Ny biobank skal løse juridiske og etiske problemer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2013 > 2013.9 > Ny biobank skal løse j...

01. oktober 2013

Ny biobank skal løse juridiske og etiske problemer

genforskning

Når forskere indsamler menneskeligt væv i en såkaldt biobank, er formålet som regel at blive klogere på forskellige sygdomme og bedre til at helbrede dem. Men på Københavns Universitet er en gruppe forskere nu ved at skabe en biobank, som ud over at bidrage til den medicinske forskning, også skal skabe ny viden om juridiske og etiske aspekter ved biobanker. Projektet er udvalgt som et af Københavns Universitets tværvidenskabelige stjerneprogrammer.

En gruppe forskere på tværs af forskellige fag inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora og retsvidenskab er gået sammen i et fælles genprojekt. ’Global genes, local concerns’ er et tværfagligt forskningsprojekt, hvor forskere skaber en biobank og samtidig kortlægger de juridiske og etiske aspekter af biobanker, der opererer på tværs af kultur- og landegrænser.

- Når vi i forskningsprojektet ’Global genes, local concerns’ afdækker de etiske og juridiske dilemmaer, der knytter sig til biobanking, gør vi det for at udvikle nye retningslinjer for biobankernes arbejde, siger projektleder og juraprofessor Jens Schovsbo.

Udklip af menneskerResultatet vil blive, at biobankernes arbejde vil flyde lettere, og at de indblandede parters rettigheder vil blive tilgodeset, samtidig med, at befolkningen får mest muligt ud af biobankernes arbejde.

- I forskningsprojektet arbejder vi på at sikre, at vi får et optimalt udbytte af de moderne internationale biobanker - uden at det bliver på bekostning af de mennesker, som i sidste ende gør forskningen mulig, siger Jens Schovsbo.

Moderne forskning skaber dilemmaer

Vævet som biobanken består af, vil som i enhver anden biobank blive brugt til at forske i sygdomme, men samtidig benytter forskerne oprettelsen af biobanken til at undersøge alle de problematikker, der knytter sig til dét at skabe og drive en biobank.

- Vævsprøver i biobanker kommer ofte fra donorer overalt i verden. Det skaber en masse juridiske og etiske problemer, som det er nødvendigt at forholde sig til, siger Jens Schovsbo.

De etiske problemstillinger kan fx handle om spørgsmål som: Hvordan sikrer man at en vævsdoner fra Pakistan, hvor en stor del af befolkningen ikke kan læse og skrive, er informeret om sine rettigheder? Hvordan håndterer man krav om donorers anonymitet? Hvordan håndterer man forskellige hospitalers patientrettigheder? Og hvordan fordeler man eventuelle indtægter fra udnyttelsen af de informationer, som er i biobanken?

Fremtidens medicin

DNA strengeMens disse spørgsmål vil optage forskere inden for humaniora og retsvidenskab, vil biobankens vævsprøver danne grundlag for forskning i, hvordan sygdomme opstår. Professor Niels Tommerup fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og lektor Søren Tvorup Christensen fra Biologisk Institut, deltager i projektet med netop dette sigte:

- Ved at kortlægge genetiske defekter, som kan give svære misdannelser i fosteret og livstruende sygdomme hos den voksne, lærer vi hvordan sygdommene opstår ned til mindste detalje i kroppens celler. Og det er netop denne viden, som skal danne basis for at vi i fremtiden kan diagnosticere og behandle patienter med fejl i generne, siger Søren Tvorup Christensen.

Løsninger for fremtidens biobanker

Samarbejdet på tværs af fagområderne vil på sigt være en gevinst for fremtidens sygdomsforskning. Biobanker udgør et kæmpe potentiale i jagten på at knække koden på livstruende sygdomme som fx kræft, men det er et gennemgående problem for biobankerne, at de indblandede parter lige fra donorer, forskere til medicinalfirmaer ofte har modstridende interesser. Det kan i sidste ende spænde ben for de gode forskningsresultater. Alle parters rettigheder skal respekteres, men det er ofte et dilemma at nå frem til, hvor det største hensyn bør ligge.

Et eksempel er det danske cancerregister, som er ét af verdens bedste og har skabt gode forskningsresultater inden for kræftbehandling. Registeret har kun været muligt at opbygge, fordi borgere automatisk har fået registreret deres blod og væv. Hvis registrering af væv og blod gøres valgfri, vil det være til skade for forskningen. Det bør derfor overvejes grundigt, om hensynet til den enkelte borger, kan opveje risikoen for dårligere forskningsresultater i fremtiden.

Kontakt

Professor Jens Schovsbo
Tlf: 45 35323124

Kommunikationsmedarbejder Lise Steen Nielsen
Telefon: 2132 8005