved sine gode gerninger. Samtidig giver det kristne evangelium et påbud om at elske sin næste – det siger dog ikke noget om, hvordan man skal gøre.

Ifølge Koch giver kristendommen ingen generelle retningslinjer for, hvad det gode er, det er op til det enkelte menneske at bruge sin fornuft og vurdere fra situation til situation. Der kan ikke tales om en særlig kristen etik – endsige bygges et samfund op omkring den – derfor må samfundet styres ud fra lovgivning baseret på fornuft.

Tine Reeh understreger, at Koch i høj grad betonede vigtigheden af den demokratiske samtale:

- Demokrati er ikke et flertalstyranni, og en demokratisk beslutning må ifølge Koch ikke ophøjes til noget absolut. Også dette aspekt er snævert forbundet med hans kristendomsforståelse. Kristendommen sætter samfundslivet fri, så det ikke skal indrettes efter religiøse forskrifter, men den forpligter den enkelte til at tage konkret hensyn til sin næste, siger Tine Reeh.


Kontakt

Postdoc Tine Ravnsted-Larsen Reeh, mobil: 29 92 65 89
Kommunikationsmedarbejder Anne Rahbek, mobil: 32 32 43 19