Verdens fødevareforsyning er mere end usikker – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Verdens fødevareforsyn...

31. marts 2014

Verdens fødevareforsyning er mere end usikker

Klimaforandringer

Hvis ikke der bliver gjort noget radikalt for at nedbringe udledningen af bl.a. drivhusgasser, vil verden stå overfor meget alvorlige problemer med fødevareforsyningen om 30 år. Og bedre bliver det ikke i de følgende 10 år, hvis de negative sider af klimaforandringerne forsætter. Det vil medføre nedgang i udbyttet af fx hvede og majs og det samme, hvad angår fangsten og opdræt af fisk og andet godt fra havet og i ferskvand. Oven i vil befolkningstilvæksten forstærke problemerne radikalt med mad nok til alle til den tid. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en analyse af den globale og regionale fødevareforsyning, som offentliggøres i en større rapport fra FNs internationale klimapanel, IPCC, i Yokohama i Japan mandag den 31. marts.

Klimaforandringer, som tørke, kommer til at gå hårdt ud over fødevareforsyningen. Foto: sxc.hu

Det er ikke kun kraftige regnskyl, tørke og voldsomme storme, som kendetegner klimaforandringerne mange steder i disse år. Forandringerne vil også ramme fødevareforsyningen på verdensplan med nedgang i udbyttet af række kornsorter - bl.a. hvede og majs - som konsekvens. Det samme er tilfældet med fangsten af fisk og opdræt af samme til havs og i ferskvand. Det betyder stigende priser på en lang række rå- og fødevarer, som ikke vil blive mindre fremover, hvis udviklingen fortsætter på samme måde.

En hastesag som aldrig før

Professor dr. agro. John R. Porter fra Københavns Universitet, en af hovedmændene bag FN-kapitlet om verdens fødevareforsyning i den store rapport, siger:

- Situationen rent tidsmæssigt er så graverende, at børn født i dagens Danmark knap nok er blevet studenter, før problemerne for alvor vil vise sig, hvis der ikke bliver handlet indenfor en ganske kort årrække. Og grunden til, at der skal handles hurtigt er, at det er gået kraftigt tilbage på langt de fleste områder, siden vi udgav den seneste rapport i 2007. Desværre er det befolkningerne i mange tropiske områder og den sydlige del af Europa og Nordafrika, som kommer til at betale prisen. Disse befolkningsgrupper – især de fattige - er de mest udsatte for fejlslagen høst, højere priser og underernæring i den nære fremtid. Denne udvikling vil igen betyde et øget pres på andre dele af verden, når basale levevilkår bliver forringet for folk i de tropiske områder. Og når man sammenkobler nedgangen i udbytte af føde fra bl.a. planter med den eksplosive faktor – befolkningstilvæksten, så står vi overfor meget store udfordringer om 20-30 år, hvis verden ikke bevæger sig i en grønnere retning med bl.a. at sænke udslippet af CO2 – foruden at vi skal lære, hvordan vi tilpasser fødevaresystemet på globalt og regionalt plan i løbet af relativ kort tid.

Ris tilpasser sig

Til gengæld har klimaforandringerne betydet en positiv udvikling i nogle regioner på den nordlige halvkugle. Bl.a. her i Skandinavien, hvor det mildere klima har betydet større høst end i andre regioner, men her er der også en tendens til, at væksten og udbyttet vil blive mindre fremover.

Risplanten bliver tilsyneladende ikke påvirket så meget som andre afgrøder af klimaforandringer. Foto: sxc.hu

Professor John R. Porter siger:

- Der er ingen tvivl om, at evidensen og konklusionen af flere end 1000 globale og regionale studier i denne forbindelse viser, at en temperaturstigning på 1-2 grader celcius i forhold til nu generelt vil betyde tab i udbyttet af en række kornsorter. Både i de tropiske og de tempererede egne. En stigning på 3-4 grader senere i århundredet vil have meget alvorlige konsekvenser for den globale fødevareforsyning. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at risplanten tilsyneladende klarer sig bedre end andre afgrøder, trods klimaforandringerne. Under alle omstændigheder er der brug for at dæmme op for den negative udvikling med forskellige tiltag. Både når det drejer sig om at skrue ned for udslippene af drivhusgasser fremover og samtidig få udviklet alarmsystemer, som advarer os i tide, når "naturen er i gang med at løbe løbsk", understreger John Porter.

Læs også IPCC: Tilpasning til klimaforandringer er ikke nok

Kontakt

Professor dr. agro. John Roy Porter
Mobil: 29 17 71 81

Kommunikationsmedarbejder Svend Thaning
Mobil: 28 75 42 81