Årsag til kræftform i leveren fastslået – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Årsag til kræftform i ...

11. oktober 2017

Årsag til kræftform i leveren fastslået

Kræft

Forskere fra Københavns Universitet har i et nyt studie dokumenteret, hvilke to geners mutation der er skyld i en alvorlig kræftsygdom i leveren. Resultatet giver et konkret mål for fremtidig behandling af den ellers uhelbredelige sygdom.

Der findes ingen effektiv kur mod kræftformen i leveren med navnet fibrolamellært hepatocellulært carcinom, der primært rammer børn og unge. Operation af tumor er den eneste behandling, men efter fem år er under 40 procent af patienterne stadig i live. Derfor er det altafgørende at finde ud af, hvad der forårsager denne form for kræft.

Det har forskere fra Københavns Universitet fastslået i et nyt studie udgivet i det toneangivende, videnskabelige tidsskrift Gastroenterology. De viser i museforsøg, at to geners sammenkobling gennem en mutation er skyld i, at en kræfttumor udvikler sig i leveren. Der er sørget for, at den genetiske sammensætning i musenes mutation er identisk med den mutation, der sker hos patienterne. Det gør forskerne sikre på, at genmutationen også fører til kræft hos mennesker.

”Vi kan nu dokumentere, at denne mutation er årsagen til kræftformen. Vi havde mutationen mistænkt, men det er første gang, at det bliver dokumenteret, at den faktisk fører til sygdommen. Dermed er den et åbenlyst mål for fremtidig behandling,” siger forfatter til studiet Morten Frödin, lektor på Biotech Research & Innovation Centre, BRIC.

Ens mutation i mus og mennesker
Forskerne havde netop denne mutation i kikkerten, fordi en ung, amerikansk studerende for et par år siden sekventerede DNA’et i sin egen tumor og i tumoren hos andre patienter med den dødelige form for leverkræft. Hun fandt frem til, at alle patienter med sygdommen havde den samme mutation i deres arvemateriale.

Kvinden kom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science med sine resultater og fik et møde med daværende præsident Barack Obama på grund af sit arbejde. Hendes forskning inspirerede også den danske forskergruppe til at undersøge, om mutationen faktisk er skyld i udviklingen af kræft. Det undersøgte de i museforsøg med en ny metode.

Forskerne har benyttet sig af den revolutionerende teknologi CRISPR/Cas9, der kan ”redigere” i vores genetiske arvemateriale. Specifikt har de fremstillet CRISPR/Cas9 reagenser, som ville fremprovokere nøjagtig den ønskede fusion af to gener. Reagenserne blev sprøjtet ind i forsøgsmusenes haler, hvorefter de blev transporteret med blodbanen til leveren. I leveren dannede de så nøjagtig den menneskelige mutation, som den amerikanske forsker tidligere har fundet.

Vilde mus
Herefter kunne forskerne konstatere, at 12 ud af 15 mus udviklede tumorer i leveren af den forventede type, hvorimod ingen de 11 mus, der fik kontrolinjektionen gjorde. Ifølge forskerne selv har resultatet næsten ingen ”støj”, der ellers kan forklare udviklingen af kræft.

”Musene, vi brugte, var i videnskabelig forstand ”vilde mus”, hvilket i praksis betyder, at de var helt normale. I andre studier vil man nogle gange skade musenes lever for at imitere leversygdom hos menneskelige patienter eller udsætte dem for flere forskellige mutationer, der måske kan give kræft. Det var ikke nødvendigt her. På grund af vores genetiske design med CRISPR/Cas9-teknologien er vi sikre på, at den primære faktor, der kan forklare kræften, er den bestemte fusion af de to gener,” forklarer adjunkt fra BRIC, Francesco Niola, der også er forfatter til studiet.

Nu er scenen sat med hensyn til at udvikle lægemidler mod fusionsgenet for at kurere denne kræftform. Forskerne har en klar strategi for, hvordan dette kan forsøges realiseret. De er allerede påbegyndt arbejdet i samarbejde med et stort lægemiddelfirma.

Læs hele studiet: ”CRISPR/Cas9 Engineering of Adult Mouse Liver Demonstrates That the Dnajb1-Prkaca Gene Fusion is Sufficient to Induce Tumors Resembling Fibrolamellar Hepatocellular Carcinoma.”