Det er tillid, der afgør, om vi vil deltage i medicinsk forskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Tillid afgør om vi del...

12. oktober 2017

Det er tillid, der afgør, om vi vil deltage i medicinsk forskning

etik

Det er et grundlæggende princip i medicinsk forskning, at kun oplyste individer kan træffe beslutning om at deltage i medicinske forsøg. Informeret samtykke er derfor fundamentet under forskning, der bruger mennesker som deltagere. Men en ny ph.d.-afhandling viser, at forskningsdeltagere ofte lægger mere vægt på, om de har tillid til lægerne end på den information, de får om forsøgene. Det bør få konsekvenser for myndighedernes retningslinjer for forsøg, lyder det fra forskeren bag afhandlingen.

Som forskningsdeltager bliver man præsenteret for store mængder information, som det kan være svært at forholde sig til. Selv højtuddannede mennesker, der er vant til at bearbejde kompleks information, kan have vanskeligt ved at fordøje og forstå alle de oplysninger, de skal læse igennem for at deltage i medicinsk forskning.

By National Eye Institute - Checking Blood Sample, CC BY 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=49755445- Vi tror, at folk kan tage informerede beslutninger, hvis bare de får de rigtige informationer. Men det har vist sig – både i min egen undersøgelse, men også i en lang række internationale undersøgelser – at det i en medicinsk sammenhæng er mindre vigtigt for forskningsdeltagerne, om de føler sig fuldt oplyste. De har i højere grad brug for at føle tillid til og at stole på de mennesker, som står for forskningen, forklarer postdoc Nana Cecilie Halmsted Kongsholm, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ’Beyond ”Good Governance” – Trust, Consent, Exploitation and Vulnerability in Cross-Cultural Biobanking’ om blandt andet tillid og samtykke inden for medicinsk forskning.

Men er det etisk forsvarligt at basere forskning på forsøg med mennesker, som måske ikke helt har forstået de forsøg, de deltager i?

- Man godt kan forsvare at gennemføre forskning, hvor forsøgspersonerne har sagt ja til at deltage, fordi de har tillid til forskerne. Det står ikke i modsætning til kravet om, at forsøgspersoner selvstændigt skal træffe en oplyst beslutning. I de fleste tilfælde er tillidsbaseret samtykke udtryk for, at forsøgspersonerne som selvstændige og reflekterede individer har valgt at lade tillid til de læger, der udfører forsøgene, være styrende for deres beslutningsproces. I den forstand er tillidsbaseret samtykke fuldt ud lige så forsvarligt som informeret samtykke, siger Nana Cecilie Halmsted Kongsholm og fortsætter:

- Om et givent forskningsprojektet som helhed er moralsk forsvarligt, handler selvfølgelig ikke kun om samtykke, men afhænger også af andre faktorer, fx deltagernes livssituation.

Brug for nye retningslinjer

Ifølge Nana Cecilie Halmsted Kongsholm er beslutningen om at deltage i et forsøg i mange tilfælde baseret på en kombination af information og tillid. Og det bekræfter hende i, at der er behov for at revidere de retningslinjer, der gælder for medicinsk forskning. De nuværende tager kun udgangspunkt i informeret samtykke.

- Vi må forsøge at formulere retningslinjer, som tager højde for den måde, som samtykke bliver praktiseret på ude i virkeligheden i konkrete forskningssituationer, hvor tillid, men også kulturelle og sociale faktorer, spiller ind i forhold til beslutningen. Sammen med kolleger fra Det Juridiske Fakultet arbejder jeg netop på at udvikle nye retningslinjer, som er baseret på de resultater.

Sårbare donorer i Pakistan

Det var under et feltarbejde i Pakistan i forbindelse med hendes ph.d.-afhandling, at Nana Cecilie Halmsted Kongsholm blev opmærksom på, at tillid spiller en langt større rolle i forsøgspersoners beslutninger, end hun havde forestillet sig. Her blev hun også opmærksom på andre forhold, som kan have stor indflydelse på donorers og forsøgspersoners beslutningsprocesser, og som heller ikke er beskrevet indgående i de officielle retningslinjer.

Feltarbejdet var en del af forskningsprojektet Global Genes, Local Concerns, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet og National Institute for Biotechnology and Genetic Engineering i Pakistan. Det har til formål at undersøge genetiske årsager til en række arvelige sygdomme, som der i det landlige Pakistan er en større forekomst af end andre steder i verden, på grund af en lokal tradition for fætterkusineægteskaber.

- Mange af de lokale pakistanere, der donerer prøver til projektet, er sårbare mennesker: De er analfabeter, ekstremt fattige og desperate, fordi deres børn er alvorligt syge. Og mange af dem tror desuden, at børnene kan få en behandling som resultat af at deltage i forskningen, så der er i udgangspunktet et mismatch mellem donorernes og forskernes forventninger. Samtidig er det landlige Pakistan et meget hierarkisk samfund, og befolkningen stoler nærmest blindt på autoriteter såsom læger, siger Nana Cecilie Halmsted Kongsholm og tilføjer:

- Kombinationen af fattigdom, desperation og tilnærmelsesvis blind autoritetstro stiller jo forskerne over for nogle alvorlige etiske dilemmaer, for de kan ikke være helt sikre på, hvorfor donorerne takker ja til at deltage. Gør de det, fordi de er autoritetstro? Eller fordi de har tillid til forskerne? Har de forstået, hvad forskningsprojektet går ud på? Eller tror de, at de bliver helbredt, hvis de leverer prøver til forskerne? Den type overvejelser om særlige kulturelle forhold bør også indgå i de retningslinjer, forskere skal forholde sig til, når de hverver deltagere og donorer til deres projekter.

Kontakt

Postdoc Nana Cecilie Halmsted Kongsholm
Global Genes, Local Concerns
Københavns Universitet
Mail: n.kongsholm@hum.ku.dk
Mobil: 26 46 19 87