Dit sprog røber, om du flytter fra din barndomsegn – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.6 > Dit sprog røber, om du...

21. juni 2013

Dit sprog røber, om du flytter fra din barndomsegn

SÅ'RN

Allerede mens du er ung og stadig går i skole, kan man høre på dit sprog, om det er mest sandsynligt, at du bliver boende på din barndomsegn eller flytter væk. Det er en af konklusionerne i en ny ph.d.-afhandling, som sprogforsker Malene Monka forsvarede i går på Københavns Universitet.

- Mine undersøgelser viser, at unge mennesker, der ender med at flytte væk for at tage en uddannelse, allerede tidligt orienterer sig væk sprogligt. De taler mindre dialekt og nærmer sig mere rigsdansk end deres sammenlignelige jævnaldrende, forklarer Malene Monka.

Er du studerende og opvokset i et område med dialekt, er chancen for, at du tidligt har orienteret dig mod rigsdansk stor

Er du studerende og opvokset i et område med dialekt er chancen for, at du tidligt har orienteret dig mod rigsdansk stor

Afhandlingens resultater bygger på en undersøgelse fra kommuner i tre forskellige landsdele; Odder ved Århus, Østjylland; Vinderup ved Holstebro, Vestjylland og Tinglev i Sønderjylland. I hver by har nogle af Malene Monkas forskerkollegaer i slutningen af 1970’erne og op igennem 80’erne lavet interview med en stor gruppe informanter, der på det tidspunkt gik i folkeskolens afgangsklasser. Malene Monka har nu, sammen med en kollega fra Syddansk Universitet, lavet en række nye interview med de samme personer, og hun har derpå sammenlignet seks mobile informanter – dvs. personer, der er flyttet – med en gruppe af informanter, der er blevet boende i de tre kommuner. Efterfølgende har hun analyseret og sammenlignet forekomster af en række forskellige dialekttræk i de gamle og nye interview.

Standarddansk er skolens sprog

Sammenligningen af de mobile og bofaste informanters sprogbrug viser, at der var forskel på de to gruppers sprog, allerede inden de mobile informanter var flyttet for at tage en uddannelse. Informanterne havde samme alder og køn, kom fra samme sociale klasse og alligevel var der forskel.

- Da jeg gik i gang med at tælle klassiske dialekttræk de tre steder, blev det hurtigt klart, at det generelt var sådan, at de, der endte med at flytte, allerede talte mindre dialekt, mens de stadig boede i Vinderup, Odder og Tinglev. Og det selvom de var fra samme baggrund, som nogle der endte med at blive. Man begynder med andre ord sprogligt at forberede sig på at flytte, før man overhovedet ved det, fortæller Malene Monka, der også har en forklaring på fænomenet:

Det danske skolesystem er indrettet til standarddansk og ikke til bevaring af dialekter, viser Malene Monkas forskning - som man kan læse om i afhandlingen 'Sted og sprogforandring'. Illustration: Marianne Beck

Det danske skolesystem er indrettet til standarddansk og ikke til dialekt, viser Malene Monkas forskning - som man kan læse om i afhandlingen 'Sted og sprogforandring'. Illustration: Marianne Beck

- Den lidt kedelige forklaring er, at det danske skolesystem er indrettet til standarddansk eller rigsdansk, som man også kalder det. Hvis man vil begå sig i det danske uddannelsessystem, skal man tale standarddansk. Det ligger i sprogsamfundet, og man behøver ikke engang at være bevidst om det. Standarddansk er skolens sprog.

Sprog giver identitet

Et andet interessant resultat af undersøgelsen er den sprogopfattelse, Malene Monka finder de tre steder.

- I Odder, hvor de ikke længere taler dialekt, men et regionalsprog, der er nogenlunde ens for hele Århus-egnen, er de af den opfattelse, at de taler tæt på rigsdansk. De kalder det indimellem jysk eller århusiansk, men det er ikke vigtigt for dem, at det er østjysk. Sprog er ikke noget, de taler så meget om. I Vinderup, derimod, er de bevidste om deres sprog. Men de sproghistorier, de fortæller, er mindreværdshistorier. Det er fx situationer, hvor det har været pinligt for dem, at de taler dialekt, og hvor det er blevet påtalt. Informanterne fra Vinderup kalder deres eget sprog for bondsk, bondejysk eller jysk – men heller ikke de knytter det til egnen og kalder det vestjysk, forklarer hun.

For sønderjyderne i Tinglev, er det noget helt andet.

- I Tinglev bliver der talt meget om sprog, og alle informanterne er bevidste om, at de taler sønderjysk. De er også bevidste om, at de i forskellige situationer skifter mellem ’fint’ rigsdansk og sønderjysk. Man kalder sit sprog for sønderjysk og knytter dermed sproget til stedet. Det hedder ikke bondsk eller jysk, men sønderjysk.

Dialekten tydeligst i Sønderjylland

Når Malene Monka sammenligner sprogforandringen hos de bofaste informanter fra de tre steder, er dialekten bedre bevaret i Tinglev, end den er i Vinderup og Odder. Sønderjydernes sproglige fokus og bevidsthed skal ikke kun forklares ved hjælp af geografiske forhold, man må også ind og se på historiske forhold og på, hvordan folk forholder sig til historien.

- En af forklaringerne på, at dialekten er bedre bevaret i Tinglev, er, at Sønderjylland har været tysk i perioden 1864 til 1920, så man har haft en udenforstående fjende at definere sig i forhold til. Det har blandt andet betydet, at der er en stolthed forbundet med det at tale sønderjysk. Det er en klar forskel fra de to andre steder, vi har undersøgt, forklarer Malene Monka, der også har en forklaring på, hvorfor personerne fra Odder ikke længere taler dialekt og har en helt anden sproglig selvforståelse end vestjyderne og sønderjyderne.

- Odder ligger så tæt på Århus, at man stort set taler ens i begge byer. Så folk fra Odder kan tage til Danmarks næststørste by og tale, som de plejer. Det giver en helt anden sproglig selvforståelse, forklarer hun.

- Man bliver med andre ord nødt til at undersøge det enkelte sted på mange niveauer – fra historiske og kulturelle forhold til den enkelte talers holdning til stedet – for at forklare, om sprogbrugen har forandret sig eller har været stabil.

Kontakt

Ph.d. Malene Monka,
Nordisk Forskningsinstitut, Det Humanistiske Fakultet,
Mobil: 50 90 60 10

Kommunikationsmedarbejder Pernille Munch Toldam,
Det Humanistiske Fakultet,
Mobil: 29 92 41 69.