Genteknologi snyder plantesnyltere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.8 > Genteknologi snyder pl...

01. august 2012

Genteknologi snyder plantesnyltere

NY BIOTEKNOLOGI

Kåldyrkere over hele verden har store problemer med det såkaldte kålmøl. Møllets larver tager godt for sig af retterne og ødelægger dermed udbyttet for producenterne. Men nu har biolog Morten Emil Møldrup fra Københavns Universitet udviklet en metode til at narre de grådige insekter. Møldrup fremlægger sine opsigtvækkende forskningsresultater i et ph.d.-forsvar fredag den 3. august.

Kålmøl på tobaksblad.

Kålmøl på tobaksblad.
Fotograf: Morten Emil Møldrup.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

- Vi har opdaget, hvordan det er muligt at narre kålmøllet til at lægge sine æg på tobaksplanter. Da larverne ikke kan leve af tobaksblade, vil de hurtigt dø af sult, og imens vil man kunne dyrke sine kålplanter i fred, fortæller cand.scient. i biologi og bioteknologi, Morten Emil Møldrup fra DynaMo - Center for dynamiske molekylære interaktioner på Københavns Universitet.

Det lyder som et fantasifuldt scenarie, der er for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre har Morten Emil Møldrup og hans kollegaer fra DynaMo bevist, at det er muligt 'at snyde' de grådige insekter på netop denne måde. Morten Emil Møldrup har beskæftiget sig indgående med de forsvarsstoffer, kålplanten producerer, de såkaldte glucosinolater. De er generelt giftige for kålens potentielle skadevoldere - lige på nær for nogle ganske få arter, herunder kålmøllet.

Kartoffelplanter skal narre dem

Den drægtige kålmøl bliver tiltrukket af duften fra kålens forsvarsstoffer. For kålmøllet er 'forsvarsduften' et signal om, at den trygt kan lægge sine æg på kålplanten. På den måde sikrer kålmøllet sine larver rigeligt med mad uden konkurrence fra andre. Efter at have klarlagt, hvordan kålen producerer sine forsvarsstoffer, er det lykkedes Morten Emil Møldrup og hans kollegaer at flytte de gener, der styrer produktionen af glucosinolater i kål over i tobak.

- Vores forsøg har vist, at kålmøllet rent faktisk lader sig narre til at lægge æg på tobaksplanten! Det er fantastisk, fordi larverne er et kæmpe problem for kåldyrkere verden over. Vi er nu i gang med at fremstille kartoffelplanter, der selv kan producere glucosinolater. Målet er, at man slipper for kålmøl ved at plante kartofler sammen med kål. Derved er der mange penge at spare samtidig med, at avlerne slipper for at bruge de store mængder sprøjtegifte, som ellers er gængs praksis i dag. På den måde kan man sige, at vores opdagelse også er en gevinst for naturen, siger Morten Emil Møldrup.

Forsvar mod angreb

Morten Emil Møldrup forsker i de bioaktive molekyler, som planter anvender til at forsvare sig mod blandt andet insektangreb og i, hvordan planterne fremstiller disse naturlige forsvarsstoffer.

Morten Emil Møldrup fra Grundforskningscentret DynaMo.

Morten Emil Møldrup fra DynaMo.
Fotograf: Inga Christensen Bach. Klik
på billedet for at se det i fuld størrelse.

Morten Emil Møldrups ph.d.-afhandling indeholder i alt seks artikler. Afhandlingen tager udgangspunkt i to vigtige planteforsvarsstoffer og deres biosynteseveje og belyser, hvorledes bioteknologisk anvendelse af disse stoffer kan bane vejen for fremtidens skadedyrsbekæmpelse.

Ph.d.-forsvaret finder sted den fredag den 3. august kl. 13:00 på Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40, 1. sal, lokale M117, 1871 Frederiksberg C.

 


Kontakt

Morten Emil Møldrup, mobil 61 30 93 20.