Ny professor i hvordan fødevare-mikroberne påvirker vores sundhed – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Ny professor i hvordan...

17. juli 2017

Ny professor i hvordan fødevare-mikroberne påvirker vores sundhed

FOOD

Mikrobiolog Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet er fra den 1. august 2017 udnævnt til professor med særlige opgaver indenfor mikrobiel biodiversitet og funktionalitet i fødevarer og sundhed. Han skal forske i samspillet mellem mikroorganismer i henholdsvis vores fødevarer og vores tarmsystem – samt i, hvordan dette samspil påvirker vores sundhed og velbefindende.

”Vi skal ikke kun se på mikroorganismer som noget, vi fremstiller fødevarer med. De spiller også sammen med os mennesker, når vi spiser maden. Og vi skal generelt se på fødevarerne som noget, der gøder vores tarmflora og har betydning for vores velbefindende og sundhed,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Som fødevaremikrobiolog har Dennis Sandris Nielsen en stor viden om, hvordan mikrobiologi kan bruges til at forarbejde fødevarer med, fx ved hjælp af fermentering. Han forsker også i, hvordan tarmfloraen påvirker vores sundhed og spiller en rolle i forhold til visse sygdomme – fx diabetes, aldersbetinget tab af muskelmasse, allergi og astma. Som professor med særlige opgaver inden for mikrobiel biodiversitet og funktionalitet i fødevarer og sundhed vil han derudover beskæftige sig med, hvad disse to områder samlet set betyder for vores sundhed.

”Man har længe vist, at ernæring og tarmflora hænger sammen, ligesom tarmflora og sundhed hænger sammen. Men man har ikke tænkt lige så meget over, at mange af vores fødevarer har været igennem en positiv forarbejdning ved hjælp af mikroorganismer for at blive til det, de er – fx ost, surkål, vin – og at den måde, fødevarerne forarbejdes på også i høj grad påvirker vores sundhed og velbefindende. Den mikrobiologi, der er i fødevarerne, bæres jo ind i kroppen, når vi spiser, og har en effekt her,” siger Dennis Sandris Nielsen og fortsætter:

”Når man spiser fermenterede fødevarer som fx surkål, spiser man jo samtidigt en masse mikroorganismer, der har formet surkålen, så den i forhold til den rå hvidkål nu indeholder en masse mælkesyrebakterier. Den har en længere holdbarhed, en anderledes blød tekstur, ligesom fordøjeligheden og biotilgængeligheden er ændret – samtidig med at kålen stadig indeholder f.eks. en masse fibre, der påvirker vores tarmflora i en positiv retning. Der er altså tale om en kompleks pakke, der påvirker os anderledes end den rå eller kogte hvidkål, og det er denne type af sammenhænge og påvirkninger, vi gerne vil forske mere i,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Hvis du skal kigge fremad – hvad er der så sket på det her område om fem år?

”Om 5-10 år skal vi gerne være et sted, hvor vi aktivt bruger den dybe viden, vi har om mikroorganismer til at lave nogle velsmagende og sunde fødevarer, der aktivt spiller sammen med kroppen ved at varetage en god balance i tarmfloraen. Hvis vi kan lykkes med endnu bedre at forstå kompleksiteten i mikrobiologien i både fødevarer og mennesker og hele samspillet imellem disse – og hvis vi forstår at benytte os af denne viden, når vi producerer vores fødevarer, vil det på sigt få en positiv indflydelse på folkesundheden,” siger Dennis Sandris Nielsen.