COP21: Nye alliancer krydser kløften mellem Nord og Syd – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > COP21: Nye alliancer k...

03. december 2015

COP21: Nye alliancer krydser kløften mellem Nord og Syd

KLIMAFORHANDLINGER

Flere nye politiske grupper og alliancer krydser kløften mellem rige lande i Nord og fattige lande i Syd. Det skaber nye forhandlings-positioner, der får mulighed for at præge COP21 i Paris, vurderer Lau Øfjord Blaxekjær fra Institut for Statskundskab. Han har deltaget i de seneste fem COP’er og kortlægger i ny afhandling klimaaktørernes netværk og indflydelse.

Statslederne var forbi COP21 i Paris mandag den 30. november og nu er forhandlingerne om FN’s erklærede klimamål gået i gang. Målet er at klodens gennemsnitstemperatur kun må stige med to grader celcius inden 2100. Men forhandlingerne bliver ikke blot ”copy-paste” fra tidligere klimatopmøder:

- Klimaforhandlingerne er mere nuancerede i dag end under COP15 i København. Der er kommet flere nye politiske grupper til, og vi ser flere alliancer krydse den store kløft mellem Nord og Syd. Det skaber nye forhandlingspositioner, der kan få indflydelse på resultatet af COP21. Der er en tendens til at klimaforhandlingerne reduceres til et spørgsmål om, hvor uenige de store lande er, men grundlæggende sker forhandlingerne mellem grupper og alliancer og ikke mellem individuelle stater, siger Lau Øfjord Blaxekjær, klimaforsker og observatør på COP21.

Klimaforskere til COP21: Lau Øfjord Blaxekjær (til hø.) og Jonas Bruun.

Lau Øfjord Blaxekjær forsvarede i sidste uge sin ph.d.-afhandling om klimaforhandlinger på Institut for Statskundskab. Han har deltaget som observatør på de sidste fem af FN’s årlige klimatopmøder, de såkaldte ’Conferences of the Parties' (COP), hvor han har samlet viden ind til afhandlingen. Den kortlægger blandt andet klimaaktørerne. Det vil sige de formelle og de uformelle grupper og alliancer og deres netværk, positioner og indflydelse på klimaforhandlingerne.

Cartagena Dialogen kan få stor indflydelse

Klimaforskeren mener især det er værd at holde øje med de uformelle grupper. De melder ikke positioner ind til forhandlingerne, og har ikke krav på at blive hørt, men arbejder alligevel med at finde kompromisser og forslag til de forskellige elementer af aftalen.

En af de nye uformelle grupper er Cartagena Dialogen, der opstod i 2010. Gruppen har skabt bånd mellem omkring 40 lande i Nord og Syd og kan få stor indflydelse, hvis Frankrig som værtsland og medlem af Cartagena Dialogen, vælger at lade gruppen spille en aktiv rolle på COP21, vurderer Lau Øfjord Blaxekjær:

- Frankrig kan trække på viden om, hvordan og hvilke misforståelser der i løbet af årene er opstået mellem landene i Nord og Syd. Cartagena Dialogen har været god til at nedbryde fordomme og afklare misforståelser. Det lyder simpelt, men bare det, at flere lande og forhandlere er begyndt at mødes oftere og arbejde tættere sammen, har gjort, at der er opstået en form for midterposition i forhandlingerne - med yderpositionerne USA og Canada på den ene side og Kina, Indien og OPEC-landene på den anden, siger Lau Øfjord Blaxekjær.

Ifølge klimaforskeren, vil Frankrig sandsynligvis bruge Cartagena Dialogen til at undersøge mulige forslag eller invitere centrale forhandlere fra Cartagena Dialogen til at deltage i nye fora, hvor de store knaster skal drøftes og hvor kompromisser skal findes.

Måske en ny ”Paris Alliance”

Intet er dog sikkert, når 195 lande forhandler klima på samme tid. Ifølge Lau Øfjord Blaxekjær, vil forskellige grupper trække forhandlingerne i forskellig retning på dette års COP21, ligesom de foregående år. Han er dog positiv, fordi fx den Afrikanske Gruppe af Forhandlere (AFG) meget gerne vil have en aftale i hus. Som kontinent er Afrika allerede hårdt ramt af klimaforandringerne og det har givet nyt liv til gruppen:

- Den Afrikanske Gruppe kan spille en positiv rolle, hvis den fx sammen med Gruppen af Mindst Udviklede Lande (LDC) og Alliancen af små Østater (AOSIS) - og EU - indgår i en ny "Paris Alliance", der kan lægge pres på USA, Kina, Indien og OPEC- landene. Gruppen af nordiske lande vil sandsynligvis arbejde på dette, siger klimaforskeren.

Som observatør følger Lau Øfjord Blaxekjær forhandlingerne i Paris tæt og han tror, der kommer en aftale, fordi de fleste forventer en aftale og fordi mange lande har for meget på spil:

- Mange u-lande vil hellere have en dårlig aftale end ingen aftale. Hvis man ikke får en aftale risikerer man at FN-systemet ikke længere er stedet, hvor klima skal forhandles. Hvis det fx flyttes over i et andet regi, så har størstedelen af verdens lande ikke længere adgang til forhandlinger, der vedrører deres fortsatte udvikling.

Lau Øfjord Blaxekjær forsvarede den 26. november sin ph.d.-afhandling om klimaforhandlingerne, ”Transscalar Governance of Climate Change – An Engaged Scholarship Approach” på Institut for Statskundskab. Han er ansat på Færøernes Universitet og er med i Kongerigets delegation på COP21 på vegne af det Færøske Landsstyre.

Kontakt
Klimaforsker, ph.d. Lau Øfjord Blaxekjær
Phone: +298 292599