Gymnasieeleverne får for lidt konstruktiv feedback på deres stile – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Gymnasieeleverne får f...

10. januar 2017

Gymnasieeleverne får for lidt konstruktiv feedback på deres stile

feedback

Når dansklærerne i gymnasiet giver feedback på skriftlige opgaver, fokuserer de på karaktergivningen: Lærerne bruger pladsen på at fremhæve fejl, fordi de skal begrunde karakteren, de giver bagefter, og får ikke fortalt eleverne, hvad de skal gøre for at blive bedre til at skrive. Det viser en ny ph.d.-afhandling af Anne Smedegaard, som gennem tre år har fulgt fire gymnasieklasser og indsamlet 630 danske stile og den feedback, eleverne får af lærerne. Diskussionen om vejledning og feedback er et af de centrale emner i den nye gymnasiereform, som implementeres i 2017-2018.

Røde streger under de sproglige fejl, enkelte kommentarer og et tal. Det er typisk den feedback, en gymnasieelev får på en dansk stil. For de dygtigste elever betyder det ikke så meget, for de modtager stort set kun positiv respons. Men for de elever, der klarer sig dårligere, betyder feedbackkulturen i mange tilfælde, at de ikke rykker sig fagligt i skriftlig dansk i gymnasietiden:

Foto: Hordaland fylkeskommune, CC BY-SA 2.0- Der er næsten fire gange så mange understregninger af fejl i de lavt vurderede stile end i de højt vurderede. Samlet set bruges 84 % af feedbacken i de lavt vurderede stile til understregninger og negative kommentarer, så de elever, der får de dårligste karakterer, er også dem, der får færrest konstruktive kommentarer, siger ph.d. Anne Smedegaard, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Genrer som rammer om det almene gymnasiums skriftlige opgaver med fokus på eksamensgenrerne kronik, essay og litterær artikel. Hun fortsætter:

- Læreren giver eleverne med de lavt vurderede stile meget få anvisninger i, hvad de skal gøre bedre næste gang, og det kan muligvis forklare, hvorfor det netop er dem, der udvikler sig mindst i skriftlig dansk frem mod studentereksamen. De efterlades til at afprøve forskellige strategier eller blot gentage det, de har fået at vide er forkert, fra aflevering til aflevering, mens de elever, som får 12 og overvejende positiv feedback, generelt udvikler sig langt mere inden for de genrer, de skal til eksamen i.

Anne Smedegaard understreger, at lærerne ikke giver feedback på denne måde for at være onde ved eleverne:

- Det handler om, at lærerne har brug for at legitimere den karakter, de skal give eleven, og det betyder, at den plads, der kunne bruges på mere konstruktiv feedback, i stedet typisk går til rettelser og negative kommentarer. Derudover lægger lærerne et kæmpe arbejde i at rette stile, så det er på ingen måde noget, der bliver taget let på.

Behov for nye undervisningsformer i skriftlig dansk

Der er ifølge Anne Smedegaard flere grunde til, at undervisningen i skriftlig dansk i gymnasieskolen primært foregår ved at rette elevernes stile og give dem individuel skriftlig feedback:

- Der er næppe nogen tvivl om, at den praksis, som er beskrevet og analyseret i min afhandling, er en norm, som er generel for de fleste gymnasielærere, og som bliver reproduceret af nye generationer af lærere. Praksis er dog også i meget høj grad styret oppefra, fordi der er fastsat landsdækkende normer for elevtid, rettereduktion og censoraflønning, som er med til at strukturere, hvordan stileretningen foregår, forklarer Anne Smedegaard og fortsætter:

- Men det betyder jo ikke, at det er den mest hensigtsmæssige måde at undervise i skriftlig dansk på. Det vil være bedre for eleverne, hvis de kunne få skrivevejledning og feedback løbende, sådan at de har mulighed for at arbejde kontinuerligt med deres tekster, siger Anne Smedegaard og uddyber:

- Det er tankevækkende, at den nuværende gymnasiereform fra 2005 faktisk lægger op til langt mere procesorienteret feedback i skriftlig dansk fremfor den traditionelle feedback. Det er ikke sket i praksis i de klasser, som var med i min undersøgelse. Og det skyldes ikke disse enkelte læreres mangler, tværtimod fik jeg et klart indtryk af, at de alle var højt respekterede lærere på de skoler, hvor de underviste. Som jeg tolker det, er der tale om en form for uudtalt forskelsbehandling, som lærerne ikke er bevidste om at praktisere.

Konkret foreslår Anne Smedegaard, at lærerne sammen med eleverne analyserer tekster, som eksemplificerer de genrer, eleverne forventes at kunne, når de skriver deres stile – altså essay, kronik og litterær artikel. Dette kræver en kulturændring, som indebærer en større vilje til tale om de kvalitetskriterier, der gælder i et fag som danskfaget, der både aktuelt og historisk har særstatus. Blandt gymnasielærere er der ofte en meget implicit forståelse af, hvad der regnes for godt og dårligt, som ikke forklares eller ekspliciteres – heller ikke over for eleverne. Der undervises med afsæt i disse kvalitetskriterier, ikke i dem.

- Ved at analysere eksempeltekster kan læreren tydeliggøre kravene ved at henvise til de analyserede tekster og pege på, hvad eleven gør rigtigt og forkert i forhold til dem. Det vil give eleven noget at arbejde videre med og henimod, så de føler, at de kan forbedre deres præstationer. Endelig vil det give god mening at undervise eleverne mere i grammatik og tegnsætning mundtligt, så der ikke skal bruges så meget tid på det i feedbacken.

Ændringer er på vej – men de tager tid

Anne Smedegaard mener, at der ideelt set bør oprettes skrivelaboratorier på gymnasierne, hvor faglærere kan give eleverne konkrete råd til, hvordan de løbende forbedrer deres tekster, og samtidig give dem en bevidsthed om, at det at lære at skrive inden for bestemte genrer er en kontinuerlig proces, som bliver både sjovere og mere udbytterig, hvis der skabes et fællesskab, hvor man diskuterer sine egne og andres teksters styrker og svagheder.

- Heldigvis er det her noget, der debatteres flittigt på gymnasierne i øjeblikket, ikke mindst fordi der fra ministerielt hold er fornyet fokus på skriftlig dansk. Flere gymnasier er også begyndt at arbejde med skrivevejledning og på at indføre en anden feedbackkultur, men det vil tage lang tid at ændre en kultur, som er reproduceret over en lang årrække fra en lærergeneration til den næste. Det at undersøge det komplekse samspil mellem forskellige organisatoriske lag, sådan som jeg gør det Genrer som rammer, viser, hvordan faglige kulturer og indforståetheder opretholdes i dialogen mellem eksempelvis ministeriets fagkonsulenter, praktiserende gymnasielærere og så eleverne, slutter Anne Smedegaard.

Kontakt

Ph.d. Anne Smedegaard
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Mail: asmed@hum.ku.dk
Mobil: 26 17 54 32