Nyt redskab åbner døren til mere miljøvenlig gødning – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Nyt redskab åbner døre...

02. november 2015

Nyt redskab åbner døren til mere miljøvenlig gødning

Myndighedsbetjening

Alternative og bæredygtige former for gødning bliver nu nemmere at få ud på markerne takket være en ny metode til forhåndsvurdering. Metoden er resultatet af et projekt, som professor Lars Stoumann Jensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har gennemført for Miljøstyrelsen.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

”Det har i mange år været et problem, at svaret ofte har været længe undervejs, når man skulle ansøge myndighederne om at bruge en ny, alternativ form for biomasse til miljøvenlig fremstilling af gødning i biogasanlæg. Grunden er, at der ikke har eksisteret en ordentlig metode til at forudsige, hvordan nye slags biomasser ville påvirke gødningskvaliteten og i sidste ende afgrøderne og miljøet,” fortæller professor Lars Stoumann Jensen, manden bag projektet der nu vil muliggøre en mere bæredygtig udvikling af gødning.

Det sker ved at strømline behandlingen af nye typer biomasse, som industriaffald, madaffald og lignende, der er afgørende i den proces, hvor man behandler almindelig husdyrgødning i biogasanlæg for at mindske den negative effekt, den kan have på miljøet. For at processen kan betale sig er det nødvendigt at supplere med andre organiske materialer, og det har hidtil været et problem at få lov til.

”Derfor har vi udviklet en ny estimeringsmodel på baggrund af en gennemgang af litteraturen og forsøgsdata på området. Hovedsageligt er det et praktisk redskab til kommunernes værktøjskasse, der giver et mere kvalificeret grundlag for at bedømme gødningsværdien af de alternative biomasser på baggrund af materialets kemiske sammensætning. Herudfra kan man så bedømme, hvad de vil betyde for gødningsforbruget på marken, og hvordan man skal forholde sig til dem i en miljøvurdering,” lyder det fra Lars Stoumann Jensen. 

Samarbejde med Miljøstyrelsen
Projektet er udført for myndighederne, og AC-konsulent Karin Peters fra Miljøstyrelsen forklarer, at det var nødvendigt at få kigget på, hvordan man anvender den såkaldte biogødning på markerne i dag og hvor udfordringerne lå. Hun fortæller:

”For at få et fagligt overblik over de forskellige biomassers virkning og udnyttelseskrav bestilte vi undersøgelsen hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Projektet leverer en solid baggrundsforståelse for, hvordan kvælstof frigives og optages fra forskellige typer af biomasser, og det er meget vigtigt i fremtidige beslutningsprocesser.”

Forhåbningen er så, at det i sidste ende vil få landmændene til at bruge mere af den bæredygtige biogødning. Som Lars Stoumann Jensen forklarer, er metoden et væsentligt skridt i den retning:

”Nu bliver det lettere for biogasanlæggene at behandle materialerne og for myndighederne at vurdere og godkende dem. Man vil for eksempel gerne opnå, at 50 procent af husdyrgødningen fra landbruget i 2020 bliver behandlet i biogasanlæg før den når markerne, og det kræver store mængder supplerende biomasse og alternative energimaterialer. Derfor er det her et rigtig vigtigt redskab for at nå det mål.”