Biologisk bekæmpelse: Snyltehvepse sejrer i kampen mod æblevikler – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Biologisk bekæmpelse: ...

30. maj 2017

Biologisk bekæmpelse: Snyltehvepse sejrer i kampen mod æblevikler

Skadedyr

Ny forskning viser, at snyltehvepse er et effektivt middel til biologisk bekæmpelse af æbleviklere. Det kan nedbringe tab i den økologiske frugtproduktion.

Snyltehvepse kan parasitere æbleviklerens æg. Snyltehvepsene sættes ud i plantagen på såkaldte ’Tricho-kort’, hvorpå der er cirka 2.000 pupper af snyltehvepse på. Foto: Lene Sigsgaard.

Lignende artikel er bragt i Gartnertidende d. 24. maj, 2017.

Den berygtede æblevikler gør stor skade for frugtavlerne – helt op til 20 pct. af den økologiske frugtproduktion kan gå tabt på grund af skadedyret.

De sker fordi, de økologiske avlere ikke kan bruge pesticider, som ellers bekæmper æbleviklere i konventionel produktion.

Men nye forskningsresultater fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab viser, at udsætning af snyltehvepsen kan halvere antallet af æbler ramt af viklerlarver, og derfor kan snyltehvepsen være et stærkt våben til biologisk bekæmpelse af æbleviklere.

Stor skade efter æbleviklerens larve, der borer sig ind i æblet, laver gange og ødelægger selve kernehuset. Foto: Annette Herz.

Feromonforvirring og snyltehvepse går godt i spænd

Lige så vigtigt er det, at snyltehvepsen viser sig at kunne gå fint i spænd med feromonforvirring, der har været tilladt til brug i æble –og pæreproduktion siden 2011.

”Efter de økologiske frugtavlere tog feromonforvirring til sig, manglede vi viden om, hvorvidt det kunne kombineres med biologisk bekæmpelse med snyltehvepse. Vores resultater viser, at snyltehvepse kan halvere det tab, der kommer som følge af æbleviklere i plantager, hvor der allerede bruges feromonforvirring,” fortæller lektor Lene Sigsgaard.

Sætter snyltehvepse ud på 'Tricho-kort'

Lene Sigsgaard og resten af forskerholdet udførte forsøgene med snyltehvepse over to somre.

Her satte de pupper fra arterne Trichogramma evanescens og Trichogramma cacoeciae ud på såkaldte 'Tricho-kort', med 2000 pupper på hver.

Når pupperne udklækkes søger snyltehvepsene æbleviklerens æg og parasiterer dem, hvorefter æggene bliver sorte. Efter ca. 10 dage klækker en ny snyltehveps fra det parasiterede æblevikler-æg i stedet for en viklerlarve.  

I samspil med feromonforvirring kan de to bekæmpelsesmidler være en stor hjælp for avlerne, fortæller Lene Sigsgaard:

”Da vores forsøg skulle starte i 2012 var der feromonforvirring sat op i de fleste plantager, også i de plantager hvor vores forsøg skulle være.

Feromonforvirring reducerer tabet fra æblevikler men virkningen er ikke total, så vi besluttede at undersøge, om der stadig var fordel ved at udsætte snyltehvepse under disse nye betingelser og Trichogramma-snyltehvepsene viste sig at reducere tabet fra 7 pct. til 3 pct i forhold til kontrol.”

Resultaterne bakker op om flere løsninger

Selvom snyltehvepsene viser sig brugbare til bekæmpelse af æbleviklere, er det ikke ensbetydende med, at det i sig selv er nok til at regulere skadedyr som æbleviklere. Lene Sigsgaard vurderer, at hvis vi vil reducere tabet i frugtproduktionen er forebyggelse vigtigt.

”Avlere skal altid først og fremmest forebygge sygdomme og skadedyr ved at bruge robuste sorter og lave plantage med gode levesteder for naturlige fjender - for eksempel med blomsterstriber. Forebyggelse har færre økonomiske omkostninger end bekæmpelse, og nogle år kan god forebyggelse være nok i sig selv eller sammen med feromonforvirring, ” siger hun og understreger:

”Men andre år er skadedyrsproblemerne større, og så skal der være adgang til biologisk bekæmpelse og andre alternativer til pesticider. Det er særligt vigtigt for økologiske avlere, men også for de konventionelle.”

ANDRE NYHEDER FRA INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB