Undersøgelser om gravide og alkohol overser psykologiske faktorer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.12 > Undersøgelser om gravi...

01. januar 2014

Undersøgelser om gravide og alkohol overser psykologiske faktorer

PSYKISK SUNDHED

En ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet sætter spørgsmålstegn ved fortolkningen af resultaterne af store befolkningsundersøgelser om graviditet og alkohol. Undersøgelserne mangler blandt andet fokus på vigtige psykologiske faktorer, lyder det fra forskeren bag.

”Det er i orden at drikke lidt alkohol under graviditeten” eller ”man bør slet ikke røre alkohol under graviditeten”. Så modsatrettede kan konklusionerne på store videnskabelige undersøgelser om graviditet og alkohol lyde. Psykolog Janni Niclasen har netop forsvaret sin ph.d. om emnet ved Københavns Universitet.

Hun undrede sig over de forskelligartede resultater og besluttede at undersøge det til bunds ved at følge op på Sundhedsstyrelsens store befolkningsundersøgelse, ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”, der blandt andet har indsamlet information om alkohol og graviditet. Og hendes resultater er overraskende.

- Mine undersøgelser viser blandt andet, at børn af mødre, der har drukket små mængder alkohol i graviditeten klarer sig signifikant bedre adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt som syvårige, end børn af mødre, der ingenting har drukket. Umiddelbart giver det ikke mening, da alkohol under graviditeten ikke regnes for fremmende for børns adfærd. Men når man ser på sammenhængen med livsstil, får man forklaringen. De mødre, der drak små mængder alkohol, var nemlig også dem, der havde de længste uddannelser og levede sundest, siger Janni Niclasen og uddyber resultatet:

- Derudover handler det om, at vi ikke tager højde for barndomsrelaterede psykologiske faktorer, som fx tilknytningen mellem mor og barn, i denne type undersøgelser. Det er et problem, fordi vi ved, at tilknytningen fx har en stor betydning for børnenes kognitive og mentale udvikling senere i livet. Derfor bør vi tage højde for det i vores statistiske analyser, siger hun.

Janni Niclasen har kun undersøgt alkoholforbruget hos gravide kvinder, der drak små mængder alkohol. Hendes undersøgelse viser derfor ikke, hvordan børn klarer sig, når deres mor har drukket store mængder alkohol under graviditeten.

Problematisk med manglende variabler

I afhandlingen har Janni Niclasen kigget på resultaterne af en stor befolkningsundersøgelse foretaget mellem 1996 og 2002. Her blev over 100.000 gravide danske kvinder blandt andet udspurgt om deres forbrug af alkohol to gange i løbet af graviditeten, ligesom de blev udspurgt om deres forbrug sidst i graviditeten, da barnet var seks måneder gammelt. Samtidig skulle de svare på spørgsmål om bl.a. deres uddannelsesniveau og deres livsstil.

37.000 kvinder, der havde svaret på spørgsmålene i alle tre runder blev kontaktet igen, da deres barn var fyldt syv år. Denne gang for at måle deres nu syvårige barns udvikling på den såkaldte SDQ-skala  - et screeningsredskab - der måler børn og unges  adfærd, følelser og forhold til venner. Det er svarene fra denne undersøgelse Janni Niclasen har brugt i sin forskning.

- Jeg kunne se, at de syvårige drengebørn af mødre, der har drukket små mængder alkohol under graviditeten klarer sig signifikant bedre adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt som syvårige, end børn af mødre, der ingenting havde drukket. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er en opfordring til gravide om at gå ud og drikke alkohol, siger hun.

Og det er blandt andet problematikken med ikke at tage højde for psykologisk orienterede variable, der får hende til at stille spørgsmålstegn ved de store statistiske undersøgelser, der omhandler graviditet og alkohol:

- Det er i forvejen svært at kontrollere for alle livsstilsfaktorerne, og når der så også mangler information om psykologiske variabler som for eksempel tilknytning og intelligens, skal man sørge for at være forsigtig, når man fortolker resultaterne, siger hun.

Janni Niclasen forsvarede sin ph.d.-afhandling den 13. december ved Københavns Universitet. Afhandlingen er artikelbaseret og består blandt andet af fem videnskabelige artikler, heraf tre videnskabelige artikler, der handler om alkohol og graviditet . Fire af artiklerne er allerede publicerede i videnskabelige tidsskrifter.

Se mere om de videnskabelige artikler nedenfor.

Kontakt
Psykolog, ph.d. Janni Niclasen
Mobil:  40 81 77 76


Fakta om de videnskabelige artikler

Artikel 1
Prenatal exposure to alcohol, and gender differences on child mental health at age seven years. Journal of Epidemiology and Community Health, 11. November 2013.

Konkluderer kort: Når mor har ’binge-drukket’ (’Binge-drinking’ er et engelsk udtryk defineret som et indtag af minimum fem genstande ved en enkelt lejlighed), ses der en svag, men statistisk signifikant, sammenhæng med den adfærdsmæssige og følelsesmæssig udvikling hos børn i syvårsalderen.

Vi fandt ingen sammenhænge med eksponering til små mængder af alkohol. Dog fandt vi, at de børn, der klarede sig bedst i syvårsalderen, var børnene til mødrene, der havde drukket mest i graviditeten. Omvendt fandt vi, at de børn, der klarede sig dårligst var dem, hvis mødre ingenting havde drukket i graviditeten. Det blev konkluderet, at årsagen var de store forskelle, vi fandt på baggrundskarakteristikaerne.

Artikel 2
Niclasen, J, Teasdale, T., Strandberg-Larsen, K., Nybo Andersen, AM. Is Alcohol Binge Drinking in Early and Late Pregnancy associated with Behavioural and Emotional Development at Age Seven? (accepteret til publicering i European Journal of Child and Adolescent Psychiatry, december 2013)

Konkluderer kort: Når mor har ’binge-drukket’ sidst I graviditeten, er det værre, end hvis hun gør det først I graviditeten (eller hvis hun slet ikke gør det) for det syvårige barns adfærds- og følelsmæssige udvikling.

Artikel 3
Drinking or Not Drinking in Pregnancy: The Multiplicity of Confounding Influences. Alcohol and Alcoholism (2013).

I undersøgelsen har Janni Niclasen kun kigget på gravide, som har drukket små mængder af alkohol. Hendes højeksponeringsgruppe er kvinder, der har drukket 90 genstande eller derover (hun differentierer i denne gruppe ikke mellem kvinder, der har drukket 90 genstande og kvinder, der har drukket meget mere).

Konkluderer kort: Undersøgelsen finder store forskelle på livsstilsfaktorer mellem de kvinder, der drikker alkohol i graviditeten og de kvinder, der ikke drikker alkohol i graviditeten. Der ses signifikante forskelle på f.eks. uddannelsesniveau og vigtige livsstilsfaktorer. Det konkluderes, at disse faktorer ikke i tilstrækkelig grad kontrolleres for i de statiske analyser, der ser på sammenhængen mellem eksponering til alkohol i graviditeten og børns udvikling. Dermed maskeres de (de små) effekter man vil forvente sig af alkoholen. Livsstil m.v. kan muligvis forklare den manglende sammenhæng i litteraturen, der undersøger prænatal eksponering for lave eller moderate doser af alkohol for børns mentale sundhed og udvikling senere i livet.