Ni studerende på SCIENCE har modtaget Novo Scholarships 2016 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Ni studerende på SCIEN...

25. november 2015

Ni studerende på SCIENCE har modtaget Novo Scholarships 2016

scholarstipendier

Det kan være lidt af et pres og stresset at skrive sit speciale på den afsluttende kandidatuddannelse, hvis man samtidig skal tjene penge for at få økonomien til at hænge sammen. Men for ni kandidatstuderende på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er det blevet mindre stressende, efter at de er blevet tildelt Novo Scholarships 2016 i forbindelse med deres specialeskrivning

Det er Novo Nordisk og Novozymes, som står bag stipendierne til specialestuderende indenfor naturvidenskab, sundhedsvidenskab og bioteknologi på danske og sydsvenske universiteter.

I år har 26 specialestuderende fået Novo Scholarship 2016, som er på i alt 1,5 millioner kroner. Og ni af dem er fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, på Københavns Universitet.

Siden uddelingen af Novo Scholarship begyndte i 1996 har omkring 640 studerende fået en økonomisk håndsrækning, så de kan koncentrere sig om at skrive speciale.  De specialestuderende kan opnå et stipendium på op til 84.000 kr. for et år. Efter stipendiets udløb kan de studerende i en ni måneders periode søge støtte til at præsentere deres resultater på internationale konferencer, og de har også mulighed for at formidle deres viden om de naturvidenskabelige fag som Novo Science Ambassadør. 

Hermed listen over de ni legatmodtagere på Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på KU og deres egne korte beskrivelse af, hvad deres specialer går ud på.

Ansøger Institut
Mads Møller Foged Biologisk Institut
Victor Forman Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)
Niels Christian Sanden Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)
Lasse Staby Biologisk Institut
Ida Lauritsen Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)
Sara Maria Ambjørn Biologisk Institut
Simon Matthé Erstad Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)
Emil Christian Fischer Institut for Plante- og Miljøvindenskab (PLEN)
Christoffer Dam Florentsen Niels Bohr Institutet

 

Mads Møller Foged, Biologisk Inistitut

Jeg er kandidatstuderende i biokemi og er i forbindelse med mit speciale blevet tildelt et Novo Scholarship på 7.000 kr. om måneden fra december 2015 til august 2016, hvor jeg færdiggør mit speciale i professor Lars Ellgaards gruppe på Biologisk Institut.

Mit projekt omhandler udviklingen af rekombinante metoder til fremstilling af conotoksiner. Conotoksiner er små cysteinrige peptider, som findes i giften fra marine keglesnegle. Størstedelen af de estimerede 50.000 conotoksiner er rettet meget specifikt mod forskellige typer ionkanaler på overfladen af nerveceller. De enkelte conotoksiner kan enten aktivere, inaktivere eller forhindre inaktivering af disse ionkanaler, og dette gør dem interessante i forhold til neurovidenskabelig forskning samt medicin – allerede nu findes der et conotoksin-baseret lægemiddel, Prialt, til behandling af kronisk smerte.

For at kunne udnytte conotoksinernes potentiale er det nødvendigt at kunne fremstille dem i større mængder. Dette har indtil nu hovedsageligt været baseret på kemisk syntese, men denne fremgangsmåde har væsentlige begrænsninger grundet det høje indhold af cysteinrester i toksinerne (typisk mellem 4 og 12). Det er essentielt for conotoksinernes funktion, at cysteinresterne danner parvise svovlbroer med hinanden i et helt specifikt mønster, som er svært at danne in vitro, og den kemiske syntese er derfor begrænset til forholdsvis simple conotoksiner. For at overkomme dette problem vil jeg benytte et bakterielt system, hvor vigtige foldningsenzymer er udtrykt i kombination med conotoksinerne – heriblandt en nyligt opdaget conotoksin-specifik protein disulfid isomerase. Jeg vil desuden benytte et mammalt ekspressionssystem til at fremstille en række mere komplekse conotoksiner, som indeholder posttranslationelle modifikationer ud over svovlbroer. Med disse systemer forventer vi at blive i stand til at fremstille og undersøge en stor gruppe conotoksiner, som ellers ikke har været mulige at undersøge før, og det er meget sandsynligt, at adskillige af disse vil have interessante anvendelsesmuligheder inden for forskning og medicin.

Victor Forman, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Jeg er som et led i mit Biology – Biotechnology speciale på Institut for Plante- og Miljøvidenskab blevet tildelt et legat på 70.000 kr fra Novo Scholarship Programme 2016,  hvilket jeg er meget stolt og taknemmelig over.

Planter er verdensmestre i kemi og producerer et væld af kemiske forbindelser ud fra sollys, CO2 og nærringstoffer. Mange af disse har fundet særligt nytte for os mennesker i blandt andet medicin, kosmetik og fødevarer. Mit specialeprojekt på 60 ETCS point har til formål at undersøge en gruppe vigtige planteenzymer - kaldet cytochrom P450´er - der er direkte involveret i produktionen af mange plantestoffer. Jeg har specielt fokus på deres rolle i produktionen af et medicinsk brugt plantestof kaldet forskolin fra planten Coleus forskohlii (kaldet paletblad på dansk) og vil i mit projekt forsøge at ændre deres produktionsmønstre mod en mere effektiv produktion af forskolin. Dette vil kunne blive udnyttet i en mere bæredygtig bioteknologisk produktion af forskolin i eksempelvis gær eller andre grønne produktionsorganismer såsom grønalger eller mos.    

Niels Christian Sanden, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Jeg er stolt og taknemmelig over at have modtaget et legat til mit kandidatspeciale på 66.500 kr. fra Novo Scholarship Programme 2016. Projektet vil blive udført på grundforskningscenteret PUMPKIN, hvor vi interesserer os for membranpumper af typen P-type ATPaser og deres fysiologiske roller i forskellige organismer.

I planter er protonpumper de vigtigste enzymer i opretholdelsen af den livsnødvendige elektrokemiske gradient over cellemembranen. I mit speciale vil jeg kigge nærmere på et enzym – en såkaldt receptor kinase – der efter at have bundet et peptidhormon på ydersiden af cellen kan regulere aktiviteten af en af disse protonpumper. Jeg er interesseret i at undersøge den aktiverede receptors skæbne, efter den har udført sin funktion. Kan planten genbruge receptorerne og dermed hurtigt være klar til det næste signal samt slippe for at bruge kostbare ressourcer på at lave nye? Fra mennesker og dyr ved vi, at lignende receptorer ofte bliver ført ind i cellen, hvorefter peptidhormonet fjernes og receptoren returneres til membranen på ny.

Mit mål er at bruge forskellige avancerede mikroskopimetoder til at finde ud af, om dette også gælder for denne plantereceptor. I mange sygdomme spiller peptidhormoner afgørende roller, eksempelvis insulin i diabetes. Projektet kan bidrage med ny viden til den generelle forståelse af peptidhormonsignallering, et vigtigt værktøj i design af fremtidige af lægemidler.

Lasse Staby, Biologisk Institut

I forbindelse med mit speciale i Biokemi er jeg blevet bevilget et Novo Scholarship på 59.500 DKK. Mit speciale på 60 ECTS point bliver udarbejdet i et samarbejde mellem Structural Biology and NMR Laboratory og Protein Biology Group på Biocenteret.

På min kandidat har jeg specialiseret mig i proteinkemi og under mit speciale arbejder jeg med karakterisering af hub proteinet RCD1. Hvor de fleste proteiner kan binde til en enkelt eller få forskellige bindingspartnere, kan hub proteiner som RCD1 ofte binde til flere end hundrede. Studier har vist, at RCD1 er involveret i plante udvikling og stress responset, og flere af dets bindingspartnere er ligeledes blevet identificeret som transskriptionsfaktorer, der er impliceret i stress responset (fx mod tørke). Man ved endnu ikke, i hvor høj grad hub proteiner fungerer som regulatorer i protein-protein interaktions netværk, men tilstedeværelsen af hub proteiner i mange forskellige organismer og i nøgleprocesser såsom celle signalering og celle deling, understreger deres betydning.

De identificerede transskriptionsfaktorer interagerer alle med RCD1 gennem dets RST-domæne. Endnu er det det er dog ikke klart, hvordan hub proteiner som RCD1 er i stand til at binde til så mange forskellige partnere. Det er vores hypotese, at små konformationelle ændringer i RST domænet gør det muligt for RCD1 at tilpasse sig sine partnere. Det primære formål med projektet er således at undersøge, hvordan struktur og dynamik i RCD1 hænger sammen med dets funktion som hub. Udover at give et generelt indblik i hub proteiner og regulering, vil viden om netop dette system forhåbentlig bidrage til udviklingen af planter, der er mere resistente overfor eksempelvis tørke.

Ida Lauritsen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Jeg er kandidatstuderende på uddannelsen Biology-Biotechnology og i gang med at lave speciale i et helt år som svarer til 60 ECTS point. Jeg har været så utrolig heldig at få tildelt Novo Scholarship Programme 2016 legatet, der vil finansiere mig med 7.000 kr. pr måned under min projektperiode. Dette er jeg meget taknemmelig og beæret over!

I dag bruges levende bakterielle ”cellefabrikker” til produktion af utallige stoffer såsom kemikalier, brændsel eller proteiner, der kan have medicinsk eller miljømæssig værdi. For at kunne bruge disse cellefabrikker er det nødvendigt at udvikle molekylære værktøjer og teknikker, der kan kontrollere biosyntesen af stofferne ved at regulere på enkelte eller flere enzymer. Mit projekt omhandler brugen af en sådan teknologi, der kontrolleret og specifikt kan nedregulere proteinniveauet af enzymer i bakterien E. coli, som ellers ikke ville være mulige at ”knockoute” på traditionel vis. Målet er at udnytte denne teknik til bl.a. at udvikle en E. coli stamme, som kan ophobe høje niveauer af L-Serine, fordi denne aminosyre bruges i fødevare-, medicinal og kosmetikindustrien.

Jeg laver mit projekt i samarbejde med en forskningsgruppe på Center for Biosustainability under DTU, hvor der er gode faciliteter og ekspertise inden for bakterielle cellefabrikker.

Sara Maria Ambjørn, Biologisk Institut

Jeg er i gang med mit speciale i biokemi på Biologisk Institut hos professor Lars Ellgaard. Jeg er blevet bevilget et legat fra Novo Scholarship Programme 2016 på 7.000 kr. om måneden i de sidste ni måneder af specialeperioden, så jeg kan fokusere på projektet og ikke behøver have et studiejob. Den samlede bevilling er på 63.000 kr.

Det endoplasmatiske reticulum (ER) af eukaryote celler indeholder et omfattende kvalitetskontrolsystem, som sikrer, at sekretoriske proteiner er foldet korrekt, før de sendes videre af den sekretoriske vej.

Mit specialeprojekt omhandler en vigtig komponent af denne kvalitetskontrol kaldet ER-associeret nedbrydning – en proces, der sikrer, at proteiner, der er misfoldede eller i overskud, nedbrydes effektivt. Specifikt undersøger jeg modelsubstratet TCRα og forsøger at identificere og karakterisere de komponenter, der indgår i dets nedbrydning for at udvide vores forståelse af processen. Defekter i ER-associeret nedbrydning er blevet kædet sammen med en lang række menneskelige sygdomme, såsom diabetes, neurodegenerative sygdomme, cystisk fibrose og cancer, hvorfor det er vigtigt at opnå mere viden om de involverede mekanismer.

Simon Matthé Erstad, Biologisk Institut

Jeg er kandidatstuderende på uddannelsen Biology-Biotechnology, hvor jeg er midt i mit specialeprojekt på 60 ECTS. Jeg er blevet bevilliget et Novo Scholarship på 7.000 kr. om måneden, hvilket betyder, at jeg kan fokusere på mit speciale - uden at skulle arbejde ved siden af.

Mit specialeprojekt laves i samarbejde med Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU. Mit speciale handler om modulering af fotosyntetiske cyanobakterier med henblik på, at producere medicin og biobrændsel på en bæredygtig og rentabel måde. Eftersom disse fotosyntetiske mikroorganismer benytter sig af sollys, vand og drivhusgassen CO2 til at vokse (og producere f.eks. medicin eller biobrændsel), undgår man mange af de negative effekter ved nutidens produktionsmetoder og sikrer dermed en ren, grøn, innovativ og bæredygtig produktionsmetode til gavn for mennesker og samfundet. Disse cyanobakterier kan potentielt benyttes som levende mikrobielle ”cellefabrikker” til produktion af bioaktive stoffer i fremtiden.

Emil Christian Fischer, Institut for Plante og Miljøvindenskab (PLEN)

Surface display i Escherichia coli er det overordnede tema for mit specialeprojekt på MSc Biology-Biotechnology (60 ECTS). Det er en bioteknologisk teknik, hvor man koder Escherichia coli bakterier til at producere proteiner på ude overfladen af cellen. Surface display er ofte anvendeligt som screening-teknik, hvis man fx ønsker at ændre på et proteins egenskaber, men ikke ved præcis, hvilket ændring i det kodende DNA, der forårsager den ønskede ændring i proteinet.

En populær indgangsvinkel er derfor at danne et meget stort antal tilfældelige kombinationer af ændringer i det kodende DNA (f.eks. 100 milliarder kombinationer) og efterfølgende bruge en screening-teknik som surface display til at finde frem til den helt rigtige kombination. Det ville man f.eks. kunne bruge i udvikling af monoklonale antistoffer, som er en af bedst sælgende typer af medicin i dag.

Mit projekt handler om at løse nogle af de problemer, der gør surface display i E. coli bakterier svært. Vi vil forsøge at tilpasse det maskineri, som bakterierne selv har til at flytte deres egne proteiner ud på overfladen af cellen således, at det bliver bedre til at flytte nye/andre proteiner der ud. Til det formål har vi designet en række forsøg, hvor vi bl.a. forsøger at skabe evolution i laboratoriet således, at bakterierne selv udvikler sig til at blive bedre til surface display.

Jeg er glad og stolt over, at mit specialeprojekt er blevet optaget i Novo Scholarship Programme 2016.

Christoffer Dam Florentsen, Niels Bohr Institutet

Jeg er nanoscience-kandidatstuderende og er lige nu fuldt beskæftiget med mit speciale, som svarer til 60 ECTS point. Jeg skriver mit speciale i Optical Tweezers Group på Niels Bohr Instituttet. Jeg har modtaget Novo Scholarship Programme 2016 legatet på 7.000 kr. månedligt, indtil mit speciale afsluttes.

Målrettet medicin-levering er et nyt og spændende felt indenfor nanomedicin. Her forsøger man at funktionalisere forskellige typer af nanopartikler med specifikke molekyler og levere det til specifikke områder i kroppen i høj koncentration. Funktionalisering af partikler kan eksempelvis være at fylde nanocontainere op med en last eller påsætte molekyler på overfladen af nanopartikler. Mit speciale er en del af projektet LANTERN (Laser Activated Nanoparticles for Tumor Elimination), som er interdisciplinær forskning i form af et samarbejde mellem fysikere og læger, og er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Det omhandler målrettet levering af molekyler fra overfladen på guld nanopartikler. Man kunne også kalde det varme-induceret frigivelse af en molekyle-last fra guld nanopartikler. Ved at funktionalisere partiklerne med RNA vil vi - med fokuseret laserlys, som kan opvarme guld-nanopartiklerne - frigive vores last meget præcist.

Det, jeg vil undersøge, er, om jeg kan funktionalisere guld nanopartikler med fluorescens-mærkede stykker af RNA, og om jeg kan ”un-loade” dem inden i levende celler, uden at miste funktionaliteten af RNA molekylet.