Plantevidenskabens rolle for fødevaresikkerheden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Plantevidenskabens rol...

03. november 2015

Plantevidenskabens rolle for fødevaresikkerheden

Fødevaresikkerhed

Plantevidenskab har en nødvendig, men ikke afgørende rolle at spille i at løse den globale udfordring med at sikre tilstrækkelige og ernæringsrigtige fødevarer til alle, konkluderer dr. John S. I. Ingram fra University of Oxford og professor John R. Porter fra Københavns Universitet i en kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature Plants.

"Øget efterspørgsel efter fødevarer drevet af befolkningstilvækst og kostomlægning, sammen med nedbrydningen af naturressourcer og klimaforandringer, gør udfordringen med at opnå fødevaresikkerhed for alle betydelig."

Sådan starter dr. John S. I. Ingram fra Environmental Change Institute, University of Oxford, UK, og professor dr. John R. Porter fra Copenhagen Plant Science Centre, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, deres artikel i Nature Plants.

De påpeger endvidere, at klimaændringer er en særlig bekymring i forhold til at opnå fødevaresikkerhed, forstået som tilstrækkelig, sikker og ernæringsrigtig mad til alle.

"Stigende temperaturer reducerer udbyttet; en effekt, der forventes at intensivere i de kommende årtier. Og stigninger i hyppighed og intensitet af ekstreme vejrbegivenheder såsom oversvømmelser og tørke bliver generelt forudset i fremtidige klimascenarier, der ikke kun forventes at påvirke fødevareproduktionen, men også at forstyrre opbevarings- og distributionssystemer, samt hæve fødevarepriserne på de nationale og internationale markeder."

De konkluderer derfor, at en business-as-usual tilgang til at tilfredsstille efterspørgslen på mad fra den nuværende endsige fremtidige befolkning ikke er bæredygtig. Nye koncepter, værktøjer og tilgange er nødvendige for at løse udfordringerne i forbindelse med fødevaresikkerhed.

Post-produktionsfaktorer er nødt til at have en højere prioritet i debatten om fødevaresikkerhed. Dette var også konklusionen i kapitlet om fødevaresikkerhed i den 5. IPCC rapport i 2014 (www.ipcc.ch), hvor John R. Porter var den ledende forfatter og John Ingram medforfatter. Kapitlet er blevet downloadet mere end 50.000 gange.

"Plantevidenskab har tydeligvis en rolle at spille i fødevaresikkerhedsdagsordenen på forsyningssiden af ligningen ved at øge produktiviteten og næringsstofindholdet hos afgrøderne. De fleste fremskridt vil sandsynligvis ske, hvis der i højere grad bygges bro mellem plante- og afgrødefysiologi, og de værktøjer samt koncepter, der er til rådighed på feltniveau, bliver udnyttet. Men for at være mest effektiv skal denne tilgang være bedre integreret med de sociale, miljømæssige, økonomiske og politiske faktorer, der også påvirker fødevaresystemet," påpeger de. 

Rollen for plantevidenskab
"Plantevidenskaben kan bidrage til at styrke udbuddet ved at hæve tilgængeligheden og det ernæringsmæssige indhold af afgrøderne, samt øge effektiviteten af de processer, der sker efter gården," skriver de og fortsætter med at understrege det klare behov for at øge fødevareudbyttet per enhed dyrket jord.

Med henblik herpå skal dyrkningssystemer designes til at bruge vand, næringsstoffer og sollys mere effektivt. Effektivitetsgevinsterne er resultatet af afgrødeavl og bedre forvaltning. Dog sker den egentlige produktion af fødevarer i marken og ikke i laboratoriet, og det skal anerkendes af plantevidenskabsfolk.

Med en række eksempler viser forskerne, hvordan plantevidenskaben kan bidrage. Først og fremmest peger de på yderligere effektivisering af afgrødernes vandforbrug, hvilket kan ske ved at matche afgrødernes efterspørgsel på vand bedre til tilgængeligheden af vand samt ved at reducere vandtabet. Herudover er en forbedring af afgrødernes modstandsevne overfor de værste skadedyr og sygdomme, såsom kartoffelskimmel og rust hos korn, nøglen til at øge produktionen per enhed jord.

Den globale næringsstofmangel nødvendiggør desuden en forøgelse af indholdet af især de essentielle proteiner, aminosyrer og mikronæringsstoffer i afgrøder. Molekylære metoder kan hjælpe i denne henseende, som det fremgår af arbejdet med at øge indholdet af vitamin A i ris og proteinkvaliteten i majs.

Og endelig kunne afgrøder for eksempel også modificeres med det mål at forbedre effektiviteten af de processer og aktiviteter, der sker efter fødevarerne har forladt gården, såsom forarbejdning og opbevaring. For eksempel kan indholdet af hvedegluten ændres for at reducere ældningen af brød og dermed også mængden af madspild.

Frugt, grøntsager og korn kunne modificeres til at bibeholde flere gavnlige forbindelser, såsom antioxidanter, når de undergår behandlinger, såsom tørring, dehydrering og konservering. Afgrøder som kassava, majs og søde kartofler er allerede blevet avlet til at øge fastholdelsen af provitamin A carotenoid efter forarbejdning, tilberedning og opbevaring. Og sådanne ændringer vil være særligt vigtige i betragtning af den øgede risiko for nedsat indhold af vitamin og mikronæringsstoffer i afgrøder som følge af klimaforandringerne.