Film og romaner forbereder os på en klimaforandret verden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Film og romaner forber...

23. april 2014

Film og romaner forbereder os på en klimaforandret verden

klimafiktion

Klimafiktion - eller cli-fi - er fællesbetegnelsen for film og bøger, som har den globale opvarmning som omdrejningspunkt. I en ny afhandling viser ph.d. Gregers Andersen, hvordan disse fiktioner fungerer som et mentalt laboratorium, som giver os mulighed for at afprøve konsekvenserne af klimaforandringerne og forestille os andre måder at leve på.

 - Den globale opvarmning er andet og mere end naturvidenskabelige data om ændringer i jordens atmosfære; den er i høj grad også et kulturelt fænomen, der sætter sig dybe spor i de film, vi ser, og de bøger, vi læser. Og der er efterhånden så mange af dem, at man kan tale om en helt ny genre, klimafiktion, fortæller ph.d. Gregers Andersen, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”Klimaforandrede verdensforhold – den globale opvarmning i fiktion og filosofi” ved Københavns Universitet.

Foto: Twentieth Century Fox

Fra filmen The Day After Tomorrow, 2004.

- Vi bruger disse film og bøger til at forestille os, hvordan livet og samfundet kunne komme til at se ud, når den globale opvarmning har ændret vores verden. Fiktionen kan nemlig på en anden måde end tørre tal få os til at føle og forstå de forandringer, der er på vej.  

I afhandlingen analyserer Gregers Andersen over 40 meget forskellige romaner, noveller og film produceret mellem 1977 og 2014, som alle på en eller anden måde forholder sig til den menneskeskabte globale opvarmning. Og i de godt 40 værker har han identificeret fem temaer, der hver især udtrykker en særlig måde at forholde sig til den globale opvarmning på: Det sociale sammenbrud, Konspirationen, Den tabte vildmark og Sfæren og Domfældelsen.  

Naturen som hævner

Hollywood-filmen The Day After Tomorrow fra 2004 er et eksempel på det tema, Gregers Andersen kalder Domfældelsen. I filmen får den menneskeskabte globale opvarmning katastrofale konsekvenser i form af en ny istid, som lægger det meste af jorden øde.

- I The Day After Tomorrow og en række andre fiktioner fælder naturen en moralsk dom over menneskets misbrug af planetens resurser og bliver en hævnerfigur, der næsten helt bogstaveligt ”renser luften” og dermed genopretter den balance mellem menneske og natur, som vi har forrykket, siger Gregers Andersen.

Overdrivelse fremmer forståelsen

Ud over Domfældelsen peger Gregers Andersen på altså fire andre gennemgående temaer: Det sociale sammenbrud, Konspirationen, Den tabte vildmark og Sfæren (se boksen til højre). På trods af deres meget forskellige bud på en verden, der er påvirket af den globale opvarmning, har de én ting til fælles.

- Et træk går igennem alle værker, og det er, at når vi holder op med at passe på vores miljø, som også er vores hjem, forandrer det sig. Og det i sådan en grad, at det føles og forstås markant anderledes – ”uhjemligt” om man vil – og det er den følelse, bøgerne og filmene vil formidle. Set i et klimavidenskabeligt perspektiv ”overdriver” de fleste af dem konsekvenserne af klimaforandringerne, for forandringerne sker ekstremt hurtigt og ofte meget pludseligt – også selvom FN’s klimapanel netop har slået fast, at den globale opvarmning kan ske hurtigere, end vi hidtil har regnet med, siger Gregers Andersen og fortsætter:

- Men det gør de for at kunne fremstille mennesker, der kan huske verden, før klimaet forandrede sig, og som derfor kan se, at ”vores hjem/miljø” ikke længere ligner sig selv. Men det hjem, som fiktionerne fremstiller, genkender vi jo alligevel som den planet, vi bebor, og som den globale opvarmning i dette århundrede sandsynligvis vil forandre markant.  Og det skal være genkendeligt, for vi skal føle os ilde til mode over det hjemlige, der bliver fremmed for os.

Kontakt

Ph.d. Gregers Andersen
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 22 30 05 17
Mail: grega@hum.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk