Nyudnævnt professor Thomas Günther-Pomorski splitter tingene ad – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Nyudnævnt professor Th...

11. maj 2016

Nyudnævnt professor Thomas Günther-Pomorski splitter tingene ad

Professor

...og bygger dem op igen. Ifølge Thomas Günther-Pomorski er det nøglen til forståelse, når det drejer sig om komplekse biologiske membraner og helt generelt. Derfor er der snart ikke det område i videnskaben, der ikke kan drage stor nytte af den viden og indsigt, som professoren og hans team bringer for dagen.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

Professor Thomas Günther-Pomorski. Foto: Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab har fået en ny professor ved navn Thomas Günther-Pomorski. Han og hans forskerteam forsøger at aflure cellen dens inderste hemmeligheder ved at skille den ad i individuelle dele og derpå forstå deres egenskaber. Det gælder især for de forskellige typer af membraner, der findes i cellen, og Thomas Günther-Pomorski mener, at der er enormt potentiale i at forstå og beskrive dynamikkerne i membranerne og deres tilhørende membranpumper. Selv hvis det betyder, at han må splitte det hele ad:

”Forestil dig, at du gerne vil forstå hvordan dit armbåndsur fungerer. Det oplagte at gøre, er at skille det ad, studere de forskellige små tandhjul og møtrikker og til sidst prøve at sætte det hele sammen igen og se om uret stadig virker. Det er grundlæggende, hvad vi laver – vi opdeler membranerne i hver enkelt lille byggesten, studerer deres egenskaber og forsøger så til sidst at sætte dem sammen til en fungerende membran,” forklarer Thomas Günther-Pomorski.

For at komme helt ned i materien af, hvad det hele handler om, er det nok nødvendigt med en smule mere forklaring. Heldigvis er Thomas Günther-Pomorski den type, der på forunderlig vis altid kan forklare tingene med en passende metafor.

”Cellen er ligesom et hus. I dit hus er der flere forskellige rum, der opfylder flere forskellige behov. Der er soveværelset til at sove i, køkkenet til at lave mad i osv., og alle disse rum er afgrænset af vægge. Det er præcis det samme med cellen. Den indeholder mange forskellige ’afdelinger’, som hver især udfører helt specifikke opgaver i cellen. De er defineret ved at være omsluttet af forskellige membraner, og det er disse membraner, som mit team og jeg arbejder med at forstå. Vi beskæftiger os i særlig grad med de såkaldte membranpumper eller ’membrane transporters’, der sidder i membranen, og som har stor betydning for cellens funktion. Vi er interesserede i hvordan de virker, og hvordan de interagerer med omgivelserne.”

Solskinshøst og mindre behov for forsøgsdyr
Thomas Günther-Pomorski og hans forskergruppe følger to interafhængige veje i deres forskning – den basale videnskabelig forståelse og den praktiske anvendelighed. 

”At forstå de grundlæggende principper og mekanismer bag membranerne og deres membranpumper gør os i stand til sideløbende at udvikle forskellige anvendelsesområder. For eksempel kan vores viden på området bruges til at kurere forskellige sygdomme, da mange sygdomme netop skyldes, at membranpumperne ikke virker optimalt.  Vi har også været med til at udvikle en særlig form for plantecelle, som blot ved hjælp af lys fra Solen kan producere relativt store mængder komplekse stoffer som for eksempel medicin, hvilket er et stort gennembrud. Så der er mage områder, hvor vi kan få biologiske systemer til at bygge ting for os og på anden måde arbejde for os, og det ville ikke være muligt uden en stor viden inden for membraner og membranpumper,” forklarer Thomas Günther-Pomorski.

Selv forsøgsdyr kan ende med at have gavn af forskningen på området, fortæller han:

”Vores forskning giver mulighed for at nedskalere brugen af forsøgsdyr i eksempelvis medicinalindustrien. Vi kan designe simple biologiske systemer baseret på fungerende membraner og membranpumper, som i princippet fungerer ligesom hos en laboratorierotte, blot i en ikke-levende form. Medicinalfirmaet kan så starte med at teste deres nye medikament på vores membran-væv, og så korrigere stoffet, hvis der viser sig at være uønskede effekter. På den måde bliver forsøgsdyr kun nødvendige i de allersidste test-stadier.”

En del af Thomas Günther-Pomorski og hans forskerteams arbejde går ud på at fremstille disse særlige mini-membraner, kaldet 'vesikler', og studere hvordan de opfører sig i forskellige miljøer. Foto: Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Membranpumper er ligesom arbejderne på pyramiderne
Med så mange forskellige og meget lovende muligheder for at anvende viden om membraner og membranpumper kan det virke mærkeligt, at man stadig har langt igen med at kortlægge og forstå dem til fulde. Thomas Günther-Pomorski forklarer, at vi nu ved, hvad de fleste membraner og membranpumper gør, men ikke nødvendigvis hvordan de gør det. Den utroligt vigtige del af det store puslespil, er netop det, som han og hans team bruger størstedelen af deres tid på at finde ud af.

”Jeg glæder mig især til at forstå, hvordan fedt-membranpumperne fungerer. Lige nu ved vi simpelthen ikke, hvordan de virker, hvilket er helt vildt, eftersom det står klart, at de spiller en stor rolle i kroppen lige fra immunsystemet til hovedpine og allergier. Det er vigtigt at vide, hvordan de forskellige membranpumper virker i forskellige omgivelser og miljøer og hvorfor. Selv hvis du har tusind af den samme slags membranmolekyle i tilsyneladende det samme miljø, så kan det sagtens være, at de arbejder i forskelligt tempo, og det vil vi gerne finde grunden til,” forklarer Thomas Günther-Pomorski.

Igen har han en farverig måde at illustrere det på:

”Forestil dig for eksempel dengang for tusinde af år siden, da de byggede de store pyramider i Egypten. Der var mange forskellige hold af byggearbejdere involveret, men når vi kigger på pyramiderne i dag, tænker vi ikke nødvendigvis over, om nogle af de hold arbejdede mere effektivt end andre. Men – hvis du nu skulle bygge et nyt sæt pyramider, så ville det jo være rart at vide, hvilke af holdene der var hurtige, hvilke der var langsomme, og hvad denne forskel skyldtes.”

Det er netop, hvad han og hans hold laver – de undersøger hvordan de forskellige ”arbejdere” i membranerne opfører sig og under hvilke omstændigheder.

Cellen er ikke en statisk enhed, og det er dens omgivelser bestemt heller ikke, og det er netop det dragende aspekt for professor Thomas Günther-Pomorski. Tingenes dynamik. Alligevel kan det være frustrerende arbejde, som han selv slutter af med at illustrere.

”Det svære ved det er, når vi skal samle armbåndsuret igen, efter vi har pillet det fra hinanden. Det slår fejl 90 procent af gangene. Men når det virker, er det meget tilfredsstillende, og til virkeligt stor gavn for mange, hvis ikke alle, felter inden for videnskaben.”