Arbejdsindvandring kan blive en gevinst for alle parter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.10 > Arbejdsindvandring kan...

24. oktober 2013

Arbejdsindvandring kan blive en gevinst for alle parter

migration

I kølvandet på finanskrisen har mange vestlige lande gjort det sværere at indvandre midlertidigt. Samtidig tildeler de arbejdsindvandrere færre rettigheder end andre borgere. Det kan gøre det mindre attraktivt at søge arbejde i Vesten, som dermed går glip af nødvendig arbejdskraft. Fælles internationale aftaler om indvandring og flere rettigheder til midlertidige indvandrere kunne løse problemet og gavne alle parter, konkluderer Stine Neerup, der i ny ph.d.-afhandling har analyseret udviklingen i indvandringspolitikken i Australien, Danmark og USA før og under finanskrisen.

- De nuværende indvandringsregler i fx Danmark og USA er ekstremt komplicerede, og dem, der kommer ind, får frataget basale rettigheder under deres ophold. Det gør det selvfølgelig mindre attraktivt at indvandre. Det kan på længere sigt give os store problemer med at tiltrække arbejdskraft. Og det økonomiske løft, arbejdsindvandringen kan give både modtagerlande, afsenderlande og indvandrere vil på den måde udeblive, forklarer ph.d. Stine Neerup fra Købehavns Universitet.

Foto: SEIU International, Creative Commons BY-NC-SA 2.0

Immigranter under protestmarch
i Washington

Ifølge Stine Neerup bliver de vestlige lande nødt til at forholde sig til, hvordan de skaffer arbejdskraft nok i fremtiden. På trods af finansiel krise, høje arbejdsløshedstal og mere restriktive indvandringsregler i mange lande viser nye tal fra OECD, at den midlertidige arbejdsindvandring stiger igen. Behovet for udenlandsk arbejdskraft er med andre ord stort i Vesten, og det vil stige endnu mere i takt med, at befolkningstallene falder.

- Det er fælles for alle tre lande, jeg har kigget på, at de vil få brug for indvandrere til at klare flere opgaver. Bare i EU vil befolkningsstallet falde fra de nuværende 521 til 506 millioner i 2060, og da en større og større andel af befolkningerne i EU er ældre mennesker, vil det helt naturligt give et øget behov for arbejdsindvandring. Derfor er det også vigtigt at gøre den midlertidige indvandring til en proces, alle kan se fordelene i.

Rettighedskløften er blevet for stor

Ifølge Stine Neerup er der nu opstået en så stor rettighedskløft mellem borgerne i de lande, der modtager mange indvandrere, og arbejdsindvandrerne, at det vil få negative konsekvenser for muligheden for at hente arbejdskraft til modtagerlandene.

- Mange midlertidige indvandrere arbejder i årevis i modtagerlandet, men uden at få mulighed for at deltage i den demokratiske proces eller at kunne gøre brug af velfærdsydelser. Under finanskrisen er indvandring i de fleste lande blevet italesat som skadelig for økonomi og sammenhængskraft. Men i USA er det fx helt utænkeligt, at man vil kunne klare sig uden arbejdsindvandring, og det samme gør sig gældende i Danmark og Australien, siger Stine Neerup og fortsætter:

- En løsning på problemet kunne være at afsenderlande og modtagerlande indgår aftaler , som afklarer, hvilke rettigheder arbejdsindvandrere har, og hvilke velfærdsydelser de har adgang til under opholdet. Konkret kunne det fx handle om en udvidelse af migranters rettigheder efter seks måneders ophold. Hvis indvandrernes situation bliver alt for usikker, vil hverken de eller afsenderlandet kunne se en fordel i indvandringen, og i modtagerlandene vil det skade den sociale sammenhængskraft.

Cirkulær indvandring

Stine Neerup vurderer, at fælles aftaler mellem modtagerlande og afsenderlande vilkunne reducere omkostningerne forbundet med at være midlertidig indvandrer, og gøre det muligt at få det optimale ud af midlertidig arbejdsindvandring.

- Det er indlysende, at migranterne selv og modtagerlandene kan have store fordele af arbejdsindvandringen, men afsenderlandene har også meget at vinde ved den såkaldte cirkulære migration, hvor deres borgere i kortere eller længere perioder kan tjene penge i Vesten. På den måde kan de være med til at fremme udviklingen i deres eget land både under og efter deres ophold.

Kontakt

Ph.d. Stine Neerup
Københavns Universitet
Mobil: 24 84 58 95