Reality-stjerner bliver brands – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Reality-stjerner bliv...

18. april 2015

Reality-stjerner bliver brands

Reality-tv

Et nyt fænomen finder i stigende grad vej til tv-skærmene: Hvor det tidligere var fx modeller i reklamer, der blev brugt til at give en målgruppe lyst til at købe et bestemt produkt, ser man nu en tendens, foreløbig især i USA, hvor en række populære reality-tv-stjerner bruger deres berømmelse til at markedsføre sig selv og deres produkter i deres tv-shows. Det fænomen har ph.d. Peter Bjelskou undersøgt.

- Forholdet mellem brands, produkter og de mennesker, som skaber dem, er tættere end nogensinde. Hvor vi er vant til, at modeller skal give folk lyst til at købe et produkt – for at opnå en krop som modellens eller for at man kan drømme sig til den livsstil, kroppen repræsenterer – er kvinderne på et program som fx ’The Real Housewives of New York City’ i langt højere grad nu selv synonyme med deres brands, fortæller kultur- og medieforsker Peter Bjelskou fra Københavns Universitet og fortsætter:

- Kvindernes personlige historier væves sammen med deres produkter, hvilket man fx ser, når Bethenny Frankel skaber slankeprodukter på baggrund af sin egen påståede kamp mod kiloene, eller når grevinden LuAnn de Lesseps skriver en bog baseret på egne erfaringer fra de bonede gulve i Europa og USA. Programmerne bliver dermed en slags ”infomercial” for disse brands, hvor selve personen er brandet.

Branded Women in U.S. Television: When People Become CorporationsMartha Stewart gør det – og Gustav Salinas

I en ny bog, ’Branded Women in U.S. Television: When People Become Corporations’, analyserer forskeren tendensen, der specielt er udbredt i livsstilsprogrammer, hvor man følger velhavende mennesker rundt til fester, middage og velgørenhedsarrangementer. Bogen beskriver blandt andet reality-programmet ’The Real Housewives of New York City’, hvor de medvirkende har skabt og markedsført en række produkter som fx tøj, selvhjælpsbøger, færdigmiksede cocktails på flaske, diæt-produkter og smykker.

- Men jeg beskriver også, hvordan andre tv-personligheder, primært kvinder, gennem årene har udviklet den her form for markedsføring. Det er fx folk som Martha Stewart, men også mindre kendte personer fra den amerikanske tv-historie. Herhjemme kan vi også i det små observere tendensen hos reality-stjerner som Linse Kessler og Gustav Salinas, der også ser ud til at skabe mere profit på deres tv-optrædener end blot lønnen for at medvirke. Og det er helt sikkert noget, vi vil komme til at se mere til herhjemme, spår Peter Bjelskou.

Det campede fiktive er blevet virkeligt

Grunden til, at det kan lade sig gøre, er bl.a., at reality-tv skaber et fiktivt univers, hvor seerne ikke længere forventer autentisk realisme. Peter Bjelskou forklarer, hvordan det campede, ironiske og over the top-univers kendt fra fx Dollars og Desperate Housewives nu har spredt sig til reality-tv, hvor kvindefigurerne godt nok er baseret på rigtige personer, men hvor mange af kvindernes sammenstød og one-liners er skabt med underholdning for øje. Det kunstige og langt ude er med andre ord en del af fornøjelsen ved udsendelserne.

- Genren og reality-tv generelt afspejler den neoliberale udvikling inden for amerikanske massemedier og det øvrige samfund. En grundlæggende komponent i neoliberalisme er individets selvstændighed og overlevelsesevne i den kapitalistiske økonomi hvor, specielt i USA, sikkerhedsnettet er fuld af huller. Som velstillede society-damer kæmper de her housewives selvfølgelig ikke med at få smør på brødet. I stedet viderefører de ideologien om et amerikansk samfund, som ikke har strukturelle problemer, og hvor enhver er sin egen lykkes smed.

- Kvinderne foreslår, at man skaber sine livsomstændigheder ved at iklæde sig bestemt tøj, drikke bestemte drinks, bruge bestemte smykker og ved at opføre sig professionelt. Som en af reality-stjernerne LuAnn de Lesseps siger i sin bog om etikette, ”As far as I’m concerned, class is an attitude”. Deres forretningskoncepter er baseret på ideen om, at man dybest set bør lave sig selv om til en forretning – hvilket også fremgår af bogens undertitel ’When People Become Corporations’.

Kontakt

Peter Bjelskou, ph.d.
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 60 27 20 35
E-mail: pbjelskou@hum.ku.dk

Pernille Munch Toldam
Kommunikationsmedarbejder
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 29 92 41 69
E-mail: pmunch@hum.ku.dk