Forskningen kan få sin egen version af boligboblen – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.11 > Forskningen kan få sin...

26. november 2013

Forskningen kan få sin egen version af boligboblen

videnskabsbobler

Modeluner inden for bevillingssystemet, nye belønningsstrukturer på universiteterne og ensretning af forskerne er med til at undergrave almindelige videnskabelige principper og kan i værste fald føre til bobler som dem, vi har set på boligmarkedet. Ny artikel viser, hvordan forskningsverdenen måske er ved at kopiere de mekanismer, der satte finanskrisen i gang.

- Inden for finansverdenen skal mindst to betingelser være opfyldt, før man kan tale om en boble: Den ene er, at der skal være investeret mange penge i meget få aktiver; den anden er tilstedeværelsen af spekulanter. Inden for videnskaben gør det samme sig gældende: Når for mange bevillinger er koncentreret om få forskningstemaer, og alle forskere spekulerer i de samme videnskabelige skabeloner for at tiltrække midler, kan det være tegn på, at systemet er ved at skabe en boble, forklarer professor Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet.

Klik for at downloade billedet i høj opløsning

Antal artikler publiceret inden for neuro-videnskaberne 1958-2008. Kilde: Web of Science

I den videnskabelige artikel "Science Bubbles", som netop er blevet publiceret i det internationale tidsskrift Philosophy & Technology, analyserer han og postdoc David Budtz Pedersen de mekanismer, der kan være med til at skabe bobler. De peger blandt andet på de sidste ti års massive investeringer i neurovidenskaberne som en potentiel videnskabsboble, der nåede en foreløbig kulmination tidligere i år, da præsident Obama sagde god for det såkaldte Brain Map-projekt til en milliard dollar, og EU-Kommissionen vedtog Human Brain-projektet til en værdi af 500 millioner euro.

- Forud for de enorme investeringer har vi set en voldsom stigning i forskning, der sætter forstavelsen 'neuro' sammen med en eller anden menneskelig adfærd eller egenskab og lover, at neurovidenskaben kan forklare den – og i øvrigt forklare al anden menneskelig adfærd, fortæller David Budtz Pedersen.

Han tilføjer, at flere studier har vist, at både fagfæller og lægfolk tillægger forklaringer af fx psykologiske fænomener større vægt, hvis de indeholder neurovidenskabelige data. Også selv om de slet ikke er relevante for forklaringen.

Belønningsstrukturer trækker forskerne i samme retning

Budtz Pedersen og Hendricks viser, hvordan de mange gennembrud, som neurovidenskaben lover, kan indeholde kimen til forskningsbobler – især når man sammenholder dem med flere nye studier, der viser, at en del neurovidenskabelige resultater ikke hviler på et tilstrækkeligt statistisk grundlag. Ifølge de to forskere er nye belønningsstrukturer på universiteterne og inden for bevillingssystemet en væsentlig forklaring på bobletendenserne, fordi traditionelle incitamenter som akademisk integritet og renomme er ved at blive erstattet af konkurrence og økonomiske tilskyndelser.

- Flere internationale undersøgelser dokumenterer, at mange vestlige universiteter har indrettet sig med økonomiske incitamentsstrukturer og andre former for belønninger for at få forskerne til at publicere deres forskning i de rigtige tidsskrifter – og gerne inden for de forskningsemner, der tiltrækker bevillinger. Det betyder, at forskerne ikke har nogen interesse i at beskæftige sig med eksotiske emner, som ikke kan publiceres, og at de bliver fristet til at beskrive deres forskningshypoteser på en måde, som appellerer til bevillingsgivere og de fagfæller, der redigerer tidsskrifterne, siger Vincent F. Hendricks.

Videnskabelige lemminger

De nye incitamentsstrukturer kan ifølge David Budtz Pedersen og Vincent F. Hendricks komme til at forstørre sociale fænomener som "flertalsuvidenhed" og "lemmingeffekter", som har vist sig at have stor indflydelse på den måde, vi behandler og vurderer informationer på, når vi er samlet i grupper – og det gælder også en af de mest rationelle grupperinger, vores samfund kan fremvise.

- Selv i det stærkt rationalistiske videnskabelige samfund er forskerne modtagelige over for et fænomen som "flertalsuvidenhed", hvor den enkelte forsker måske kan have sine tvivl om et forskningsprojekts hypoteser eller metoder, men samtidig tror han eller hun fejlagtigt, at alle andre mener, forskningsprojektet er robust nok. Og så ender det med, at alle forskere og bevillingsgivere i fællesskab – økonomisk og fagligt – støtter et projekt, som de hver især tvivler på.  

- Når forskere på den måde vælger at ignorere deres egen information og i stedet reagerer på, hvad andre forskere har gjort før dem, sætter de en såkaldt lemmingeffekt i gang. I videnskabens verden har en lemmingeffekt den konsekvens, at alle forskere udgiver deres artikler i de samme tidsskrifter og søger støtte til samme slags projekter. Det kan udvikle sig til en boble, som så selvfølgelig brister, når det viser sig, at de videnskabelige resultater ikke holder. Men problemet er, at de suspekte projekter måske allerede har drænet bevillingssystemet for resurser, og så står vi med en tillidskrise blandt de mennesker og organer, som donerer penge til forskningen.

Læs artiklen "Science Bubbles" i Philosophy and Tecnology.

Kontakt

Professor Vincent F. Hendricks
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Mobil: 40 16 80 63

Projektleder og postdoc David Budtz Pedersen
Humanomics Research Centre
Københavns Universitet
Mobil: 30 29 29 74