Indvandrere kan ikke afkode den danske jobsamtale – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.5 > Indvandrere kan ikke a...

27. maj 2013

Indvandrere kan ikke afkode den danske jobsamtale

integration og kultur

Selv om det danske sprog er en stor udfordring for de fleste indvandrere, er det ikke sproget, som giver problemer under jobsamtalerne. Det gør til gengæld de kulturelle normer, ansøgerne endnu ikke behersker, men som de alligevel bliver bedømt på. Sådan lyder konklusionen fra ph.d. og sprogforsker Marta Kirilova, der har fulgt 41 jobsamtaler til en række særlige integrations- og oplæringsstillinger.

- De fleste mennesker vil nok tænke, at de indvandrere, der behersker et godt dansk, har størst chancer for at klare sig gennem en jobsamtale. Men min undersøgelse viser, at hvis indvandrerne for alvor skal gøre indtryk på ansættelsesudvalget, skal de vise, at de især behersker de underforståede normer for en jobsamtale i Danmark, forklarer Marta Kirilova, som er ph.d. og sprogforsker ved Københavns Universitet.

Hun har gennem sit ph.d.-projekt "All dressed up and nowhere to go" fulgt 41 jobsamtaler med indvandrere, som søgte 10 såkaldte integrations- og oplæringsstillinger i Københavns Kommune. Det er stillinger, som kun kan søges af indvandrere med begrænsede sprogkundskaber.

Skjult dansk hierarki

Foto: iStockMarta Kirilovas analyse viser også, at ansættelsesudvalgene i langt de fleste tilfælde foretrak de ansøgere, de kunne opretholde et kulturelt fællesskab med under samtalen, og som kom fra en kultur, der ligner den danske.

- At tale godt dansk var ikke lige så afgørende som at udvise kulturel forståelse. En dansk jobsamtale kan fx virke meget uformel sammenlignet med, hvordan det foregår andre steder i verden. Det får nogle til at tro, at der ikke er et hierarki og regler for, hvad man siger – og ikke mindst hvornår – siger Marta Kirilova og fortsætter:

- Men der er selvfølgelig regler; de fleste er bare underforståede. Det er fx ikke velset, at en ansøger bruger det meste af tiden på at tale om sin familie på trods af, at chefen har indledt samtalen med nogle venlige, personlige spørgsmål.  Balancen mellem det formelle og det personlige er med andre ord hårfin og meget svær at ramme for udlændinge.

Ekskluderende integration

Ifølge Marta Kirilova får den store fokus på, om ansøgerne forstår genren "jobsamtale" og kulturen på det danske arbejdsmarked, nogle uheldige og utilsigtede konsekvenser.

- Kulturforskellene mellem ansøgerne og virksomheden bliver set som en mangel og ikke som en resurse. På den måde bliver de integrations- og oplæringsstillinger, som skulle være del af et integrationsinitiativ, i en vis forstand diskriminerende, fordi de primært bliver tilbudt indvandrere, som kender dansk kultur godt i forvejen og selv kommer fra en kultur, der ligner den danske, mener Marta Kirilova.

Ansvaret for, om en jobsamtale fungerer ordentligt, bør ifølge Marta Kirilova være delt ligeligt mellem virksomheden og kandidaten. Og selv om arbejdsgiveren indleder med at forklare, hvordan jobsamtalen skal foregå, kan selve samtalegenren spænde ben for ansøgeren ved at åbne op for uheldige stereotyper, som i sidste ende diskvalificerer dem, der bare prøver at gøre et godt indtryk.

Dem, der havde størst succes under de samtaler, Marta Kirilova overværede, var dem, som havde en åben og positiv indstilling – især når det kom til det danske sprog, hvor de måske indrømmede, at de havde nogle sprogproblemer – og brugte samtalen til at tale om dem og løse dem. Hvad kulturen angik, var de mest succesfulde de, som ansættelsesudvalget anså for at være tættest på den danske kultur og de danske arbejdspladsnormer.

Marta Kirilova forsvarede sin afhandling den 24. maj på Københavns Universitet.

Kontakt

Ph.d. Marta Kirilova
Københavns Universitet
Mobil: 29 93 46 36

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23