Hvordan finder leveren sin plads i kroppen? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Hvordan finder leveren...

16. december 2016

Hvordan finder leveren sin plads i kroppen?

Stamceller

Ny forskning har undersøgt, hvordan leveren finder frem til sin endelige position i kroppen under sin udvikling. I et nyligt publiceret studie har Ober-gruppen fra Det Danske Stamcellecenter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet vist, hvordan de celler, der danner leveren, finder frem til deres plads i kroppen. Opdagelsen giver forståelse af cellernes migrering samt de sygdomme, der kan opstå som følge af, at organer ikke udvikler sig de rigtige steder i kroppen.

Organer finder allerede deres plads i embryonet, som er en organismes tidligste
udviklingsstadie. I det tidlige embryo bliver hvert enkelt organ dannet fra en
gruppe specifikke celler kaldet progenitorceller. Cellerne dannes på embryonets midtlinje og bevæger sig derefter enten til venstre eller højre for på mest effektiv vis at placere organerne i kroppen. Progenitorceller skal derfor være i stand til at bevæge sig, modtage signaler og i sidste ende interagere med andre celler, mens de navigerer gennem embryonet til deres endelige destination, hvor de færdigudvikler organerne.

Men hvad er det præcist, der kontrollerer lever-progenitorcellernes bevægelse hen mod deres endelige plads? For at kunne svare på det spørgsmål, har Ober-gruppen kigget nærmere på Zebrafisk-embryoer. Zebrafisk er gennemsigtige, og det er derfor muligt at observere de indre organer, mens de udvikler sig i embryonet. Ved at se på zebrafiskenes leverudvikling, opdagede forskerne, at progenitorcellerne aktivt migrerer væk fra tarmen, hvilket udfordrer en tidligere hypotese, nemlig at cellerne til højre skubbede levercellerne derhen, hvor de skal være.

I stedet for at skubbe til cellerne, har forskerne vist, at naboceller til højre sender frastødende signaler til progenitorcellerne, der får dem til bevæge sig mod venstre. Gruppen opdagede, at progenitorcellerne danner en slags fangearme i form af korte og lange strukturer fra cellemembranen, som de bruger til at udforske deres omgivelser. Forskerholdet har vist, at den signalmekanisme, der er ansvarlig for denne celle-interaktion er muliggjort af to proteiner: EphrinB1 på overfladen af levercellerne og EphB3b på overfladen af nabocellerne.

Mangel på disse to proteiner, som står for at sende og modtage signaler mellem cellerne, kan betyde, at cellerne ikke migrerer som de skal, hvilket resulterer i, at organerne ikke bliver udviklet de rigtige steder i kroppen. Ober-gruppens opdagelse bidrager til vores forståelse af den højre-venstre migration, organer foretager under deres udvikling samt hvordan sygdomme som Situs Inversus opstår, hvor et eller flere organer ligger omvendt i forhold til, hvad de burde. 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Developmental Cell. 

Læs hele studiet.

Kontakt:
Gruppeleder Elke Ober, E-mail: elke.ober@sund.ku.dk, Telefon: +45 23 64 87 82