Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.1 > Dansk forskning skal s...
31. januar 2013
Dansk forskning skal styrke konfliktløsning i verdens brændpunkter
KONFLIKTFORSKNING
Når det ulmer eller decideret brænder på i verdens ustabile områder, kan konfliktforskning gøre Danmark bedre til at stoppe eskalerende konflikter. Professor i international politik på Københavns Universitet, Ole Wæver, får nu en stor bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd til at samle forskere på tværs af landets universiteter i ’Forskningscenter for løsning af internationale konflikter'.
Demonstrationer i Syrien. Foto: Colourbox
Flere bud på løsninger
I et land som Danmark lyder ofte krav om at ”gøre noget”. I de sidste årtier har ”noget” typisk betydet: militær intervention. Ikke-militære muligheder har ikke stået tydeligt i billedet.
Konfliktforskningen kan både tydeliggøre, at der findes ikke-militære virkemidler – og bidrage til at undgå uheldig udførelse. Uanset om man selv mener, man kommer til en konflikt som mægler, bistandsdonor, monitor af rettigheder eller med fredsbevarende styrker, vil man uundgåeligt blive en del af konflikten. Det gælder en NGO, som Røde Kors, en enkeltperson, en stat eller en international organisation.
- Det er helt afgørende for resultatet, at vi virkelig forstår, hvad der er drivkræfter og mønstre i konflikten lokalt – og hvordan vi vil glide ind heri. Hvad betyder vores bidrag for krisesituationen, og hvordan påvirker det konflikten videre frem? Det er sådanne spørgsmål, forskningen i det nye center, skal finde svar på, siger den nye centerleder, professor Ole Wæver fra Københavns Universitet.
Fokus på både lange og hurtige konflikter
Det nye center, der får navnet ’Forskningscenter for løsning af internationale konflikter’ (CRIC), bliver oprettet med en bevilling på 15,5 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. Centeret samler ledende forskere fra Danmark og samarbejder med nogle af de vigtigste forskningsmiljøer internationalt.
Centeret vil fokusere på betydningen af den historiske hukommelse i langvarige konflikter som Israel-Palestina, og på den fase af konflikter, hvor de spidser til, og hvor det bliver afgjort, hvor voldelige de bliver – eksempelvis Syrien for 2 år siden. Derudover vil forskerne undersøge, hvordan eksperter spiller sammen med andre former for viden om konflikter som medier, parterne selv og vestlige politikere. Centeret vil samarbejde med både statslige og ikke-statslige praktikere om at udvikle nye former, der gør den videnskabelige viden om konflikter mere anvendelig.
Brug for bedre handlemuligheder
På længere sigt er det centerets mål at skabe bedre handlemuligheder for danske aktører, der vil hjælpe med at få ”gamle” konflikter omkodet eller træder ind i konflikters optrapningsfase og arbejder for at forhindre en voldelig drejning.
- I kraft af CRIC vil danske praktikere få adgang til den nye forskning, siger Ole Wæver, og han tilføjer, at efter konfliktforskning i en årrække har været forsømt i Danmark, er det også vigtigt, at vi igen vil blive en aktiv del af internationale netværk og dermed få den samlede forskning formidlet til Danmark.
Derfor er det vigtigt, at det nye center også er interessant for internationale partnere, og det er det af mindst tre grunde, fortæller Ole Wæver:
- For det første har vi hentet superstærke forskningsmiljøer fra de forskellige danske universiteter til de enkelte delprojekter. Dernæst er CRIC forankret i ”hovedbasen” for den såkaldte Københavnerskole, der har stor international bevågenhed, og endelig kommer vi i det nye center med egne originale vinkler på konfliktteori.
Vold er et overset fænomen i konflikten
Efter en periode med optimistisk tiltro til, at Vesten magtede at løse konflikter på langt sigt med demokratieksport og udviklingsbistand og tackle smutterne militært, er der nu hårdt brug for ny viden om, hvordan konflikter opstår, og hvordan vi som verdenssamfund bedst undgår, at de optrappes og ender i et blodbad.
- Aller helst skal vi nå dertil, hvor vi er i stand til at påvirke konfliktens forløb, før den bliver blodig, siger Ole Wæver.
Et af de nye elementer, centeret vil inddrage i konfliktforskningen, er sociologiske teorier om følelser. De kan blandt andet bruges til at skabe en mere præcis forståelse af tærsklen for, hvornår konflikter bliver voldelige. Hvis man forstår vreden i en demonstration, og den interne dynamik i en gruppe magthavere, der skal vælge at give sig eller slå en protest ned, forklarer det, hvordan et måske afgørende optrin forløber. Sådanne episoder er ofte vendepunkter, der bestemmer, hvordan den samlede konflikt udvikler sig videre frem:
- Vold er et kompliceret og mærkeligt nok overset område inden for konfliktforskning. Man har taget for givet, at vold var ”let”, så hvis en konflikt blev intens, og ydre kontrol manglede, fulgte volden automatisk. Forskning viser, at vold faktisk er ”svært” for de fleste mennesker, hvad der så igen forklarer, at den tit eksploderer i forfærdelige former, forklarer Ole Wæver og tilføjer, at hvis vi kan få større indsigt i den paradoksale måde, vold kan finde rundt om de barrierer, der heldigvis er imod den, kan vi blive bedre til at blokere for volden i konflikterne.
