Nordens universiteter satser på engelsk - og det koster – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.5 > Nordens universiteter ...

02. maj 2013

Nordens universiteter satser på engelsk - og det koster

parallelsproglighed

Den internationale konkurrence på universitetsområdet betyder, at nordiske forskere i stigende omfang skal undervise på engelsk. Men undervisning på et fremmedsprog kan være en stor mundfuld for både forskere og studerende – især hvis der ikke følger pædagogiske resurser med. Det konkluderer et netværk af sprogforskere fra otte nordiske universiteter i en række nye rapporter, der også indeholder anbefalinger til god tosproglig praksis på universiteterne. Rapporterne præsenteres på en konference arrangeret af netværket 3. maj.

- Det er klart, at hvis de nordiske universiteter vil gøre sig gældende internationalt og tiltrække de bedste udenlandske forskere og studerende, bliver de også nødt til at satse på engelsk. De skal bare gøre det med åbne øjne og vide, at det har nogle omkostninger, siger professor og sprogforsker Frans Gregersen fra Købehavns Universitet.

Foto: Københavns Universitet- Vi ved fra forskningen på området, at undervisningen markant ændrer karakter, når sproget skifter fra det nationale sprog til engelsk: underviserne bliver mere formelle og mindre inddragende, og de bruger mere tid på at forberede sig. Samtidig bliver de studerende mere passive og mindre spørgelystne.

Frans Gregersen står sammen med 16 forskerkolleger fra de nordiske lande bag rapporten Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter, som indeholder anbefalinger til, hvordan universiteterne kan tage højde for de udfordringer og komplikationer, som skiftet til engelsk medfører.

Rapporterne, der bliver præsenteret 3. maj på konferencen Parallelsproglighed og internationalisering på nordiske universiteter, der er arrangeret af Netværk for parallelsproglige mål på Nordens internationaliserede universiteter, baserer sig på den nyeste forskning på området og på statusrapporter fra hvert af de nordiske lande. Kulturminister Marianne Jelved åbner konferencen.

Opbyg pædagogisk og sprogligt beredskab

Et skift i undervisningssprog betyder, at undervisere og studerende får sværere ved at deltage i undervisningen, end når de taler deres eget sprog. Anbefalingen fra de nordiske sprogforskere er derfor, at universiteterne må stille resurser til rådighed, som kan afhjælpe problemerne:

- Forskningen viser, at der især er behov for at fokusere på den pædagogiske træning: De forskere, der har lettest ved at omstille sig til engelsk, er dem, som er meget erfarne undervisere og pædagogisk stærke – ikke nødvendigvis dem, der objektivt set har det bedste engelsk. Derfor vil kurser med særligt fokus på de pædagogiske udfordringer i at undervise på et fremmedsprog være en vigtig resurse, siger Frans Gregersen, men han tilføjer:

- Omvendt er det selvfølgelig også vigtigt, at der er et sikkerhedsnet for de undervisere og studerende, der har sproglige problemer. Der skal være et sted, de kan henvende og fx få tilbudt skrive- eller læsekurser.

Ifølge sprogforskerne vil også udenlandske studerende ofte have brug for sproglig og pædagogisk assistance.  Både fordi de kan have brug for at kende til nationalsproget for at kunne klare sig uden for studierne, men også fordi det har vist sig, at kurser, der officielt udbydes på engelsk, ofte også indeholder masser af dialog på nationalsproget, dvs. svensk, norsk, dansk, finsk eller islandsk.

Parallelsproglig politik

Sprogforskerne mener, det er nødvendigt, at de nordiske universiteter tager konsekvensen af internationaliseringen og formulerer en aktiv sprogpolitik, der sikrer, at alle forskere og studerende – både udenlandske og lokale – kan få støtte til deres sproglige behov. Og en sprogpolitik, som sikrer, at de nordiske samfund også i fremtiden kan få glæde af den viden, universiteterne skaber, både i form af nye kandidater og ny forskning.

På konferencen vil der blive fremlagt et oplæg til anbefalinger, som kan gøre denne indsats mere konkret. Oplægget er baseret på de erfaringer, der er høstet rundt omkring i Norden, og det vil blive bearbejdet efter konferencen, så det endnu bedre afspejler "best practice" for nu at demonstrere i ord, hvad engelskindflydelse (også) er.

Læs oplæg om sprogpolitik for de nordiske universiteter

Læs mere om Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet

Kontakt

Professor Frans Gregersen
Sprogforandringscentret, Københavns Universitet
Mobil: 27 51 64 35

Lektor Jacob Thøgersen
Sprogforandringscentret, Københavns Universitet
Mobil: 61 67 47 76