Klassens dygtige elev kommer ofte i klemme – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Klassens dygtige elev ...

18. september 2017

Klassens dygtige elev kommer ofte i klemme

skoleforskning

At få prædikatet ”dygtig” af lærere og klassekammerater er ikke nødvendigvis en fordel for den elev, der oplever det. Det kan tværtimod få negative konsekvenser i form af reduceret læring, uhensigtsmæssigt præstationspres og social eksklusion. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

De fleste vil intuitivt mene, at det må være en stor fordel at få prædikatet ”klassens dygtige elev”. Men en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet af den sprogpædagogiske forsker Ulla Lundqvist viser, at elever, der får tildelt rollen som ”den dygtige”, over tid kan opleve en række følgeproblemer, som går ud over deres skolegang:

Foto: Jacob Nielsen

- I skolen får nogle børn sociale roller som ”dygtige elever”. Der kan ske det, at læreren over tid kommer til at tage for givet, at den dygtige elev ikke behøver hjælp til det faglige og gør hende eller ham til favorit og ”undervisningsassistent” i sine bestræbelser på at skabe flow i undervisningen og nå de faglige mål. Disse sociale processer har alvorlige sociale og didaktiske konsekvenser over tid, hvor den favoriserede elev risikerer at blive socialt sårbar og lære mindre, fortæller Ulla Lundqvist og tilføjer:

- Det er selvfølgelig ikke noget, lærere gør med overlæg, men lærere er underlagt det grundvilkår, at de skal håndtere en stor gruppe elever, facilitere læring og afvikle undervisningen inden for givne tidsrum. Det kan hurtigt komme til at handle om at gennemføre undervisningen så gnidningsfrit som muligt, og klassens dygtige elev, som er dygtig til at gætte de rigtige svar ud fra lærerens hints, risikerer at blive pålagt et uhensigtsmæssigt ansvar for at hjælpe læreren med at drive undervisningen fremad og dermed få deres læringsmuligheder reduceret.

Ulla Lundqvists forskningsresultater bygger på tre års etnografisk feltarbejde på mellemtrinnet (4.-6. klasse) i en københavnsk folkeskole, hvor hun fulgte 45 elever i dansk, matematik, engelsk og historie. Derudover indsamlede hun elevernes skriftlige produkter, interviewede lærere, elever og forældre, samt optog skole-hjem-samtaler. I materialet indgår der over 100 timers video- og lydoptagelser.

Ulla Lundqvist kunne konstatere, at mønsteret med, hvordan dygtig elev-rollen udvikler sig til lærerens favorit, gentog sig på tværs af skolens fag.

Den dygtige skal også være socialt intelligent

Ulla Lundqvist fulgte især to elever, en pige og en dreng. Mens drengen forstod at gøre det, som lærerne forventede af ham – det vil sige at understøtte undervisningens flow – blev pigen opfattet som problematisk af både lærere og klassekammerater:

- Drengen, jeg fulgte, forstod intuitivt sin rolle i klassen som den, der skulle drive undervisningen frem ved at gætte svaret på lærernes spørgsmål ud fra samtalens sammenhæng, være føjelig og underspillet humoristisk. Pigen, som faktisk var meget fagligt dygtig, blev derimod ofte mødt med irritation af lærerne, fordi hun var utrolig ivrig for at vise, hvad hun kunne og derfor kom til at fylde i undervisningen på en ”forkert” måde. Hun endte desværre med at blive betragtet som et forstyrrende element af både lærere og elever. Det betød, at hun blev tildelt en negativ rolle i klassen, selvom hun egentlig bare prøvede at bidrage til undervisningen og indgå i læringsfællesskabet, siger Ulla Lundqvist.

- For pigen havde det også den konsekvens, at kammeraterne blev irriterede på hende. Noget, der førte til at hun blev ekskluderet fra sociale fællesskaber i klassen. På den måde, kan en elev kan gå fra at blive opfattet som en af klassens dygtigste elever til at blive opfattet som en forstyrrende elev. Det sker som en konsekvens af, at to elever konkurrer og den ene elev gradvist overtager rollen som klassens dygtigste elev, mens den anden forsøger at opretholde sin status. Sådanne relationer mellem to eller flere elevers rolledannelser udvikler sig i samspil med skolens institutionelle forståelser af, hvad det vil sige at være en dygtig elev, fortæller Ulla Lundqvist.

Mere refleksion over forestillingen om den dygtige elev

Ulla Lundqvist peger på, at skolen kan skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle elever ved at udvikle institutionel bevidsthed om, hvordan definitionskampene om, hvad det indebærer at blive set som en dygtig elev, udspiller sig i skolen. En sådan bevidsthed kan hjælpe lærere med at klargøre, hvordan disse kampe kan begrænse elevernes læring.

- Forestillingerne om ”den dygtige elev” er i høj grad med til at forme relationerne mellem lærere og elever og relationerne eleverne imellem – og ofte på en negativ måde. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at der var større bevidsthed om de sociale dynamikker, man etablerer og understøtter, når elever tilskrives sociale roller. Det er muligt at skabe andre og mere positive relationer, men det kræver, at man er klar til at få øje på og gøre op med nogle indgroede forestillinger om, hvad det vil sige at være en dygtig elev, siger Ulla Lundqvist.

- Det er vanskeligt for lærerne både at understøtte elevernes faglige læring og drage omsorg for deres sociale trivsel og deltagelsesmuligheder, hvor skolepædagogen derimod har fokus på deltagelse og sammenhænge mellem elevers trivsel og læring. Det vil være helt oplagt, at man sætter fokus på, hvordan skolepædagoger og lærere kan samarbejde om at udvikle bevidsthed om dygtig elev-roller og deltagelsesmuligheder. Det kan man gøre i skolens understøttende undervisning, der jo står centralt i den seneste skolereform.

Læs Ulla Lundqvists ph.d.-afhandling Becoming a Smart Student: The Construction and Contestation of Smartness in a Danish Primary School.