Bliver alle svært overvægtige syge? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Bliver alle svært over...

19. december 2016

Bliver alle svært overvægtige syge?

overvægt

Hvorfor bliver nogle svært overvægtige ramt af sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, mens andre er sunde og raske? Ny forskning fra Københavns Universitet har måske fundet en del af forklaringen, og den ligger i tre specifikke gener. Opdagelsen kan på sigt bruges til diagnosticering og bedre behandling af metaboliske sygdomme.

Svær overvægt kan lede til alvorlige metaboliske sygdomme såsom diabetes, leverinflammation og hjertekarsygdomme. Men det er ikke alle, der lider af fedme, der er syge. Faktisk har 10-25 % af alle svært overvægtige ingen sygdomme. Årsagen kan muligvis findes i tre specifikke gener. Det viser ny forskning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Opdagelsen kan føre til bedre diagnosticering og behandling af metaboliske sygdomme, fortæller professor og leder af kvantitativ genetik og systembiologi Haja Kadarmideen. 

“Vi har undersøgt tusindvis af gener i det menneskelige genom og fundet frem til, at der er tre gener, som opfører sig forskelligt hos henholdsvis raske overvægtige og metabolisk syge overvægtige. Generne er stærkt forbundne til hundredvis af andre gener i gennetværk og kan sammenlignes med en stor lufthavn. Hvis der er forstyrrelser i lufthavnen, går det ud over hele lufttrafikken. Det samme gælder for de her gener. Deres opførsel har betydning for, hvorvidt en overvægtig udvikler en metabolisk sygdom. Det baner vejen for at kunne diagnosticere, udvikle lægemidler og målrette behandlingen mod de specifikke gener,” fortæller Haja Kadarmideen.

En af de ting, generne måske påvirker forskelligt henholdsvis den raske og den syge gruppe af overvægtige, er elasticiteten i fedtvævet, som fungerer som fedtdepoter i kroppen. Forestil dig, at du har en pose, som du fylder op med vand. Hvis du bliver ved med at hælde vand i, vil vandet før eller siden flyde over. Jo mere elastisk posen er, jo mere vand vil du kunne hælde i. På samme måde fungerer fedtdepoterne. Hos en metabolisk syg overvægtig, er depoterne ikke så elastiske, og derfor flyder fedtet hurtigere over og spreder sig til blodet og resten af kroppen.

Fandt nålen i høstakken
For at finde ud af, hvilke gener der var skyld i forskellen i elasticitet, har forskerholdet samlet fedt og væv fra en gruppe svært overvægtige (gennemsnitlig BMI over 45) og delt dem op i to grupper: de raske og de metabolisk syge. Herefter brugte de Big Data til at sammenholde komplekse datamængder fra testpersonerne for at finde forskelle mellem tusindvis af geners opførsel i de raske og de syge. En proces, som Haja Kadarmideen beskriver som at lede efter en nål i en høstak. Processen var kun mulig, fordi der har været tæt samarbejde mellem kliniske professorer og systembiologer, som har brugt henholdsvis avancerede teknikker til indsamling af vævsprøver og systembiologiske metoder. Ligeledes har det internationale samarbejde mellem Danmark og Holland spillet en vigtig rolle, fortæller postdoc Lisette Kogelman.

”Fedme er en tilstand, hvor mange forskellige slags væv er involveret. Det er svært at få samlet prøver at de forskellige typer væv, men Maastricht University Medical Centre indsamlede i dette tilfælde væv fra patienter, som undergik fedmeoperationer, og dem fik vi så lov at bruge til den videre forskning. Samarbejder som disse er helt afgørende, for at vi kan blive klogere,” siger hun.

Selvom forskerne har gjort nogle vigtige opdagelser, er det kun første skridt på vejen mod en bedre forståelse af disse geners betydning for metaboliske sygdomme hos svært overvægtige, understreger Haja Kadarmideen. Næste skridt er at få økonomisk støtte til at lave et endnu større forskningsprojekt i Danmark, som kan validere resultaterne.

Studiet er gennemført som en del af BioChild-projektet, et stort strategisk forskningsprojekt om svær overvægt genetik og systembiologi finansieret af Innovationsfonden og ledt af Haja Kadarmideen. Det er et samarbejde mellem Københavns Universitet, University of Groningen, Maastricht University og Atrium Medical Center Parkstad i Holland. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE og kan læses her.

Kontakt:
Professor og leder af kvantitativ genetik og systembiologi Haja Kadarmideen
E-mail: hajak@sund.ku.dk 
Telefon: +45 35 33 35 77, Mobil: +45 23 83 98 90

Postdoc Lisette Kogelman
E-mail: Lisette.kogeman@regionh.dk
Telefon: +45 42 73 45 88