Hver fjerde har foruroligende få tarmbakterier – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.8 > Hver fjerde har foruro...

28. august 2013

Hver fjerde har foruroligende få tarmbakterier

BAKTERIELIV

International gennembrudsforskning med prominent deltagelse af danske forskere fra Københavns Universitet viser, at hver fjerde dansker har alvorlige problemer med de trillioner af bakterier, som lever i deres tarme. Problemerne har tæt sammenhæng med fedme og diabetes. Forskningen, der er publiceret i Nature, peger heldigvis også på potentielle løsninger.

Oluf Borbye Pedersen sammenligner vores bakterier i tarmen med en tropisk regnskov: Vi har brug for så stor mangfoldighed som muligt.

I ethvert menneskes tarme lever der omkring 100 trillioner bakterier. Lægger man dem på en vægt, vejer de omkring 1,5 kilo. Tidligere har man ikke haft kendskab til omkring 80 % af disse ’usynlige medpassagerer’, da de er vanskelige eller umulige at dyrke i laboratoriet.  Men over de sidste 5 år har et internationalt forskerteam, MetaHit, med eksperter fra Europa og Kina anvendt avancerede DNA analyser til at kortlægge hovedparten af menneskets tarmbakterier.

- Vores DNA undersøgelse af tarmbakterierne fra 292 danskere viser at omkring en fjerdedel af os har op mod 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet. Samtidig har den fjerdedel ikke kun færre bakterier, men også færre forskellige bakterietyper og en overvægt af bakterier, der skaber betændelsestilstande i kroppen. Det er en repræsentativ stikprøve og studiets resultater kan derfor generaliseres til mennesker i den vestlige verden, fortæller professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Oluf Borbye Pedersen har sammen med professor Torben Hansen stået i spidsen for den danske del af MetaHit projektet, og de opsigtsvækkende resultater er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Tarmen er som en regnskov

Oluf Borbye Pedersen sammenligner vores bakterier i tarmen med en tropisk regnskov. Han forklarer, at vi har brug for så stor mangfoldighed som muligt, og at det ligesom med naturens tropiske regnskove er bekymrende, når mangfoldigheden forsvinder. Jo mere rig og mangfoldig dine tarme er på bakterier, jo stærkere helbred synes du at have. Bakterierne producerer livsvigtige vitaminer, modner og trimmer vores immunsystem og taler sammen med de mange nerveceller og hormonproducerende celler, der er i tarmen. Og ikke mindst danner bakterierne et væld af bioaktive stoffer, som trænger over i blodet og påvirker vores biologi på utallige måder.

- Vores studie viser, at mennesker, der har færre og mindre mangfoldige tarmbakterier, er mere overvægtige som gruppe betragtet. De har en dominans af bakterier som har potentialet til at fremkalde en svag betændelse i tarmen og i hele kroppen. Det afspejles i blodprøver, der viser en tilstand af kronisk betændelse, som vi fra andre studier ved, påvirker stofskiftet i retning af diabetes 2, hjertekarsygdomme og måske cancer, siger Oluf Borbye Pedersen.

- Og oveni det finder vi, at tilhører du gruppen med færre bakterier i tarm og har du allerede udviklet fedme, så tager du også mere på i vægt over en årrække. Vi ved ikke, om det er hønen eller ægget, som vi ser her, men ét er sikkert: der er tale om en ond cirkel, der udgør en alvorlig trussel for helbredet, forklarer forskeren videre.

Værn om dine tarmbakterier

Forskerne kan altså endnu ikke forklare, hvorfor nogle mennesker har så få tarmbakterier, men fejlprogrammeringer i vores egen DNA, antibiotika i bardomsalderen og den kemi, vi møder i hverdagen i form af konserverings- og desinfektionsmidler og antibiotikarester i mad er i forskernes søgelys.

En fransk forskergruppe publicerer i samme udgave af Nature et studie, der viser, at gruppen af overvægtige med få og mindre mangfoldige tarmbakterier via blot seks uger med en fedtfattig slankekost til en vis grad kan øge forekomsten af bakterier, både i antal og mangfoldighed.

- Det peger på, at man blot ved at ændre sine kostvaner kan afhjælpe noget af den skade, der er sket på tarmbakterierne. Vores tarmbakterier er i virkeligheden et organ på linje med vores hjerte og hjerne og de sundhedsfremmende bakterier skal derfor næres og plejes så optimalt som muligt. Over de næste år vil der komme en større viden om, hvordan man bedst gør det, forklarer Oluf Borbye Pedersen, hvis forskergruppe selv ser på blandt andet glutens betydning for en sund tarmkultur.

På vej mod nye og anderledes muligheder for tidlig diagnostik og behandling

Overvægt og diabetes 2 bunder ikke kun i uheldige sammensætninger af tarmbakterier eller mangel på de helbredsfremmende samme, understreger Oluf Borbye Pedersen. Der er mange årsagsfaktorer i spil.  Men forskernes bidrag åbner et nyt univers, hvor vi begynder at forstå, hvordan tarmbakterierne, som er i direkte kontakt med det omgivende miljø via hvad vi spiser og drikker, øver afgørende indflydelse på sundhed og sygdomsrisiko. 

- Vores egen arvemasse, der også spiller massivt ind på livsstilssygdomme, kan man ikke gøre noget ved. Men med den nye forskning har vi fat i et samspil mellem genetik og miljø, som vi kan ændre på.  Derfor er det vildt spændende for os som genforskere i bakterier - mulighederne her er kanonstore, understreger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

- Drømmen er på sigt at kortlægge de bakterier, der danner bioaktive stoffer, der hæmmer appetitten og på den måde lære at udnytte kroppens egen medicin til at forebygge fedmeepidemien og diabetes 2. 

Læs den videnskabelige artikel her.

Kontakt

Professor Oluf Borbye Pedersen
Telefon 5239 5650/ 35337121