Frivilligt arbejde ruster unge egyptere til revolution – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.8 > Frivilligt arbejde rus...

14. august 2013

Frivilligt arbejde ruster unge egyptere til revolution

Det Arabiske Forår

En ny bevægelse af frivilligt socialt arbejde blandt muslimske unge i Egypten har givet de unge en stærkere social og politisk bevidsthed og mod til at forandre landet. Det konkluderer antropolog Sara Lei Sparre fra Københavns Universitet i ny ph.d.-afhandling. Hun har fulgt en gruppe unge egyptere før og efter det historiske oprør på Tahrir-pladsen i 2011, der førte til præsident Mubaraks fald.

Tahrir-pladsen - CairoDa det 18 dage lange oprør på Tahrir-pladsen fandt sted, organiserede unge egyptere frivillige hjælpegrupper, der leverede mad og medicin til demonstranterne. Senere åbnede de et felthospital på pladsen. De unge brugte de færdigheder, de havde fået fra frivilligt organisationsarbejde. Oprøret var derfor mere organiseret, end det umiddelbart kunne se ud til.

- Hvad de unge normalt gjorde for fattige egyptere via deres frivillige hjælpearbejde, gjorde de for oprørene på Tahrir-pladsen. Var det ikke for dem, havde oprøret højst sandsynligt ikke fået den samme store folkelige tilslutning. Den organisatoriske erfaring og sociale bevidsthed, som flere unge egyptere har fået de seneste år, viste sig at være et yderst vigtigt middel til at gennemføre revolutionen, som var overraskende velorganiseret, siger ph.d.-studerende i antropologi Sara Lei Sparre fra Københavns Universitet.

I en ny ph.d.-afhandling har forskeren fulgt en gruppe unge frivillige fra den 13 år gamle og ældste egyptiske ungdomshjælpeorganisationen, Resala. De unge Resala-frivillige, som spillede en vigtig rolle både under og efter oprøret, er moderate troende muslimske kvinder og mænd fra middelklassen. De er typisk højtuddannede og bruger deres fritid på at hjælpe fattige.

Socialt arbejde gav politisk selvtillid

Modet til at deltage i oprøret udsprang blandt andet af de unges frivillige sociale engagement. Efter oprøret blev det legitimt at tale højt om politiske emner, som før var blevet fortiet.

- Tahrir-øjeblikket blev katalysator for en ny politisk selvtillid og handlekraft blandt de unge. Efter oprøret fik de pludselig mod til at udtale sig politisk som borgere, der har rettigheder og pligter. De fik en bevidsthed om at kunne forandre ting, siger Sara Lei Sparre.

Selvom de unge ikke har talt om politik i organisationen, har deres ønske om forandring længe været stort og større end deres forældres. En faktor, der også har været med til at danne deres politiske selvbevidsthed.

- Modsat forældrene har den unge generation ikke i så høj grad oplevet hverken frygten for terror fra militante islamistiske gruppe i 80’erne og 90’erne eller statens modsvar. Netop derfor har de ikke haft det samme behov for stabilitet. Derimod forbandt mange unge stabilitet med stilstand og dystre fremtidsudsigter både politisk og økonomisk.  Deres forældre værdsatte perioden med politisk stabilitet, da den skabte ro omkring deres familieliv og karriere. Men mange unge ville have forandringer, og de havde modet til det, understreger Sara Lei Sparre.

Religiøs pligt til at engagere sig

Det nye politiske engagement er for mange unge muslimer motiveret af en religiøs pligt til at hjælpe gennem velgørende arbejde.

- De unge frivillige tror på, at de får en plads i himlen, hvis de hjælper fattige. Det at engagere sig er en religiøs pligt for dem, siger Sara Lei Sparre og fortsætter:

- I mødet med de fattige, oplevede de unge samtidig behovet for forandring. De lærte, at dialog og samarbejde var vejen frem – evner der forbindes med medborgerskab i et demokrati.

Sara Lei Sparre peger på, at den ungdomsbevægelse, der ses i Egypten, er et udtryk for en større bevægelse, som har bredt sig i de arabiske lande:

- Det er en regional tendens, at religiøse fællesskaber opfordrer unge muslimske borgere til at engagere sig i deres samfund ved at yde socialt arbejde. En bevægelse, som den populære islamiske tv-prædikant Amr Khaled blandt andre har været med til at sætte i gang i den arabiske verden.

Kontakt
Ph.d.-studerende Sara Lei Sparre
Mobil: 61 33 09 93