Forskers erhvervssamarbejde fører til teknologi i international klasse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Forskers erhvervssamar...

10. oktober 2017

Forskers erhvervssamarbejde fører til teknologi i international klasse

Røntgenmaskine

Den private virksomhed SAXSLAB har gennem tre år samarbejdet med professor MSO Bente Vestergaard om at udvikle ny teknologi til biostrukturel forskning. Det har udmøntet sig i maskinen BioXolveren, som har potentiale til at højne kvaliteten af forskning i biomolekyler og endda samtidig spare penge for forskergruppen.

Røngtenstråler sendes fra kilden til højre og rammer prøver med makromolekyler i midten. Resultaterne registreres i detektoren til venstre.


Da professor MSO Bente Vestergaard for mere end 10 år siden mødte den dengang Ph.d.-studerende Søren Skou, havde hun ikke regnet med, at det skulle ende med højteknologisk udstyr for millioner, der kan gavne hendes forskergruppe og Københavns Universitet langt ud i fremtiden. Det var ikke desto mindre, hvad der skete.

De mødte hinanden i et forskningssamarbejde mellem hendes afdeling på Københavns Universitet og DTU, hvor Søren tog sin ph.d. Efter nogle år løb bevillingen til projektet ud, og Søren Skou tog til USA for at arbejde på et amerikansk universitet, mens Bente Vestergaard fortsatte med forskning på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Men samarbejdet mellem de to fortsatte, da Bentes Ph.d.-studerende tog ophold ved samme laboratorium i USA, og ideerne fra det oprindelige projekt blev videreført.

Fire år senere vendte Søren Skou tilbage til Bente Vestergaard med et forslag. Denne gang som direktør for firmaet SAXSLAB. Han ville bygge en maskine baseret på røntgenteknologi, som skulle bringe forskningen længere frem med resultater af høj kvalitet. Apparaturet skulle være fuldautomatisk og ikke mindst være besparende for forbruget af de kostbare biologiske prøver. Og Bente Vestergaard skulle hjælpe ham.

Frustration over menneskelige fejl
”Søren foreslog noget ret enestående. De ville bygge et fuldt automatiseret SAXS kamera, der var nemt at betjene, og som var optimereret til at lave forskning i biomolekyler på. Apparaturet skulle stå i kælderen her på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, og så skulle vi i øvrigt ikke betale for det, før det var færdigudviklet og havde bevist sit værd,” siger professor MSO Bente Vestergaard.

SAXSLAB og instituttet aftalte, at firmaet skulle bygge og kalibrere maskinen, der har fået navnet BioXolver. Det højt specialiserede forskningspersonale skulle så bruge den, teste den og give feedback med henblik på avanceret anvendelse i deres forskning. Til slut ville forskergruppen så få lov til at købe maskinen på meget favorable vilkår.

”Jeg vidste, at der var brug for denne type maskine. I løbet af mine ph.d.- og postdoc-studier havde jeg oplevet frustrationen ved at beskæftige mig med biostrukturel forskning. Prøverne giver et meget svagt signal, og der er risiko for menneskelige fejl og baggrundsstøj i målingerne. Derfor havde man brug for automatisering med fuldstændig ens målinger, samt meget lav prøvevolumen, som denne maskine kan give. Og så komplementerer denne røntgenteknologi de andre måleteknologier, som universitetet allerede har. Man kan sige, at de med maskinen her får en ekstra synsvinkel i deres forskning,” siger Søren Skou, direktør i SAXSLAB.

Røntgenstråler på makromolekyler
I korte træk fungerer BioXolveren på den måde, at den skyder røntgenstråler ind på meget små mængder vandige opløsninger af makromolekyler. Den måler derefter intensiteten af strålerne, der interagerer med elektroner i molekylet og spredes i forskellige vinkler. Man kan ud fra de data med matematiske modeller regne ud, hvordan makromolekylerne ser ud.

Det er vigtigt for Bente Vestergaard, der nemlig forsker i, hvordan makromolekyler som proteiner er formet, og dermed hvilken funktion de har i cellen. Når man forstår den tredimensionelle struktur i sygdomssammenhæng, kan man potentielt set udvikle lægemidler, der kan manipulere sygdomsforløbet.

BioXolveren er allerede købt af andre
Nu skal forskergruppen have rejst de nødvendige midler for at købe BioXolveren af SAXSLAB, under de favorable vilkår, som samarbejdet muliggør. Spørger man Bente Vestergaard, er der ingen tvivl om, hvorvidt maskinen har bevist sit værd.

”Vi har på maskinen kunne foretage komplicerede målinger fra studier, hvor vi tidligere var nødt til at tage til store internationale faciliteter. Dermed kan det spare store summer penge for os over tid, hvis vi kan foretage en del af vore målinger her i vores egen kælder. Det øger også kvaliteten af de data vi får ud af vores ture til de store partikelacceleratorer i udlandet, fordi BioXolveren giver os et bedre grundlag for at lave videnskabelige målinger og hypoteser ud fra. Dermed kan vi være langt bedre forberedt, når vi står med kostbar adgang til måletid i udlandet. Vores forskning bliver simpelthen bedre af at have den,” siger hun.

Søren Skou, der selv har bygget og kalibreret maskinen, er helt enig.

”Vi udviklede godt nok prototypen til Københavns Universitet, men universiteter i lande som Kina, USA og Canada er allerede overbevist og har købt maskinen.” siger Søren Skou.