Håndlavet træ bliver til øldåser og møllevinger – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Håndlavet træ bliver t...

26. februar 2016

Håndlavet træ bliver til øldåser og møllevinger

Materialer

Planter kan levere materialer, som kan nedbrydes og genbruges og alligevel holde i 5.000 år. Nu vil forskerne i et projekt med økonomisk løftestang fra Innovationsfonden fravriste planterne deres bedst bevarede hemmeligheder om materialedesign. Projektet ledes af professor Peter Ulvskov fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hvorfor er det ikke lykkedes at bygge en cykel af træ eller af bomuld, kan man spørge? Det er ikke, fordi cellulosen, som er grundbyggestenen i planternes ’skelet’, er for svagt et materiale. Cellulose er lige så stærkt som kulfiber. Der er således ikke noget problem i nanoskala, altså hvor vi har med de enkelte molekyler at gøre. Problemerne opstår i mikroskala, hvor planterne tager en række designhensyn, fordi de skal kunne gro, og disse hensyn giver problemer, når man vil bygge en cykel.

Løsningen på det problem ligger ligefor: Vi skal blot skille planternes skelet forsigtigt ad, indtil vi når ned i nanoskala og så gå i gang med at samle materialet igen skridt for skridt. Det skal man gøre inspireret af, hvordan planterne gør det, men tage andre designhensyn undervejs. Resultatet vil være en slags rekonstrueret træ. Et kopiprodukt som er bedre end originalen.

Målet er ikke at fremstille et materiale til cykelstel, men at fremstille stærke biopolymerer, som kan erstatte syntetiske fibre; materialer som kan 3D-printes og anvendes til medicinske implantater; og kompositter som kan erstatte glasfiber.

”I dag fremstilles møllevinger af glasfibermåtter, som indstøbes i epoxy. Vi vil gerne skabe en lignende konstruktion. I virkeligheden vil man hellere benytte kulfiber end glasfiber til vindmøller, men kulfiber er for dyrt. Derfor vil vi formentlig have et problem med prisen, hvis vores produkt kun bliver lige så godt som glasfiber. Hvis vores produkt derimod kan blive lige så godt som kulfiber, kan man til en begyndelse anvende det til dyrt sportsudstyr, hvor materialeomkostningerne ikke betyder nær så meget som for møllevinger. Man kan så forvente, at prisen falder, efterhånden som teknologien modnes,” siger Peter Ulvskov, projektleder og professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Råvaren til det nye materiale skal hentes fra biprodukter fra ølbrygning, roesukker- og kartoffelstivelsesproduktionen. Disse anvendes i dag til fodring af køer.

Metoderne vil være enzymatiske og derfor særdeles miljøvenlige. Der er mange trin fra biprodukter, som blot kan anvendes til dyrefoder, og frem til en erstatning af syntetiske fibre eller en ny type øldåse. Der er tale om en slags bioraffinaderi.

Der er danske virksomheder, store og meget små, som bidrager med teknologiudvikling på alle trin i raffinaderilinjen fra råvarer til slutprodukter. Hertil kommer inden- og udenlandske universiteter. Indsatsen vil rykke Danmark i retning af en mere biobaseret økonomi og en mindre afhængighed af olie, og det er ikke blot for miljøets skyld, men også af økonomiske grunde.