Vi gør gerne gode gerninger - hvis de andre gør det – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Vi gør gerne gode gern...

05. maj 2014

Vi gør gerne gode gerninger - hvis de andre gør det

økonomisk adfærd

Vi står over for et socialt dilemma og vil gerne træffe den rigtige beslutning. Hvad gør vi? Mange af os handler prosocialt. Prosocial adfærd betegner handlinger, hvor vi mennesker hjælper, trøster eller samarbejder med andre. I en ny afhandling viser ph.d. i økonomi, Ulrik Haagen Nielsen, at mange af os gerne træffer en beslutning, der gør det bedste for de fleste – men at vi helst gør det, hvis det er normen at gøre det.

- Mange mennesker vil gerne tilgodese andre. Men motivationen er sjældent altruisme eller det ophøjede gode. Forestil dig, at der bliver lagt 100 kr. foran dig. Det er penge, du ikke har arbejdet for, og som kommer ud af det blå. Du bliver bedt om at vælge, om du vil dele pengene med en anden tilfældig og anonym person. Her beslutter cirka totredjedele af deltagerne i vores eksperimenter at dele pengene med den anden, siger Ulrik Haagen Nielsen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling 'Social Dilemma Behavior' ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Forestil dig så, at de samme 100 kr. lægges foran dig, men at spillereglerne ændres. Nu får du at vide, at du har mulighed for enten at dele pengene eller snuppe penge fra en anden, og at dine medspillere forholder sig til samme regler. Spillereglerne er dermed ændret til også at rumme selviske handlinger, og så sker der et markant skift: Kun en tredjedel af deltagerne vælger at dele pengene med en anden imod tidligere totredjedele, ifølge forskeren.

- Det interessante er, at halvdelen af de, der i den første situation vil dele penge med den anden person, ikke længere vil det, når reglerne og normen ændres. Denne halvdel gør altså gode gerninger i situationer, hvor fairplay forekommer at være normen. Men når normen ændres til også at kunne rumme en mere selvisk adfærd, sker skiftet. Gruppen af mennesker, der i første situation ligner opofrende altruister, viser sig altså at være en mere blandet størrelse, der i lige så høj grad orienterer sig efter spilleregler og normer end en højere moral, siger Ulrik Haagen Nielsen.

Den gode gerning er intuitiv

Ulrik Haagen Nielsens analyser bygger på data fra eksperimenter, som er blevet afholdt over internettet med et større udsnit af den danske voksenbefolkning. Eksperimentets deltagere blev stillet over for sociale dilemmaer, der var konstrueret således, at deltagernes beslutninger betød, at de enten selv eller andre ville have en ulempe ved udfaldet. Deltagerne skulle altså vælge mellem den gode handling, hvor de selv blev stillet dårligere end i udgangspunktet, eller den selviske handling, hvor en anden blev stillet dårligere. Og deltagernes beslutninger blev sammenholdt med tiden, de brugte på at træffe beslutningerne.

- Mennesker, der handler prosocialt, gør det intuitivt. Vi målte tiden, det tog eksperimentets deltagere at træffe deres beslutning, og det viste sig, at de, der træffer kooperative eller fair beslutninger, gør det markant hurtigere, end dem der handler selvisk. Den langsommelige beslutningsproces hos dem, der træffer selviske beslutninger, skyldes ikke, at deltagerne er langsomt tænkende – snarere tværtimod. Vores resultater fortæller os, at det at træffe en selvisk handling kræver, at man overbeviser sig selv om, at det moralsk er i orden at agere selvisk. Og det tager altså tid for de fleste – måske på grund af en stærk social norm om at agere prosocialt. Og det er altså både kvinder og mænd, unge og gamle og højt- og lavtuddannede, der intuitivt agerer prosocialt, siger Ulrik Haagen Nielsen.

Generøsitet ligger ikke i kortene

Tidligere studier har peget på, at gavmildhed hos børn hænger sammen med den socioøkonomiske status, de kommer fra. Men spil-eksperimenterne, som Ulrik Haagen Nielsen og hans kollegaer har gennemført med voksne danskere, viser, at den uselviske handling ikke ligger i kortene:

- De andre resultater kommer fra undersøgelser af børns adfærd. Vi har derimod undersøgt generøsiten hos voksne danskere, og her finder vi slet ingen sammenhæng mellem prosocial adfærd og socioøkonomisk baggrund. Om dine forældre kommer fra samfundets top eller bund – og i høj grad også om du selv kommer fra samfundets top eller bund – spiller ingen rolle for, hvor socialt du agerer. Noget tyder på, at vores omgivelser og omgangskreds i nuet spiller en langt større rolle, siger han.

Kontakt
Ph.d. Ulrik Haagen Nielsen
Mobil: 20 31 71 35