Ny forskning afdækker en af hovedårsagerne til skizofreni – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Ny forskning afdækker ...

19. juli 2017

Ny forskning afdækker en af hovedårsagerne til skizofreni

Skizofreni

Nyt opsigtsvækkende studie fra Københavns Universitet viser, at genetiske defekter kan beskadige hjernens støtteceller – de såkaldte gliaceller – hvilket kan føre til en række hjernelidelser, herunder skizofreni. Resultatet bygger på skelsættende forsøg i mus, hvis hjerner delvist er blevet skabt med menneskelige støtteceller.

Når hjernen bliver dannet på fosterstadiet, sker det delvist efter en opskrift fra en særlig type stamceller – de såkaldte progenitor-celler. De udvikler sig til at blive hjernens støtteceller, gliaceller, herunder astrocytter og oligodendrocytter, der bidrager til den vigtige dannelse og opretholdelse af neurale netværk gennem livet.

Nu viser ny forskning, at særlige genetiske dispositioner kan føre til sygdom i progenitor-cellerne, og det kan skade den videre dannelse og modning af støttecellerne. Det kan blandt andet få stor betydning for oligodendrocytternes myelindannelse, der sikrer de vigtige beskyttende fedtlag rundt om hjernens nervebaner. Forskningsresultatet viser, at netop manglen på myelin er en af de vigtigste årsager til udviklingen af skizofreni.


Faktaboks

Gliaceller er nerveceller, der udgør hjernens støttevæv i central-nervesystemet og det perifere nervesystem. Gliaceller er den største gruppe af nerveceller og deres volumen udgør mere end halvdelen af menneskehjernen med 9-10 gliaceller for hver nervecelle.

 

Astrocytter er den største gliacelle-type, der omgiver synapserne (kontaktpunktet mellem nerveceller). De regulerer kommunikationen mellem nerveceller og sørger for at fjerne overskydende signalstoffer, så de ikke hober sig op i hjernen.

 

Oligodendrocytter – producerer og vedligeholder myelinskeder i centralnervesystemet.

Forskerne har som de første identificeret en række af de udslagsgivende gener, der udløser defekterne i progenitor-cellerne, og det kan være første skridt i udviklingen af målrettede lægemidler og stamcellebehandling mod skizofreni.

”Det er gennem forsøg i mus med menneskelige gliaceller lykkedes os at teste, hvordan dysfunktionelle gliaceller kan udvikle uhensigtsmæssige udviklinger i hjernens netværk og bevirke voldsom angst, asocial adfærd og alvorlige søvnproblemer. Disse sygdomskendetegn for skizofreni har vi registreret i både mus og mennesker. Det er en vigtig opdagelse, fordi vi fremover kan udvikle metoder, der kan modvirke progenitor-cellernes uønskede udvikling”, siger professor Steven Goldman fra Center for Neuroscience på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Center for Translational Neuromedicine på Rochester University.

Museforsøg med stamceller fra patienter med skizofreni
Den moderne forskning i skizofreni peger overordnet på forskellige typer af genetiske fejl i hjernens primære nerveceller (neuroner), men den nye forskning viser, at årsagen hovedsagligt skyldes defekter i støttecellerne – gliacellerne. Gliacellerne er ansvarlige for at koordinere kommunikationen mellem nervecellerne, og hvis de er beskadigede, kan de føre til alvorlige kommunikationsfejl mellem neuronerne. Det er derfor nærliggende at betragte de dysfunktionelle gliaceller som den primære kilde til udviklingen af skizofreni.


Faktaboks

På verdensplan lider flere end 21 millioner mennesker af skizofreni. Det er en alvorlig psykisk lidelse, der er karakteriseret ved tanke- og sprogforstyrrelser samt problemer med opfattelse og selvbevidsthed. 1 ud af 2 modtager ikke tilstrækkelig behandling for lidelsen.

 

Kilde: WHO, 2017

Forskningen bygger på forsøg, hvor gliaceller, der er fremstillet fra progenitor-celler fra patienter, som lider af skizofreni, er blevet implementeret i musehjerner. Denne banebrydende type af forsøg går under betegnelsen kimære-forsøg (begreb af græsk oprindelse), fordi den kombinerer menneskelige celler med celler i mus. Det vil rent praktisk sige, at det er lykkedes forskerne at skabe en type menneskehjerne-netværk i mus.  

De nye forskningsresultater påviser en række sygdomsudviklinger i de defekte gliaceller, der medfører en generel forsinket modning af hjernen. Det viser sig blandt andet gennem nedsat udvikling af hjernens hvide substans og en reduceret mængde af myelin rundt om hjernens nervebaner. Begge disse funktioner er centrale for hjernens evne til at bearbejde og signalere information. Forskerne kan samtidig se en direkte sammenhæng mellem ændringerne i hjernen og adfærdsændring med nedsat refleksionsevne, overdreven angst, asocial adfærd og søvnforstyrrelse blandt kimære-musene i forsøget.

Udskiftning af syge hjerneceller med raske
Den videre forskning i gliacellers betydning for udvikling af skizofreni og hjernelidelser kommer ifølge Steven Goldman til at bevæge sig i flere retninger, og en af de mere opsigtvækkende muligheder er, at man vil forsøge at udskifte de defekte gliaceller med raske for at se, om man kan vende udviklingen i sygdomsforløbet og kurere sygdommen.  

Læs hele studiet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift, Cellpress

Forskningen bygger på er internationalt samarbejde mellem Københavns Universitet, Rochester University, Case Western Medical School, George Washington University og Johns Hopkins University.

Professor Steven Goldman
Professor Steven Goldman fra Center for Neuroscience på Københavns Universitet og Center for Translational Neuromedicine på Rochester University forsker i forskellige sygdomme i hjernen, herunder sklerose, Alzheimers, Huntingtons sygdom og skizofreni. Han fokuserer på forskellige typer stamceller, herunder de såkaldte progenitor-celler, der sikrer og betinger dannelsen af hjerneceller som neuroner og gliaceller. Goldmans forskningsgruppe har gennem tre årtier undersøgt, hvordan progenitor-celle-grupper i menneskehjernen bidrager til og reagerer på hjerneskader og hjernesygdomme. Forskerne har gennem deres undersøgelser opdaget, at progenitor-celler også kan blive ramt af sygdom og dermed bidrage til en række hjernelidelser, herunder skizofreni.

Kontaktinformation
Professor Steven Goldman
Center for Neuroscience, Københavns Universitet
Mail: goldman@sund.ku.dk

Andreas Westergaard
Senior kommunikationsrådgiver, Københavns Universitet
Telefon: 53 59 32 80
Mail: andreas.westergaard@sund.ku.dk