Undervisningen bliver levende i væksthusene – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Undervisningen bliver ...

25. maj 2016

Undervisningen bliver levende i væksthusene

Undervisning

At få jord under neglene er et nyttigt redskab, når det gælder undervisning i planter og miljø. Hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet afholdes en del af undervisningen gerne i de tilknyttede væksthuse, hvor inspiration og nye evner gror frem.

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

 

 

Tolv elever står i en cirkel i midten af en drivhusgang. Tre kasser med glasrammer fulde af jord og forskellige planter er placeret på en vogn, klar til at de studerende kan begynde at vurdere hvilken udvikling deres planter har gennemgået siden den sidste drivhussession. Det er en del af et forsøg, hvor glasrammerne gør det muligt at følge planternes vækst både over og under jorden.

"Det vigtigste i denne form for undervisning er at vise de studerende, hvordan planter rent faktisk vokser under forskellige forhold. At se det ske foran dig er meget anderledes, end at se det på et PowerPoint-slide i et auditorium," siger Lars Pødenphant Kiær, adjunkt i Organismebiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og hyppig bruger af de levende klasselokaler.  

Han er glad for at have mulighed for at bruge væksthusene i sin undervisning, i dag som en del af kandidatkurset ’Plants in Populations, Communities and Ecosystems’.

"Vi har erfaret, at arbejdet med de studerende i drivhusene tilføjer en vigtig dimension til undervisningen i planter. Det giver de studerende en bedre forståelse af videnskab, når de får lov at designe deres eget eksperiment, se deres egne resultater vokse frem foran deres øjne og diskutere dem i klassen bagefter. Den praktiske viden de får her er noget, som vi virkelig kan trække på senere i undervisningen," forklarer han og vender sig om mod en gruppe studerende, der gerne vil spørge til rodlængden på deres planter.

En rodet men populær metode
Dagens aktuelle projekt er i stor stil orkestreret af de studerende, som med vejledning fra Lars Pødenphant Kiær har besluttet, hvilken type hypotese de vil teste, hvilke plantearter der skulle bruges, og hvordan de skulle gennemføre de forskellige undersøgelser fra spire til endelige resultater.

Rasmus Jensen, der er kandidatstuderende i Agronomi, er stor fan af den anderledes undervisningsform:

"Først og fremmest er det en god afveksling, og så er det sjovt at være en del af planlægningsprocessen. Sammenlignet med andre opgaver vi får, som har velbeskrevne mål og metoder, så kan det her godt virke som en mere rodet måde at gøre det på, men man lærer rigtig meget af det. Du føler, at du har indflydelse," påpeger Rasmus Jensen, mens hans gruppe fortsætter en diskussion om deres glasramme bagved.

Denne ’rodede metode’ er lige hvad Lars Pødenphant Kiær sigter efter.

"Pointen er netop, at de studerende ikke ved, hvilke resultater de vil få. I et åbent format som det her kan de beslutninger, som de træffer i starten af forsøget, have stor indflydelse på de endelige resultater. Så arbejder vi videre med resultaterne og diskuterer hvad vi ser i forhold til, hvad vi forventer. Denne videnskabeligt baserede læring er kun mulig i et levende læringsmiljø som det her," slutter han.