Danskerne ser stadig tv, hører radio og læser aviser – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Danskerne ser stadig t...

02. juli 2015

Danskerne ser stadig tv, hører radio og læser aviser

medier

Danskerne har ikke vendt de gamle medier ryggen for at bruge al deres tid på Facebook, men er stadig storforbrugere af gammeldags tv, radio og aviser. Der er bare kommet en række nye medier og platforme til, som vi kombinerer med de gamle. Den tendens ses også blandt de unge, der ikke er så digitale, som mange tror – de blander flittigt gamle og nye medier og platforme, viser ny undersøgelse om danskernes mediebrug, som forskere fra Københavns Universitet har lavet for Kulturstyrelsen.

Foto: Flashpro, flickr.com, CC BY-ND 2.0

Tv'et er ikke familiens samlingspunkt på samme måde som tidligere, men det spiller stadig en stor rolle i vores mediebrug.

- Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en overgangsfase, når det handler om vores mediebrug, men udviklingen går bare ikke så hurtigt, som mange forestiller sig. Vores undersøgelse viser blandt andet, at 78 procent af danskerne stadig ser tv på et traditionelt tv-apparat hver dag – de ældre mere end de unge, men til gengæld ser de unge så også traditionelt tv på andre platforme, fortæller professor Klaus Bruhn Jensen, der sammen med lektor Rasmus Helles har lavet undersøgelsen Danskernes mediebrug 2014 – hverdag og demokrati, som netop er blevet offentliggjort på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Undersøgelsen, som er baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, bekræfter, at mediebrugerne har taget en række nye platforme til sig, fx de sociale medier, men det betyder ikke, at de gamle er på vej ud. Tværtimod:

- Den eneste af de traditionelle platforme, der for alvor er på vej ud, er papiravisen, som er blevet et nichemedie. Kun 17 procent af de unge mellem 18 og 30 år læser en papiravis, og det vil typisk være de gratisaviser, de kan finde i tog og busser. Samtidig er de ældre langsomt ved at fralægge sig vanen med at læse papiraviser. Men derudover står de traditionelle medier og platforme stærkt blandt danskere i alle aldre – selv papirbogen, som 30 procent af danskerne læser i hver dag. Den store del af den danske befolkning, også de unge, sammensætter deres medieforbrug af en række forskellige nye og gamle platforme, som supplerer hinanden, siger Rasmus Helles.

De sociale medier er ikke nyhedskilder

Ud over at kortlægge hvilke medier og platforme danskerne bruger deres tid på, har forskerne set på, hvordan vi bruger medierne som kilder til nyheder for at holde os orienterede om fx politik, sport og underholdning. Og ikke mindst hvilke medier vi bruger til det.

- Undersøgelsen viser entydigt, at vi foretrækker de traditionelle massemedier som kilder til nyheder, især tv og radio og aviser på tryk og web står stærkt. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de sociale medier ligger sidst på listen over vores foretrukne medier til nyhedsformidling, siger Klaus Bruhn Jensen og fortsætter:

- Der har været en forventning om, at mange ville bruge de sociale medier til nyheder, fordi de giver mulighed for at deltage aktivt i nyhedsformidlingen, men vores resultater tyder altså ikke på det. De viser nemlig derudover, at det kun er et lille mindretal, der bruger de sociale medier aktivt til at formidle nyheder til andre. De fleste af os bruger de sociale medier passivt, og vi hverken deler eller kommenterer nyhedsindhold i noget væsentligt omfang.

Resultaterne viser ifølge forskerne også, at den frygt for, at offentligheden er ved at blive delt op i siloer, hvor man kun opsøger information og nyheder fra netværk med samme interesser som en selv, nok er ubegrundet.

- Vi ser ikke nogen tendens til en fragmentering af nyhedsforbruget, da det store flertal får deres nyheder fra en række forskellige medier og platforme, især de etablerede nyhedsorganisationer, mens det er meget få, som kun får deres nyheder fra en enkelt eller få kilder, fortæller Rasmus Helles.

Nyheder som demokratisk ressource

For at vurdere, om de nyheder, de danske medier producerer, også er en ressource for dem, der modtager dem, så de bliver i stand til at tage stilling til væsentlige samfundsspørgsmål, har Klaus Bruhn Jensen og Rasmus Helles undersøgt, hvilke emner medierne dækkede i udvalgte uger. Og om respondenterne så også var i stand til at huske de enkelte nyhedshistorier bagefter.

- Der er selvfølgelig forskel på, hvordan enkelte medier vægter forskellige emneområder, men generelt dækker de fleste medier bredt inden for alle væsentlige emner – indland og udland, økonomi og politik. Og generelt husker flertallet af respondenterne især ’store’ historier om fx dansk indenrigspolitik ganske godt. Men dem, der husker bedst, er de danskere, der har et stort og varieret medieforbrug, siger Klaus Bruhn Jensen og slutter:

- Der er et stort overlap af historier mellem de forskellige platforme og medier, så rigtig mange historier går igen på tværs af medier i løbet af en dag. Det betyder derfor, at de danskere, der bruger mange forskellige medier hver dag på forskellige platforme, ganske enkelt husker historierne bedre, fordi de bliver eksponeret for dem hele tiden. Og det er typisk de veluddannede, som har sådan et varieret forbrug, mens respondenter med kort uddannelse har et medieforbrug, der er koncentreret omkring et enkelt medie, typisk tv, og de husker nyhederne dårligere.

Læs undersøgelsen på Kulturstyrelsens hjemmeside

Kontakt

Professor Klaus Bruhn Jensen
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Mobil: 29 25 86 51
Mail: kbj@hum.ku.dk

Lektor Rasmus Helles
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Københavns Universitet
Telefon: 35 32 91 87
Mail: rashel@hum.ku.dk