Østeuropæisk arbejdskraft er kommet for at blive – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.6 > Østeuropæisk arbejdskr...

24. juni 2013

Østeuropæisk arbejdskraft er kommet for at blive

ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT

Danske arbejdsgivere benytter østeuropæisk arbejdskraft, fordi de oplever, at østeuropæerne er mere arbejdsvillige og fleksible samtidig med, at de er billigere og udfører arbejde af samme kvalitet som de danske ansatte. En ny bog fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet fastslår, at østeuropæerne er kommet for at blive.

Salatplukker

- 42 procent af virksomhederne i vores undersøgelse angiver, at deres vigtigste motiv for at benytte østeuropæisk arbejdskraft er manglen på kvalificeret dansk arbejdskraft. Men det handler ikke om mangel på faglige kompetencer. Det handler om, at østeuropæerne anses for at være mere arbejdsvillige og fleksible – og har mindre sygefravær – end danske arbejdstagere, siger Søren Kaj Andersen, centerleder, FAOS.

Sammen med videnskabelig assistent Jonas Felbo-Kolding står han bag bogen ’Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft’, der belyser danske virksomheders arbejdskraftstrategier og -praksisser.

Løn lidt over mindstebetaling

Ud fra virksomhedernes svar i undersøgelsen, viser det sig samtidig, at langt de fleste østeuropæere ansat i danske virksomheder får en løn, der ligger lidt over mindstebetalingen i den gældende overenskomst, men at denne løn samtidig typisk er lavere end for danske arbejdstagere i tilsvarende job.

- Østeuropæeren, der stiller lavere lønkrav og måske kommer hertil uden familie, og derfor er arbejdsvillig og fleksibel, vil givetvis blive oplevet som en attraktiv arbejdskraft i mange danske virksomheder, siger Søren Kaj Andersen og fortsætter:

- Men det er ikke ensbetydende med, at de danske arbejdstagere omvendt er dovne og ufleksible. Det siger vores undersøgelse ikke noget om. Men den siger noget om, at konkurrencen om de ufaglærte job i de undersøgte brancher er blevet væsentligt skærpet.

Undersøgelsen omfatter brancherne landbrug, hotel og restauration, bygge og anlæg, udvalgte dele af industrien og rengøring.

Ikke kun ved spidsbelastninger

I undersøgelsen er mere end 10.000 virksomheder blevet spurgt om deres brug af østeuropæisk arbejdskraft. På baggrund heraf blev 1.370 virksomheder interviewet nærmere om bl.a. motivation for til- eller fravalg, og erfaringer med østeuropæiske arbejdstagere foruden deres løn og arbejdsvilkår. 

Undersøgelserne viser, at 9 procent af de private danske virksomheder med fem eller flere ansatte benytter østeuropæisk arbejdskraft. Og at de østeuropæiske arbejdstagere ikke er i Danmark for at løse midlertidige behov, men er blevet en fast del af det danske arbejdsmarked.

- Otte ud af ti af de virksomheder, der benytter østeuropæisk arbejdskraft, fortæller, at østeuropæerne er blevet en del af den ’ordinære drift’. Med andre ord er østeuropæerne ikke længere kun en løsning, når der er særligt travlt, fx under en økonomisk højkonjunktur, siger Søren Kaj Andersen.

Dette understreges yderligere af, at hele 78 procent af virksomhederne i undersøgelsen også fremover forventer at benytte østeuropæisk arbejdskraft som en fast del af deres arbejdsstyrke.

Et fælles europæisk arbejdsmarked

Udvidelsen af EU med de øst- og centraleuropæiske stater i 2004 og 2007 skabte en ’globalisering’ inden for EU. Dermed fik danske virksomheder en mere direkte mulighed for at rekruttere arbejdskraft fra lavtlønslande til det danske arbejdsmarked.

Højkonjunkturen frem mod finanskrisen medførte rekordhøj beskæftigelse og tiltrak titusinder af østeuropæere. Med finanskrisen kom så en markant stigning i arbejdsløsheden, men på trods af dette, er antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked fortsat med at stige.

Stigningen ser ud til at fortsætte, så østeuropæerne i fremtiden sandsynligvis vil udgøre en endnu større del af arbejdsstyrken. Og det udfordrer både reguleringen og vilkårene på det danske arbejdsmarked. Kombinationen af åbne arbejdsmarkeder og nærtliggende lavtlønsøkonomier kan presse lønnen og skabe langsigtede forandringer.

Tidligere undersøgelser peger dog på, at østeuropæerne ikke rejser mod vest og søger arbejde blot på grund af økonomiske forskelle, eller fordi de har fået muligheden med åbningen af EU. Det er derimod virksomhedernes efterspørgsel efter østeuropæernes arbejdskraft, der er den primære drivkraft i udviklingen.

- På den baggrund har vi nu rettet blikket mod arbejdsgiverne og spurgt om deres begrundelser for at benytte østeuropæisk arbejdskraft, siger Søren Kaj Andersen.

Kontakt
Centerleder Søren Kaj Andersen
Mobil: 28 92 96 56