Stalin og fortidens politik lammer georgierne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.6 > Stalin og fortidens po...

27. juni 2013

Stalin og fortidens politik lammer georgierne

STALIN

Forholdet til Stalin er fyldt med paradokser i diktatorens fødeland. På samme tid hyldes han for sine lederevner og hades for de mange millioner menneskeliv, han havde på samvittigheden. Fortiden lammer georgierne, som helst undlader at tage stilling til politik, konkluderer antropolog på Københavns Universitet, Katrine Gotfredsen, i ny ph.d. –afhandling.

Illustration af StalinFrem til sommeren 2010 stod en 15 meter høj bronzestatue af Josef Stalin foran rådhuset i den georgiske by Gori, hvor Stalin er født. Statuen blev på lokale politikeres ordre pludseligt flyttet midt om natten uden nogen information.

Få georgiere protesterede. Statuen var en af de få, der havde stået tilbage i de tidligere sovjet-lande. Nu tre år efter er statuen med stor sandsynlighed på vej til at blive rejst foran Stalinmuset i Gori, fordi lokale kræfter med underskriftindsamling har efterspurgt en genrejsning.

- Sagen om Stalinstatuen er et eksempel på en gennemgående dobbelthed i georgisk politik. Fra oven hersker en meget synlig og artikuleret politik. Samtidig er der en insisteren blandt folket på, at politik ikke er noget, man vil involvere sig i. At politik er beskidt og uforudsigeligt. Det betyder, at almindelige georgieres politiske engagement ofte er svært at få øje på, siger ph.d og antropolog Katrine Gotfredsen.

Hun har opholdt sig i Gori i 10 måneder for at studere hverdagskommunikation og politisk praksis i Georgien. Udover polemikken om statuen har hun blandt andet inddraget Stalinmuseet i Gori og en gruppe af ældre Stalintilhængere i sin forskning.

Georgierne renser helst Stalin for politik

Både blandt nogle af guiderne på Stalinmuseet i Gori og blandt ældre stalintilhængere er Stalin vellidt. På museet bliver han ifølge Katrine Gotfredsen beskrevet som en faderfigur, som den fattige dreng i Gori, der blev en mand med magt og lederevner - og som manden, der sejrede over nazismen.

- De mørke sider af Stalins politik vil guiderne ofte helst ikke tale om. De tager afstand fra dem, men undlader at tale om dem, fordi de er potentielt konfliktfyldte. Men dermed bliver guiderne indirekte politiske, fordi mange gæster synes, at guiderne glorificerer Stalin. Men det bunder lige så meget i guidernes ønske om ikke at tale om politik, som et decideret ønske om at glorificere ham, siger hun og tilføjer:

- Georgierne har en stærk nationalfølelse og Stalin er, udover en tyrannisk lederskikkelse med mange liv på samvittigheden, også et nationalt symbol. Han er deres. Og det gør ham for nogle svær at adskille fra deres kærlighed til fædrelandet. Det er paradoksalt, når man tænker på, at mange samtidig forstår Sovjettiden som en undertrykkelse af den georgiske nation, siger hun.

Paradokserne i georgisk politik

Den tidligere regering har igennem flere år krævet, at udstillingen på Stalinmuseet blev justeret, så den viste et mere kritisk billede af Stalins historie. Men det overordnede billede er stadig mere glorificerende end kritisk.

Indsigten i georgiernes forhold til politik og de paradokser, det afføder, kan være vigtig viden for politikere og organisationer, som arbejder med politisk udvikling og demokratisering i Georgien, fremhæver Katrine Godtfredsen.

- I lande som Georgien, der har gennemgået store politiske forandringer, og hvor befolkningens tillid til politikere og statslige institutioner er lav, kan det give nye indsigter i politiske processer, hvis man prøver at forstå de lokale logikker og praksisser, der umiddelbart kan virke paradoksale. For eksempel bunder forholdet til Stalin i et folkeligt ønske om en stærk leder, stabilitet, social fremgang og national overlevelse – og det er væsentligt at forstå, hvis man vil ændre den positive opfattelse af ham, siger Katrine Gotfredsen. 

Kontakt
Antropolog Katrine Gotfredsen
Mobil: 6130 6263